Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del
Offentligt
1792562_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
26. september 2017
2017-4964
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 4. september 2017 stillet
mig følgende spørgsmål (TRU alm. del 710), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 710:
Ministeren bedes kommentere og forholde sig til indslaget "Anders Bro For-
svinder" i TV2 Nord’s nyhedsudsendelse den 10/8-2017
kl. 19.30.
Svar:
Jeg skal indledningsvis gøre opmærksom på, at den bro, der omtales i TV-
indslaget, bliver berørt af elektrificeringsprojektet mellem Aarhus-
Aalborg/Lindholm. Projektet er besluttet i regi af Togfonden DK, som regerin-
gen ikke er en del af. Regeringen støtter dog dette projekt.
Jeg har bedt Banedanmark om at bidrage til besvarelsen vedrørende denne
konkrete sag. Banedanmark har oplyst følgende:
”Banedanmark
gennemførte i 2016 med afsæt i den politiske aftale en
VVM-undersøgelse af elektrificeringsprojektet på strækningen. Forligs-
kredsen bag Togfonden DK fik i maj 2017 forelagt et konkret beslut-
ningsoplæg, som bl.a. indebærer, at den pågældende bro ved Bækkedals-
vej 13 nedlægges og erstattes af en ny bro placeret ved Klepholmvej i
Støvring, hvor kommunen har planer om byudvikling. Flytningen er af-
talt med Rebild Kommune, der er vejmyndighed i området. Kommunen
har politisk tiltrådt flytningen af broen. Finansudvalget har med aktstyk-
ke X af 29. juni 2017 bevilliget midler til gennemførelse af elektrificerin-
gen mellem Aarhus og Aalborg, herunder opførelse af den omhandlede
bro. Den nye bro finansieres bl.a. af besparelsen ved ikke at genopføre
markvejsbroen ved Bækkedalsvej 13.
Elektrificering af jernbanen stiller krav til pladsen under en række broer,
det såkaldte fritrum, for at der er plads til køreledningerne over sporet.
Mange især ældre broer på de strækninger, hvor Banedanmark undersø-
ger mulighederne for elektrificering, har ikke det fornødne fritrum. Der-
for er det nødvendigt enten at rive dem ned, ombygge dem, sænke spore-
ne under dem eller udskifte broerne med nye krydsninger af banen.
TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 710: Spm. om ministeren vil kommentere og forholde sig til indslaget "Anders Bro Forsvinder" i TV2 Nord’s nyhedsudsendelse den 10/8-2017 kl. 19.30, til transport-, bygnings- og boligministeren
1792562_0002.png
Som en del af Banedanmarks indledende undersøgelser af elektrifice-
ringsprojekterne analyseres det hvilken løsning, der samlet set er bedst. I
analysen inddrages parametre som broernes placering, trafik, tilstand
samt en vurdering af anlægsøkonomien ved forskellige løsninger på at
tilvejebringe tilstrækkelig plads til køreledningerne.
Det konkrete forslag om at markvejsbroen kan nedlægges permanent
bygger blandt andet på en vurdering af broens meget begrænsede trafik
og dens nærhed til nærmeste alternative krydsning af banen. Det er ind-
gået i vurderingen, at broen i dag har en lastbegrænsning på 12 tons, som
sætter en begrænsning på passager med visse landbrugsmaskiner. Det er
anslået, at en genopførelse af broen vil koste 13,8 mio. kr. mere end ved
nedlæggelse af broen.
På omtalte ejendom er tinglyst en servitut. Den nævnte servitut er fra
1953 og tinglyser en færdselsret på den pågældende bro. Det er ikke
usædvanligt, at der er tinglyste færdselsrettigheder på private fællesveje.
I forbindelse med anlægsprojekter er det gængs praksis, at Banedanmark
eksproprierer sådanne rettigheder. Brugeren af broen vil fremover blive
henvist til at benytte nærmeste alternative krydsning af jernbanen, der
foregår via Bækkedalsvejs underføring, ca.700 meter nord for markvejs-
broen. En tur fra den ene side af den eksisterende bro til den anden vil
når broen er væk
resultere i en omvejskørsel på op til 3,2 km.
Gener for længere transportvej for den nuværende bruger af broen vil
kunne erstattes i medfør af grundlovens ekspropriationsregler. Kommis-
sarius ved Statens Ekspropriationer vil i forbindelse med ekspropriati-
onsprocessen vurdere, om erhvervsvirksomheder, der får en omvejskør-
sel, skal have erstatning for omvejskørsel. Der er faste takster for erstat-
ninger for omvejskørsel. Kommissarius fastsætter erstatningen. Såfremt
lodsejeren ikke er enig i erstatningen, kan denne påklage erstatningens
størrelse til taksationskommissionen.”
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen