Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1687607_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 14-11-2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: DEPZIQ
Sagsnr.: 1609675
Dok. nr.: 215732
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 17. oktober 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 65 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 65:
”Vil ministeren oplyse, hvilke retningslinjer der er i forhold til mængden af THC, der
må være i CBD-olie for, at den er lovlig? Og såfremt der ikke er retningslinjer, påtæn-
ker ministeren at udarbejde retningslinjer?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelse af spørgsmålet anmodet Lægemiddelstyrelsen om en
udtalelse.
Spørgsmål 65-68 går alle på CBD-olier, herunder deres lovlighed, deres indhold af THC
og deres status som lægemidler. Lægemiddelstyrelsen har derfor valgt at give en
samlet udtalelse for disse spørgsmål.
Lægemiddelstyrelsen oplyser, at betegnelsen ”CBD-olier” typisk dækker over produk-
ter til oral anvendelse, fremstillet af forskellige ekstrakter (udtræk) fra cannabisplan-
ter. Produkterne har ofte et højt niveau af CBD og et varierende, men relativt lavt ni-
veau af det euforiserende stof THC.
På Sundheds- og Ældreministeriets område har lovgivningen om euforiserende stof-
fer og lægemiddellovgivningen betydning for vurderingen af, hvor det er lovligt at
sælge, købe og besidde en CBD-olie i Danmark. Lovgivning på andre ministeriers om-
råde, fx fødevarelovgivningen, herunder reglerne om kosttilskud, kan også have be-
tydning for vurderingen af lovligheden. Spørgsmål om fødevarelovgivningen henhø-
rer under Miljø- og Fødeministeriet.
CBD-olier som lægemiddel
Lægemiddelstyrelsen oplyser, at lægemiddelloven fastslår, at lægemidler er produk-
ter, der præsenteres til behandling eller forebyggelse af sygdom og/eller giver anled-
ning til en lægemiddelvirkning i kroppen. CBD er et aktivt lægemiddelstof, der blandt
andet påvirker specifikke receptorer i centralnervesystemet, hvilket fx giver krampe-
dæmpende, muskelafslappende og angstnedsættende virkninger. CBD-olier kan der-
for være lægemidler på baggrund af den virkning, som CBD har, og/eller hvis CBD-
olien præsenteres som anvendelig til behandling og forebyggelse af sygdom.
Der findes CBD i lægemidlet Sativex®, som har markedsføringstilladelse i Danmark.
Lægemiddelstyrelsen har desuden vurderet enkelte CBD-olier, og disse er blevet klas-
sificeret som lægemidler (ikke godkendte). Det er umiddelbart Lægemiddelstyrelsens
vurdering, at de fleste øvrige CBD-olier, der forhandles (fx online via nethandel), også
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om, at Lægemiddelstyrelsen finder CBD-olie ulovlig, idet THC-indholdet er 0,2 %. Vil ministeren forklare, om Lægemiddelstyrelsens vurdering er sket med henvisning til den euroforiserende virkning, eller om der er en generel grænse for THC-indhold, der afgør, om olien er lovlig eller ulovlig, til sundheds- og ældreministeren
kan klassificeres som lægemidler, særligt på grund af deres indhold af CBD. Da ingen
af disse CBD-olier har en markedsføringstilladelse efter lægemiddelloven, må de ikke
forhandles i Danmark, og der er derfor tale om ulovlige lægemidler.
Import, lagerhold og forhandling af lægemidler er kun lovlig, hvis det sker i overens-
stemmelse med lægemiddellovens regler. Hvis virksomhederne (fx online-
forhandlere af CBD-olier) ikke har en tilladelse til at håndtere lægemidler, så vil der li-
geledes være tale om en overtrædelse af lægemiddelloven.
Lægemiddelstyrelsen oplyser, at styrelsen ikke har modtaget ansøgninger om mar-
kedsføringstilladelser til CBD-olier. På baggrund af Lægemiddelstyrelsens oplysninger,
er det styrelsens umiddelbare vurdering, at en fremstiller eller leverandør ikke vil
kunne opfylde kravene til at opnå en markedsføringstilladelse, herunder de krav der
stilles til lægemidlets kvalitet, sikkerhed og virkning.
Naturlægemiddel
Ifølge bekendtgørelsen om naturlægemidler og traditionelle plantelægemidler, jf.
bek. nr. 1233 af 2005 med senere ændringer, er naturlægemidler kun til håndkøb
(dvs. ikke receptpligtige) og omfatter kun indikationer til lettere sygdomme, dvs. hvor
det ikke er almindeligt at søge læge. Idet der for CBD-olierne ikke er tale om indikati-
oner til lettere sygdomme, og da CBD-olier vil være omfattet af receptpligt, kan CBD-
olier ikke kategoriseres som naturlægemidler, men derimod som et ordinært læge-
middel.
Hvilken styrelse er rette ressortmyndighed
Lægemiddelstyrelsen oplyser, at styrelsen er myndighed for lægemidler. Hvis det
vurderes, at en CBD-olie er et lægemiddel, så hører det pågældende produkt under
Lægemiddelstyrelsens ressortområde.
Lægemiddelstyrelsen har fået nogle henvendelser fra Fødevarestyrelsen om produk-
ter fremstillet af cannabis, og hvor produkterne er forsøgt registreret som kosttilskud.
Når Fødevarestyrelsen er i tvivl om produkters klassifikation, sendes oplysningerne til
Lægemiddelstyrelsen for en nærmere vurdering af, om produktet reelt er et læge-
middel.
Lægemiddelstyrelsen oplyser derudover, at styrelsen har vejledt Fødevarestyrelsen
om, at produkter, der indeholder målbare mængder af THC, er ulovlige at besidde,
købe og forhandle m.v., medmindre der er tale om et lægemiddel, som man har fået
udleveret fra apotek på recept. Af den grund vil produkter med målbart THC ikke
kunne forhandles lovligt som kosttilskud.
Indholdet af THC i CBD-olier
Lægemiddelstyrelsen oplyser, at THC er omfattet af bekendtgørelse nr. 557 af 31. maj
2011 om euforiserende stoffer. Det følger af bekendtgørelsen, at THC alene må sæl-
ges, købes og besiddes m.v. til medicinske og videnskabelige formål. Alene til disse
formål må CBD-olier og andre produkter, der indeholder THC, sælges, købes og be-
siddes mv. Hvis der er tale om et lægemiddel indeholdende THC, fx lægemidlet Sati-
vex® eller et magistrelt fremstillet cannabis-lægemiddel, som er lægeordineret og
modtaget i henhold til recept, vil salg, køb og besiddelse mv. være i overensstemmel-
se med lovgivningen om euforiserende stoffer.
Side 2
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om, at Lægemiddelstyrelsen finder CBD-olie ulovlig, idet THC-indholdet er 0,2 %. Vil ministeren forklare, om Lægemiddelstyrelsens vurdering er sket med henvisning til den euroforiserende virkning, eller om der er en generel grænse for THC-indhold, der afgør, om olien er lovlig eller ulovlig, til sundheds- og ældreministeren
I henhold til Sundheds- og Ældreministeriets samt Lægemiddelstyrelsens mangeårige
fortolkning anses lovgivningen om euforiserende stoffer ikke at være til hinder for
salg af godkendte CBD-olier og andre produkter, der er fremstillet af ekstrakter fra
cannabisplanter, under forudsætning af, at der ikke er et målbart indhold af THC i
produktet, og at forhandleren efter anmodning fra Lægemiddelstyrelsen kan doku-
mentere, at produktet lever op til dette krav. Det udelukker ikke at anden lovgivning,
f.eks. lægemiddelloven kan være til hinder for salg af CBD-olier.
Om dokumentationen for, at et produkt ikke har et målbart indhold af THC, oplyser
Lægemiddelstyrelsen, at analysemetoden skal være den teknisk mest følsomme.
Lægemiddelstyrelsen oplyser, at styrelsen endnu ikke har fået forevist et analysere-
sultat for en CBD-olie, som ikke har et målbart indhold af THC, og som opfylder kravet
om anvendelse af den teknisk mest følsomme analysemetode. Men skulle det lykkes
for en fremstiller eller leverandør at få fjernet indholdet af THC, udestår der fortsat
spørgsmålet om, der er tale om et godkendt lægemiddel, jf. ovenfor.
Jeg kan henholde mig til det af Lægemiddelstyrelsen ovenfor oplyste.
Desuden kan jeg oplyse, at regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal
Alliance, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti den 8. november
2016 i tilknytning til satspuljeaftalen indgik en aftale om at etablere en forsøgsord-
ning med medicinsk cannabis. Denne aftale sikrer, at patienter med bestemte be-
handlingsindikationer kan behandles med medicinsk cannabis ordineret af en læge
efter 1. januar 2018.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Zoheeb Iqbal
Side 3