Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1790600_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2017 - 4841
Doknr.
502103
Dato
20-09-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 8. september 2017 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 511 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 511:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 7/9-17 fra T. Severinsen vedr. kom-
munernes sagsbehandling på handicapområdet, jf. SOU alm. del
bilag 351.
Svar:
Jeg bliver trist, når jeg hører om oplevelser som de i henvendelsen omtalte af kom-
munernes sagsbehandling og ageren i mødet med borgerne. For den enkelte borgers
møde med det offentlige system skal naturligvis være baseret på gensidig respekt, og
man skal som borger kunne have tillid til, at man får den hjælp, som man efter lovgiv-
ningen har ret til, uden at det skal være nødvendigt at klage til Ankestyrelsen.
Jeg vil gerne understrege, at det er kommunernes ansvar at sikre, at borgerne inden
for lovgivningens rammer får den hjælp, som modsvarer deres hjælpebehov. Det er
også kommunernes ansvar at sørge for, at sagsbehandlingen tilrettelægges på en
sådan måde, at den er lovmedholdelig, så alle sagsbehandlingsregler overholdes.
Men overholdelse af lovregler gør det ikke alene. Det er ligeledes vigtigt, at kommu-
nen sørger for, at mødet og kontakten med borgeren opleves som respektfuldt, hvilket
er afgørende for at skabe grobund for et dialogbaseret, konstruktivt og tillidsfuldt sam-
arbejde om løsning af borgerens hjælpebehov.
Jeg er meget opmærksom på, at der er behov for initiativer til styrkelse af kvaliteten i
kommunernes sagsbehandling. Jeg håber derfor også, at den handlingsplan, som jeg
forventer at offentliggøre i løbet af efteråret - og som bl.a. vil indeholde et forslag om
at gøre Task forcen på handicapområdet permanent - vil bidrage til at nedbringe antal-
let af omgjorte klagesager i Ankestyrelsen og dermed styrke borgernes retssikkerhed.
I forhold til justeringerne af reglerne om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og
BPA, som træder i kraft den 1. januar 2018, har jeg noteret mig de positive tilkendegi-
velser i henvendelsen omkring den kommende godkendelsesordning. Formålet med
justeringerne er netop at modvirke misbrug i ordningerne og at bidrage til at sikre, at
borgerne modtager hjælp i overensstemmelse med deres bevillinger.
Det er også i dette lys, at ændringen af udbetalingstidspunktet fra forud til bagud for
kommunernes tilskud til foreninger og virksomheder skal ses. Det kan herved oplyses,
at ministeriet er opmærksomt på eventuelle øgede omkostninger hos foreningerne og
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 511: Spm. om at kommentere henvendelsen af 7/9-17 fra T. Severinsen vedr. kommunernes sagsbehandling på handicapområdet, til børne- og socialministeren
virksomhederne som følge af det ændrede udbetalingstidspunkt og behovet for klar-
hed om tidspunktet for kommunernes udbetaling af tilskud. Der vil derfor i den kom-
mende vejledning på området blive indføjet retningslinjer i forhold til, hvornår kommu-
nernes betaling til foreningerne og virksomhederne bør falde.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2