SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 441: Spm. om, hvordan ministeren forventer, at den forenklede sagsbehandlingsprocedure vil blive administreret i kommunerne, og hvad den forenklede sagsbehandlingsprocedure vil betyde for princippet om, at kommunen skal foretage en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers behov i relation til vedkommendes funktionsnedsættelse, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

.dk

Sagsnr.

2017 - 3526

Doknr.

482874

Dato

22-06-2017

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 14. juni 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 441 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Orla Hav (S) og Troels Ravn (S).

Spørgsmål nr. 441:

Ministeren bedes uddybe sin besvarelse af spørgsmål 25 og 26 til lovforslaget L 150

(revision af servicelovens voksenbestemmelser). Herunder bedes ministeren redegøre

detaljeret for, hvordan hun forventer, at den forenklede sagsbehandlingsprocedure vil

blive administreret i kommunerne, og hvad den forenklede sagsbehandlingsprocedure

vil betyde for princippet om, at kommunen skal foretage en ”konkret og individuel vur-

dering” af den enkelte borgers behov i relation til vedkommendes funktionsnedsættel-

se.

Svar:

Indledningsvis bemærkes, at de to svar på spørgsmål 25 og 26 til lovforslag L 150,

som der refereres til spørgsmålet, relaterer sig til den forenklede sagsbehandlingspro-

cedure, som kommunerne får hjemmel til at benytte ved første gangs ansøgninger om

hjælpemidler og forbrugsgoder. Denne sagsbehandlingsprocedure har ingen betyd-

ning i forhold til samrådsspørgsmålene AM og AO, der handler om fremgangsmåden

ved skift af hjælpemidler, når en kommune har indgået en ny leverandøraftale.

Det kan herefter oplyses, at formålet med den forenklede sagsbehandlingsprocedure

er regelforenkling og afbureaukratisering. Proceduren finder anvendelse ved første-

gangs-ansøgninger og kan benyttes i alle enkle og entydige sager. Det er op til den

enkelte kommune at beslutte, hvorvidt den vil anvende proceduren eller ej.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag L 150, at hvis en kommune vælger at

benytte den forenklede procedure, træffes der afgørelse alene ud fra den modtagne

ansøgning. Her skal ansøgningen indeholde de oplysninger, der er nødvendige for at

kunne træffe afgørelse, og der skal være en tro- og love-erklæring eller anden rele-

vant dokumentation for oplysningernes rigtighed. Det er fortsat kommunens ansvar at

sikre, at de nødvendige oplysninger foreligger. Jeg forventer naturligvis, at kommu-

nerne administrerer i overensstemmelse hermed.

Ved enkle og entydige sager forstås sager, hvor borgerens funktionsnedsættelse er

åbenbar og hjælpebehovet relativt entydigt. Det kan f.eks. være borgere, hvis funkti-

onsnedsættelse åbenbart skyldes vandladningsproblemer, og hvor hjælpebehovet kan

dækkes ved et kateter.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 441: Spm. om, hvordan ministeren forventer, at den forenklede sagsbehandlingsprocedure vil blive administreret i kommunerne, og hvad den forenklede sagsbehandlingsprocedure vil betyde for princippet om, at kommunen skal foretage en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers behov i relation til vedkommendes funktionsnedsættelse, til børne- og socialministeren

I forlængelse heraf skal det understreges, at den forenklede sagsbehandlingsprocedu-

re ikke ændrer på, at der skal ydes støtte til det bedst egnede og billigste hjælpemid-

del. Det vil f.eks. betyde, at hvis kommunen ved brug af den forenklede sagsbehand-

lingsprocedure har konstateret, at en borger har behov for et hjælpemiddel i form af et

kateter, vil der ligesom ved brug af den almindelige sagsbehandlingsprocedure skulle

foretages en konkret og individuel vurdering af, hvilken type kateter der er det bedst

egnede og billigste i forhold til at kompensere for borgerens hjælpebehov.

Hvis borgeren ikke er enig i kommunens vurdering af, hvilken type kateter der er bedst

egnet og billigst, vil borgeren uanset den anvendte sagsbehandlingsprocedure kunne

klage til Ankestyrelsen herover.

Med venlig hilsen

Mai Mercado