Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1746928_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2017 - 2020
Doknr.
Dato
24-04-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 29. marts 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 327 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Orla Hav (S).
Spørgsmål nr. 327:
Finder ministeren, at den retssikkerhed borgerne må forvente af en offentlig myndig-
hed er opfyldt i den måde, hvorpå Jammerbugt Kommune varetager lovgivningen på?
Spørgsmålet stilles som opfølgning på samråd den 23. marts med børne- og socialmi-
nisteren og økonomi- og indenrigsministeren om kommunernes sagsbehandling på
børnehandicapområdet, jf. samrådsspørgsmål AB og AC.
Svar:
Retssikkerhed består for mig dels i, at de lovgivningsmæssige krav til en ordentlig
sagsbehandling, der skal sikre en korrekt afgørelse om hjælp og støtte, er overholdt,
og dels i sikring af en god dialog mellem borger og kommune undervejs i forløbet.
Det er kommunernes ansvar at sikre, at retssikkerheden er opfyldt i det enkelte tilfæl-
de. Dette gælder både i forhold til overholdelsen af de lovgivningsmæssige krav til
sagsbehandlingen, som kan efterprøves i ankesystemet, og i forhold til at skabe ram-
merne for en god og tillidsfuld dialog med borgerne.
Jeg kan som minister ikke gå ind i de konkrete sager i Jammerbugt Kommune og vur-
dere, om retssikkerheden er opfyldt ved den måde, som kommunen varetager lovgiv-
ningen på. Men jeg har noteret mig, at både borgmesteren og lokalpolitikerne har til-
kendegivet, at de vil rette op på problemerne, så det forventer jeg kommer til at ske.
Her kan det lange forløb med Task forcen på handicapområdet, som kommunen net-
op har fået tildelt, forhåbentlig medvirke til at få problemerne frem i lyset og sikre et
varigt kvalitetsløft i sagsbehandlingen på lang sigt. Herudover har kommunen oplyst,
at de har iværksat flere initiativer, der skal løse problemerne på kort sigt, ikke mindst i
forhold til den omfattende kritik, som forældrene har rejst af dialogen med kommunen.
Med venlig hilsen
Mai Mercado