Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1743347_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2017 - 1916
Doknr.
463533
Dato
10-04-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 27. marts 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 313 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 313:
”Vil
ministeren oplyse, hvornår en klagesag over en kommunes afgørelse på social-
området, betragtes som færdigbehandlet, f.eks. i tilfælde hvor klagen er anket, hjem-
vist eller omgjort og f.eks. tager flere år? Vil ministeren desuden eksemplificere svaret
ved at beskrive et konkret eksempel på sagstrinene, fra en borger klager over en
kommunes afgørelse på socialområdet, og frem til klagen betragtes som færdigbe-
handlet?
Spørgsmålet stilles som opfølgning på samråd den 23. marts med børne- og socialmi-
nisteren og økonomi- og indenrigsministeren om kommunernes sagsbehandling på
børnehandicapområdet, jf. samrådsspm. AB og AC.”
Svar:
Spørgsmålet om hvornår en klagesag er færdigbehandlet forstås i denne sammen-
hæng som, hvornår en klage over en konkret afgørelse er endeligt administrativt af-
gjort.
Gældende regler
Kommunernes afgørelser efter lov om social service kan som udgangspunkt indbrin-
ges for Ankestyrelsen. Det følger af servicelovens § 166.
I § 66 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område er fastsat, at
inden en klage behandles, skal den myndighed, der har truffet afgørelsen vurdere, om
der er grundlag for at give klageren helt eller delvis medhold. Derfor skal en klage
først indgives til den myndighed, som har truffet afgørelsen.
Klage til Ankestyrelsen skal ske inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse
om afgørelsen. Det følger af lovens § 67.
Efter § 12 i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område,
skal kommunalbestyrelsen genvurdere en afgørelse inden 4 uger efter, at klagen er
modtaget.
Hvis myndigheden efter genvurdering giver klageren fuldt ud eller delvist medhold, sen-
des en ny afgørelse inden 4 uger efter, at klagen er modtaget.
Ved delvist medhold skal klageren inden 4 uger meddele, om klagen fastholdes. Det
følger af bekendtgørelsens § 13.
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 313: Spm. om, hvornår en klagesag over en kommunes afgørelse på socialområdet, betragtes som færdigbehandlet, f.eks. i tilfælde hvor klagen er anket, hjemvist eller omgjort og f.eks. tager flere år, til børne- og socialministeren
Når Ankestyrelsen modtager en klagesag kan styrelsen træffe afgørelse om enten
afvisning, stadfæstelse, hjemvisning, ophævelse eller ændring af kommunens afgø-
relse. Det følger af § 68, stk. 2, i loven.
Om afgørelser i klagesager
Der er ikke i lovgivningen fastsat tidsfrister for kommunernes effektuering af Ankesty-
relsens afgørelser i klagesager. Kommunerne skal imidlertid efterleve Ankestyrelsens
afgørelser uden unødig forsinkelse.
Ændrer Ankestyrelsen en kommunes afgørelse om hjælp til en borger, og træffer An-
kestyrelsen afgørelse om, hvilken hjælp borgeren har ret til, er klagesagen færdigbe-
handlet. Kommunen skal uden unødigt ophold efterleve denne afgørelse og yde den
pågældende hjælp til borgeren.
Træffer Ankestyrelsen afgørelse om at hjemvise en sag til fornyet behandling i kom-
munen, skal denne afgørelse tilsvarende efterleves uden unødig forsinkelse. Kommu-
nen skal således som udgangspunkt uden unødig forsinkelse træffe en fornyet afgø-
relse, der tager højde for årsagen til hjemvisningen. Når en sådan afgørelse er truffet,
er klagesagen færdigbehandlet. Borgeren kan dog starte en ny klagesag ved at klage
over kommunens nye afgørelse.
Ved hjemvisning er udgangspunktet, at den afgørelse, der klages over, ophæves.
I sager om frakendelse af ydelser, hvor Ankestyrelsen har hjemvist en sag, fordi An-
kestyrelsen finder, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst, indebærer hjemvisningen som
udgangspunkt, at kommunen straks skal genoptage udbetalingen af ydelserne med
tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor kommunen frakendte ydelserne. Udbeta-
lingen skal fortsætte, indtil kommunen har truffet ny afgørelse i den hjemviste sag.
Ankestyrelsen kan dog også vælge at tage stilling til, hvilken betydning hjemvisningen
skal have, indtil kommunen har truffet en ny afgørelse.
Her beskrives 3 eksempler, som skal hjælpe med at belyse reglerne:
Eksempler
Eksempel 1:
En borger søger sin kommune om merudgiftsydelse på 10.000. kr. årligt efter § 41 i
lov om social service. Kommunen afslår ansøgningen. Borgeren klager over kommu-
nens afgørelse til Ankestyrelsen. På baggrund af sagens oplysninger ændrer Ankesty-
relsen kommunens afgørelse og giver borgeren medhold i, at denne har ret til merud-
giftsydelse. På baggrund af sagens oplysninger fastsætter Ankestyrelsen merudgifts-
ydelsen til 8.000 kr. årligt fra ansøgningstidspunktet. Kommunen skal efter Ankestyrel-
sens afgørelse uden unødig forsinkelse udbetale borgeren merudgiftsydelsen i over-
ensstemmelse med Ankestyrelsens afgørelse.
Eksempel 2:
En borger søger sin kommune om merudgiftsydelse på 10.000. kr. årligt efter § 41 i
lov om social service. Kommunen afslår ansøgningen. Ankestyrelsen behandler og
hjemviser sagen til kommunen, fordi Ankestyrelsen finder, at sagen ikke er tilstrække-
ligt oplyst til, at kommunen har kunnet træffe afgørelsen om afslag. Kommunen gen-
behandler sagen og træffer en ny afgørelse om afslag. Borgeren klager over kommu-
nens nye afgørelse. På baggrund af de oplysninger, der nu foreligger i sagen, ændrer
Ankestyrelsen afgørelsen og fastsætter, at borgeren har ret til en merudgiftsydelse på
6.000 kr. årligt fra ansøgningstidspunktet. Kommunen skal efter Ankestyrelsens afgø-
relse uden unødig forsinkelse udbetale borgeren merudgiftsydelsen i overensstem-
melse med Ankestyrelsens afgørelse.
Eksempel 3:
Kommune A træffer afgørelse om nedsættelse af en borgers merudgiftsydelse fra
10.000 kr. årligt til 6.000 kr. årligt. Borgeren klager over kommunens afgørelse. Anke-
styrelsen behandler og hjemviser sagen til kommunen, fordi Ankestyrelsen finder, at
2
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 313: Spm. om, hvornår en klagesag over en kommunes afgørelse på socialområdet, betragtes som færdigbehandlet, f.eks. i tilfælde hvor klagen er anket, hjemvist eller omgjort og f.eks. tager flere år, til børne- og socialministeren
sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst til, at kommunen har kunnet træffe afgørelsen om
nedsættelsen. Indtil kommunen har truffet en ny afgørelse, vil borgeren fortsat have ret
til at modtage 10.000 kr. i merudgiftsydelse, medmindre Ankestyrelsen har truffet af-
gørelse om andet. Kommunen træffer en ny afgørelse, hvor beslutningen om nedsæt-
telse af merudgiftsydelsen fastholdes med virkning 1 måned efter den nye afgørelses-
dato. Borgeren påklager den nye afgørelse til Ankestyrelsen, som stadfæster den nye
afgørelse. Nedsættelsen af borgerens ydelse opretholdes hermed fra det tidspunkt,
der er fastsat i kommunens anden afgørelse.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
3