Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1738403_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2017-1015
Doknr.
458685
Dato
30-03-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 10. februar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 252 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares en-
deligt.
Spørgsmål nr. 252:
”Ministeren bedes indhente oplysninger, der kan belyse, hvad de samlede omkostnin-
ger har været, da man i Norge og Sverige indførte forbud mod diskrimination af handi-
cappede (uden for arbejdsmarkedet).”
Svar:
Børne- og Socialministeriet har indhentet oplysninger fra Norge og Sverige.
Norge har oplyst, at et forbud mod diskrimination af personer med nedsat funktionsevne
blev vedtaget i 2008. Forud for vedtagelsen af diskriminerings- og tilgjengelighetsloven
blev der udarbejdet en rapport ”NOU 2005: 8 Likeverd og tilgjengelighet”, som indehol-
der meget begrænsede beregninger af omkostningerne knyttet til bestemmelserne om
universel udformning og individuel tilrettelæggelse. Derudover er det oplyst, at både
pligten til universel udformning og individuel tilrettelæggelse er afgrænset til tiltag, som
ikke medfører en uforholdsmæssig byrde for virksomhederne.
Sverige har oplyst, at et forbud mod diskrimination på grund af handicap blev indført i
1999, da loven ”förbud mot diskriminering i arbetslivet av personer med funktionshinder”
trådte i kraft. I udredningen (SOU 1997:176) op til lovændringen i 1999 gøres det klart,
at man ikke vil gøre noget forsøg på beregning af de økonomiske følger af lovforslaget.
I 2009 blev der vedtaget en mere generel lov om diskrimination af personer med funk-
tionsnedsættelse, som erstattede den tidligere lov; Diskrimineringslagen (2008:567).
Sverige kom i 2008 frem til samme konklusion om, at det ikke var muligt at foretage
nogen klar beregning af omkostningerne.
I 2013 vedtog den svenske Riksdag et forbud mod diskrimination som følge af mang-
lende tilgængelighed som en tilføjelse til Diskrimineringslagen (Prop. 2013/14:198). Dog
stod der allerede i 2. kapitel § 6 i plan- och bygglagen (2010:900) fra 2010, at bygninger
fra 2010 skal opføres med hensyn til personer med nedsat funktionsevne.
Forud for lovændringen i 2013, blev der lavet en udredning ”Bortom fagert tal – om
bristande tillgänglighet som diskriminering” (Ds 2010:20). I denne rapport blev der ud-
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 252: Spm. om at indhente oplysninger, der kan belyse, hvad de samlede omkostninger har været, da man i Norge og Sverige indførte forbud mod diskrimination af handicappede (uden for arbejdsmarkedet), til børne- og socialministeren
regnet en del økonomiske konsekvenser af lovforslaget. Analysen konkluderede gene-
relt, at omkostningerne ved manglende tilgængelighed for både offentlige og private
virksomheder ville være begrænsede, da de foreslåede bestemmelser først og frem-
mest supplerede og styrkede de krav til tilgængelighed, som fandtes i forvejen. Der blev
derfor ikke lavet præcise omkostningsopgørelser.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2