Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1725385_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2017 - 578
Doknr.
447084
Dato
22-02-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 25. januar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 231 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 231:
”Ministeren bedes redegøre for, hvordan ministeren vil sikre hhv., at børn ikke
bliver fanget i midten, og at deres tarv vægtes højest, når der skal forhandles
vederlag i en plejefamilie.”
Svar:
Plejefamilier skal være et trygt og stabilt alternativ til børn og unge, der ikke kan bo
hos deres egne forældre. Derfor er det vigtigt, at kommunerne sørger for, at der er
forudsigelighed og ro om plejefamiliernes forhold, og at eventuelle uoverensstemmel-
ser, om f.eks. løn, ikke kommer til at gå udover det anbragte barn.
For at understøtte en god praksis for aflønning af plejefamilier i kommunerne blev der
med satspuljeaftalen for 2015-2018 afsat midler til to publikationer, der skal give
kommunerne inspiration og gode råd til et godt samarbejde med plejefamilierne om
bl.a. løn.
Den
ene
publikation er en kortlægning af lokale vederlagsmodeller, der blev offentlig-
gjort i februar 2016, som baserer sig på 10 kommuners praksis og erfaringer med
aflønning af plejefamilier. Heri kan man bl.a. finde alternativer til den model for afløn-
ning af plejefamilier, som KL anbefaler. De alternativer -
Gennemsnitsmodellen
og
Minimumstakstmodellen
- har begge den store fordel, at genforhandling af vederlag
kun yderst sjældent kan komme på tale. Det minimerer fokus på økonomi og risikoen
for konflikt i samarbejdet mellem kommune og plejefamilie, og for plejefamilierne ska-
ber det mere forudsigelighed og tryghed i løbet af anbringelsesperioden.
Den
anden
publikation er en guide til kommunerne, som Socialstyrelsen udgav her i
slutningen af januar 2017, om god praksis for aflønning af plejefamilier. Guiden består
af konkrete redskaber og gode råd, der skal hjælpe kommunerne til at håndtere de
forhold ved ansættelsen, der kan være en udfordring. Det gælder f.eks. fastsættelse af
vederlagets størrelse, genforhandling af vederlag, støtte, supervision.
Med guiden får kommunerne et meget konkret værktøj, som jeg forventer, at de vil
tage til sig og bruge som inspiration til samarbejdet med plejefamilierne fremadrettet.
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 231: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre hhv., at børn ikke bliver fanget i midten, og at deres tarv vægtes højest , når der skal forhandles vederlag i en plejefamilie, til børne- og socialministeren
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2