Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1710620_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Sagsnr.
2017 - 20
Doknr.
439656
Dato
13-01-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 21. december 2016 stillet følgen-
de spørgsmål nr. 179 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 179:
”Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt det er muligt at vurdere graden af ensartethed i
varetagelsen af opgaverne på tværs af socialtilsynene, når det alene af Socialstyrelsens
årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed fremgår, hvor mange klagesager soci-
altilsynene har i alt, og ikke hvor mange klagesager det enkelte socialtilsyn står for.”
Svar:
Det er min opfattelse, at det er muligt at vurdere ensartetheden i socialtilsynenes opga-
vevaretagelse på baggrund af blandt andet oplysningerne i den midtvejsevaluering,
Socialstyrelsen offentliggjorde i januar 2016, og i den slutevaluering, Socialstyrelsen
udarbejder ved udgangen af 2017.
Et af formålene med socialtilsynsreformen var, at der skulle opnås et fagligt ensartet
tilsyn. Ensartetheden i socialtilsynets virksomhed er derfor et helt afgørende tema i im-
plementering af reformen.
Derfor var ensartetheden også et af temaerne i Socialstyrelsens midtvejsevaluering fra
januar 2016. Her blev ensartetheden vurderet både i forhold til socialtilsynets kvalitets-
vurderinger, tilbudsstrukturen, personalesammensætningen, dataindsamling og social-
tilsynets brug af sanktioner over for tilbuddene.
Midtvejsevalueringen viste, at socialtilsynene efter godt halvandet år har udviklet sig til
et kompetent tilsyn. Men den viser også, at vi ikke er i mål. Der er områder, der kræver
yderligere tid og implementering for at der fuldt ud opnås et systematisk og ensartet
tilsyn på tværs af landet.
Ensartetheden i socialtilsynene vil derfor også være et tema i den slutevaluering, som
Socialstyrelsen vil udarbejde ved udgangen af 2017.
På baggrund af ovennævnte er det derfor min vurdering, at det er muligt at foretage en
vurdering af ensartetheden. Også selvom der ikke i Socialstyrelsens årsrapport indgår
tal for, hvor mange klager over de enkelte socialtilsyn, Ankestyrelsen har modtaget.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 179: Spm. om, hvorvidt det er muligt at vurdere graden af ensartethed i varetagelsen af opgaverne på tværs af socialtilsynene, når det alene af Socialstyrelsens årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed fremgår, hvor mange klagesager socialtilsynene har i alt, og ikke hvor mange klagesager det enkelte socialtilsyn står for, til børne- og socialministeren
1710620_0002.png
Bilag:
Bilag 1 - Socialstyrelsens midtvejsevaluering af tilsynsreformen
2