Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 279
Offentligt
1772496_0001.png
Udsnit af høringssvar omkring nem adgang til parcelhuse
Bygningsreglement 2015
”ophævelsen af
ovenstående tilgængelighedsbestemmeler for enfamiliehuse vil
give kommunerne øgede udgifter”
”KL
vil samtidig påpege, at ophævelsen af disse tilgængelighedsbestemmelser for
enfamiliehuse risikerer at have en social slagside for personer med handicap.
Reglerne i bygningsreglementet har været med til at gøre den nybyggede
boligmasse mere tilgængelig, hvilket denne ophævelse kan ses som en
tilbagerulning af. Det kan gøre det svære for personer med handicap at besøge
venner og familie.”
”Tilgængelighed til boliger, herunder énfamiliehuse, er vigtigt for at kunne blive
boende i egen bolig så længe man ønsker
og rigtig mange ønsker at blive boende
i deres egen bolig længst muligt.”
”Ved at bygge med tilgængeligheden for øje fremtidssikres den danske boligmasse,
så vi har lettere ved at blive i vores bolig, hvis vi på et tidspunkt får svært ved at
klare os selv, ligesom barriererne for at gangbesværede personer eller personer
med handicap kan bevæge sig frit og fx besøge venner og familie bliver mindre.
Bygning af tilgængelige énfamiliehuse er derfor en investering, der både
understøtter borgernes ønske om at kunne blive boende i eget hjem, aflaster
offentlige tilskud til ombygninger, og alt andet lige også mindsker behovet for
plejeboliger.
Vi ser således forslaget om at ophæve de nuværende tilgængelighedskrav som et
tilbageskridt i forhold til et ønske om øget tilgængelighed.”
”stærkt
skeptisk overfor, at ændre bestemmelserne om niveaufri adgang til
stueetagen af enfamiliehuse, og kravet om niveaufri adgang til toilet i stueetagen.”
”Ved at fjerne kravene, vil man modvirke, at borgere med funktionsnedsættelser
har lige adgang til nybyggede enfamiliehuse, og det vil have en række uønskede
effekter. ”
”Bedre tilgængelighed er en fremtidssikring af byggeriet, både for den enkelte
borger og for samfundet som helhed.
Prisen for at gennemføre niveaufri adgang er oftest minimal, da det gerne løses med
de terrænreguleringer, man alligevel skal igennem som del af byggeprocessen.
Løsningerne er velkendte og velafprøvede, og indebærer ingen nævneværdig risiko
for husejerne, hvis der er udført almindelig kvalificeret arkitektrådgivning i
projektet, som også vurderer hvorledes terrænløsningerne fungerer i tilfælde af
ekstremregn. Omvendt kan prisen for at etablere adgang til en bolig, der ikke er
tilgængelig, blive ganske høj, og betales for nuværende med offentlige midler.
Danske Arkitektvirksomheder vil derfor, ud fra en etisk, brugsmæssig og
økonomisk vurdering fraråde, at man fjerner kravene til niveaufri adgang og toilet
i stueetagen for enfamiliehuse, og i stedet arbejder for mere nuanceret
tilgængelighed i byggeriet, gerne ved at sammenligne det danske regelsæt med
vores nabolandes.”
”God
arkitektur er tilgængelig arkitektur. Vi ser med bekymring på forslaget om at
ændre de nuværende bestemmelser om krav til tilgængelighed i fritliggende
enfamiliehuse. Frem for at slække på bestemmelserne, der sikrer universal
tilgængelighed for handicappede, er der tværtimod et behov for at gøre netop det
omvendte. Styrke indsatsen for at sikre tilgængelighed for alle.”
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 279: Henvendelse af 21/6-17 fra Danske Handicaporganisationer om principiel beslutning om tilgængelighed
1772496_0002.png
”I
Dansk Institut for Menneskerettigheders rapport Handikap
Status 2015-2016
påpeger instituttet, at selvom den danske byggelovgivning fastsætter krav for
tilgængeligheden i nybyggeri, er nybyggeri i praksis ofte
utilgængeligt. En lempelse af bestemmelserne om krav til tilgængelighed i
fritliggende hus, vil alt andet lige gøre nybyggeri endnu mere utilgængeligt.”
Danske Seniorer bakker op om Danske Handicaporganisationers høringssvar
har
ikke indsendt et selvstændigt høringssvar.
”Der er tale om et bevidst tilbageskridt, fordi de regler, der foreslås
afskaffet, ikke tjener andet formål end gradvist at forbedre
tilgængeligheden for en stor del af boligerne i Danmark. Forringelsen er
således ikke et udtryk for et valg mellem forskellige mulige
foranstaltninger til at sikre den gradvise forbedring af tilgængeligheden i
boligmassen. Der indføres ikke nogen alternativ løsning til at sikre, at
tilgængeligheden gradvist øges.”
”Erfaringen
viser,
at hvis tilgængelighed tænkes ind i den indledende fase af en
byggeproces, behøver tilgængelighed, herunder niveaufri adgang ved yderdøre og
etablering af niveaufri adgang ved mindst et WC-rum i
stueetage, hverken at være et fordyrende element, eller hæmmende på
fleksibiliteten i forhold til selv at bestemme indretningen af egen bolig.
”Det er instituttets vurdering, at denne
forringelse vil møde kritik fra
international side, fordi den er vanskelig at forene med forpligtelsen til gradvist at
sikre et tilgængeligt boligmarked.”
”…det
er tvivlsomt om forringelsen af kravene til tilgængelighed, vil være i
overensstemmelse med byggelovens formål om fremme af
handicaptilgængelighed i lyset af, at formålet hviler på principperne i FNs
standardregler om lige muligheder for personer med handicap..”
”… ændringen er uhensigtsmæssig, og kan potentielt påføre kommunen en ekstra
udgift” ”byggebranchen er vant til reglerne, som de er, og de bliver derfor tænkt
ind i nyt byggeri uden, at det behøver at blive dyrere”
”DH
er særdeles kritiske over for den foreslåede ændring om at fjerne niveaufri
adgang til enfamiliehuse, og finder,
a) at det er i klar strid med principperne i handicapkonventionen om
inklusion, generel tilgængelighed og universelt design. Det strider også
mod mange års politisk konsensus om løbende forbedringer af
tilgængeligheden. Samtidig vækker det undren, når regeringen for nyligt
har bebudet et diskriminationsforbud.
b) at det vil betyde social eksklusion for en række borgere. Transport-,
Bygnings- og Boligministeren vil have den foreslåede ændring til alene at
handle om den enkelte boligejer ret over egen matrikel, men boligen er
også et mødested i det sociale liv, hvad enten man bor der eller kommer på
besøg.
c) at det vil stride mod en løbende fremtidssikring af byggeriet, hvilket dels
får samfundsøkonomiske konsekvenser og dels er i direkte modstrid med
de boligønsker for fremtiden ældre borgere giver udtryk for.”
2