Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
1710277_0001.png
12. januar 2017
J.nr. 16-1848978
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 82 af 7. november 2016 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Annemette Ottosen
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om de borgere, der får foretaget modregning i børne- og ungeydelsen, samtidig modtager en klagevejledning, der oplyser om deres mulighed for at klage over afgørelsen, til skatteministeren
1710277_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, om de borgere, der får foretaget modregning i børne- og
ungeydelsen, samtidig modtager en klagevejledning, der oplyser om deres muligheder for
at klage over afgørelsen, herunder oplysning om, at SKAT ligesom alle andre
myndigheder er underlagt trangsbeneficiet i retsplejelovens § 509 og derfor skal efterlade
familien nok til, at de kan opretholde et beskedent hjem og en beskeden levefod.
Svar
Jeg skal indledningsvist beklage det sene svar, som skyldes stor travlhed i ministeriet.
SKAT gennemfører modregning efter gældende ret om modregning. Efter gældende ret
skal fordringerne være afviklingsmodne, hvilket indebærer, at den fordring, der
modregnes med, er forfalden til betaling, mens frigørelsestiden for den fordring, der
modregnes i, er indtrådt. Derudover skal fordringerne være udjævnelige, dvs. af samme
art, og der skal bestå gensidighed. SKAT kan herudover gennemføre modregning, hvis
det følger af skrevne regler, dvs. lovbestemmelser.
Efter retsplejelovens § 509 kan der ikke foretages udlæg i de af skyldnerens aktiver, der
tjener til opretholdelsen af en beskeden levefod for skyldneren og hans husstand. Hvad
der er omfattet af ”en beskeden levefod”, udledes af retspraksis og ændres i takt med
samfundsudviklingen. SKAT skal ved f.eks. lønindeholdelse og fastsættelse af
afdragsordninger tilsvarende iagttage, at skyldner overlades tilstrækkelige midler til at
opretholde en beskeden levefod. Der gøres en undtagelse for så vidt angår modregning.
Det begrundes med, at det ikke er praktisk muligt at respektere bestemmelsen i
retsplejelovens § 509 om trangsbeneficiet, da modregning ikke sker på samme måde som
tvangsfuldbyrdelse gennem udlæg, hvor fogedretten skal sikre en overholdelse af
retsplejelovens § 509, hvilket kan ske ved at stille spørgsmål til skyldneren under
udlægsforretningen.
Der blev ved lov nr. 346 af 18. april 2007 (Automatisk modregning m. v.) gennemført en
række ændringer i bl.a. lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer for at sikre
det fornødne hjemmelsgrundlag for en systemunderstøttet modregning af SKAT som
restanceinddrivelsesmyndighed. Det var i den forbindelse en forudsætning, at SKAT kan
gennemføre modregning efter de uskrevne regler uden at partshøre og undersøge
skyldnerens økonomiske forhold på forhånd.
Imidlertid blev der i forbindelse med en klage til Folketingets Ombudsmand rejst tvivl
om, hvorvidt der i det konkrete tilfælde skulle være gennemført partshøring af den
pågældende borger og undersøgelse af dennes økonomiske forhold, før SKAT
gennemførte modregning for vedkommendes skattegæld.
Da det vil modvirke de hensyn til systemunderstøttelse af modregning, som Folketinget
med et stort flertal tilsluttede sig ved vedtagelsen af lov nr. 346 af 18. april 2007, hvis
SKAT i forbindelse med hver enkelt modregning skal gennemføre partshøring af
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om de borgere, der får foretaget modregning i børne- og ungeydelsen, samtidig modtager en klagevejledning, der oplyser om deres mulighed for at klage over afgørelsen, til skatteministeren
1710277_0003.png
skyldneren og undersøge dennes økonomiske forhold, blev der ved lov nr. 298 af 22.
marts 2016 indsat en bestemmelse i § 9 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige,
hvor det fastslås, at modregning, der gennemføres af restanceinddrivelsesmyndigheden
eller gennemføres af told- og skatteforvaltningen som fordringshaver, kan ske uden
partshøring af skyldner og uden forudgående vurdering af dennes økonomiske forhold.
Ifølge lov om en børne- og ungeydelse er børne- og ungeydelsen beskyttet mod
retsforfølgning. I loven er der dog gjort den undtagelse, at der kan ske modregning i hele
børne- og ungeydelsen for restancer vedrørende betaling for brug af daginstitution og
skolefritidsordninger samt eventuelle tilbagebetalingskrav, som Udbetaling Danmark har
efter denne lov. Modregning kan ikke ske til dækning af skyldnerens anden offentlige
gæld som f.eks. skattegæld, p-afgifter og licens.
Baggrunden for, at der er indført denne begrænsede modregningsadgang, er, at børne- og
ungeydelsen er ”øremærket” til udgifter, som påhviler børnefamilier, herunder udgifter til
pasning i dag- og klubtilbud og skolefritidsordninger. Kommunerne kan således ikke
nægte at modtage barnet i pasningsordningerne, uanset om forældrene har betalt for
pasning af barnet eller ej.
Når der foretages modregning af dagsinstitutionsrestancer m.v. i børne- og ungeydelsen,
kan det i lighed med andre modregningssituationer ske automatisk, uden at
restanceinddrivelsesmyndighederne skal partshøre den enkelte skyldner eller vurdere
dennes økonomiske forhold.
Modregning i børne- og ungeydelsen gennemføres dels med daginstitutionsrestancer m.v.,
der er sendt til inddrivelse hos SKAT, dels med daginstitutionsrestancer m.v., der ikke er
sendt til inddrivelse hos SKAT, dvs. hvor kommunen selv træffer afgørelsen om
modregning. I begge tilfælde gives klagevejledning til skyldner.
Side 3 af 3