SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 71: Spm. om, hvilke dele af regeringens 2025-plan vil kompensere en familietype bestående af et LO-par, der begge er i arbejde og har 5 børn, og som med regeringens forslag til et gradueret loft over børne- og ungeydelsen står til at miste ca. 30.000 kr. om året, til skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt

15. december 2016

J.nr. 16-1644648

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 71 af 28. oktober 2016 (alm. del) stillet af Lisbeth

Bech Poulsen (SF).

Karsten Lauritzen

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 71: Spm. om, hvilke dele af regeringens 2025-plan vil kompensere en familietype bestående af et LO-par, der begge er i arbejde og har 5 børn, og som med regeringens forslag til et gradueret loft over børne- og ungeydelsen står til at miste ca. 30.000 kr. om året, til skatteministeren

Spørgsmål

Hvilke dele af regeringens 2025-plan ”Helhedsplan for et stærkere Danmark” vil kom-

pensere en familietype bestående af et LO-par, der begge er i arbejde og har 5 børn, og

som med regeringens forslag til et gradueret loft over børne- og ungeydelsen står til at

miste ca. 30.000 kr. om året?

Svar

Regeringen (Lars Løkke Rasmussen II) fremlagde den 30. august 2016

Helhedsplan - Et

stærkere Danmark.

I helhedsplanen indgik anden fase af JobReformen, som indebar mar-

kante lettelser af skatten på arbejde, herunder et målrettet jobfradrag til lavtlønnede fuld-

tidsbeskæftigede, som ville øge den økonomiske gevinst ved beskæftigelse og selvforsør-

gelse.

Som et led i finansieringen af en nedsættelse af skatten på arbejde indgik i helhedsplanen

et gradueret loft over børne- og ungeydelsen, hvor ydelsen pr. barn ville blive reduceret

fra og med det tredje barn. Det betød, at det yngste og næstyngste barn ville få 100 pct. af

ydelsen, mens det tredje yngste barn ville få 75 pct. af ydelsen, og der ikke blev givet bør-

ne- og ungeydelse for yderligere børn.

Den betragtede families rådighedsbeløb ville i øvrigt kunne være øget af følgende initiati-

ver i

Helhedsplan - Et stærkere Danmark: Målrettet jobfradrag og PensionsBonus, afskaffelse af PSO-

afgiften, fortsat skattestop på visse punktafgifter, strategi for en effektiv forsyningssektor

samt

indførelsen

af et egenkapitalfradrag (ACE).

Det

målrettede jobfradrag og pensionsbonus

indebar en nedsættelse af marginalskatten på om-

kring 7¾ pct.-point i indkomstintervallet 150.000-207.000 kr. og en årlig skattelempelse

på knap 4.500 kr. for personer, der ville opnå det fulde jobfradrag. Dette initiativ ville

have øget den betragtede families rådighedsbeløb.

Afskaffelse af

PSO-afgiften

har dels en

direkte virkning,

idet familiens umiddelbare udgifter

til el reduceres, samt en

indirekte virkning,

som følge af at erhvervenes udgifter til el reduce-

res. Lavere el-udgifter for erhvervene antages således på sigt at blive overvæltet i lavere

forbrugerpriser generelt og/eller nedvæltet i højere lønninger. Afskaffelsen af PSO-

afgiften vil således øge den betragtede families rådighedsbeløb.

Skattestop for (visse) punktafgifter

ville have fastholdt satserne for en række punktafgifter

nominelt og ville dermed have bidraget til et gradvist lavere afgiftstryk frem mod 2025.

Dette initiativ omfattede blandt andet visse miljøafgifter og visse afgifter på nydelsesmid-

ler (spiritus, øl, vin og cigaretter) samt tinglysningsafgiften. Afhængig af den betragtede

families forbrugssammensætning ville dette initiativ isoleret set lempe familiens betaling af

indirekte skatter svarende til en forøgelse af rådighedsbeløbet.

En mere

effektiv forsyningssektor

ville føre til lavere priser på el, vand og varme mv. for dan-

ske virksomheder og familier og ville dermed også svare til en forøgelse af rådighedsbelø-

bet for den betragtede familie.

Side 2 af 3

De samlede initiativer i

Et stærkere Danmark – Vækst 2016

– herunder indførelsen af et

egenkapitalfradrag (ACE)

- ville derudover øge produktiviteten og velstanden i samfundet

gennem højere lønninger og lavere priser og ville derved øge familiens reale rådighedsbe-

løb.

Side 3 af 3