SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 624: Spm. om oversendelse af en tabel, hvor der til bruttoindkomsten er medtaget indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner og ATP samt imputeret afkast af ejerbolig samt, som skatteudgift, tilføjet grundskyld for på den måde at få den samlede skatteprocent ift. den reelle indkomst for de forskellige indkomstgrupper, til skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt

Skatteudvalget 2015-16

SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144

Offentligt

12. februar 2016

J.nr. 15-3255681

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 144 af 15. december 2015 (alm. del).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Merete Riisager (LA).

Karsten Lauritzen

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 624: Spm. om oversendelse af en tabel, hvor der til bruttoindkomsten er medtaget indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner og ATP samt imputeret afkast af ejerbolig samt, som skatteudgift, tilføjet grundskyld for på den måde at få den samlede skatteprocent ift. den reelle indkomst for de forskellige indkomstgrupper, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse de gennemsnitlige skatter og afgifter som procent af den gennem-

snitlige ubeskattede indkomst for hvert indkomstdecil, således at den samlede faktiske

beskatning fremgår i lighed med tabel 3 i den britiske undersøgelse The Effects of Taxes

and Benefits on Household Income, jf. link: http://www.ons.gov.uk/ons/rel/household-

income/the-effects-of-taxes-and-benefits-on-household-income/2013-2014/data--the-

effects-of-taxes-and-benefits-on-household-income--financial-year-ending-2014.xls.

Svar

Spørgsmålet forstås således, at der ønskes en fordeling på indkomstdeciler, hvor de per-

sonlige indkomstskatter samt husholdningernes betaling af afgifter ses i forhold til brutto-

indkomsten før skat. En sådan opgørelse kræver en række afgrænsninger af, hvad der skal

indgå i opgørelsen af henholdsvis bruttoindkomst, skatter og afgifter. Resultatet vil i no-

gen grad være følsomt overfor disse afgrænsninger.

Bruttoindkomsten er i det følgende opgjort som arbejdsindkomst, overførsler, udbetalin-

ger fra private pensioner samt kapitalindkomst (herunder aktieindkomst). Overførsler

omfatter både skattepligtige og skattefrie overførsler, og kapitalindkomst omfatter både

negativ og positiv kapitalindkomst.

De personlige indkomstskatter omfatter arbejdsmarkedsbidrag, statslige og kommunale

indkomstskatter samt skat af kapitalindkomst (herunder aktieindkomstbeskatning) mv.

Ejendomsværdiskat er en del af de statslige indkomstskatter og er medregnet. Det skøn-

nes, at de personlige indkomstskatter i 2013 i gennemsnit udgjorde ca. 32 pct. af brutto-

indkomsten. Fordelingen er progressiv, dvs. at andelen stiger med stigende indkomst,

jf.

tabel 1.

Det bemærkes, at en række skatter ikke er medtaget, da de formelt ikke anses som væren-

de personlige indkomstskatter. Det gælder bl.a. ejendomsskatter (dvs. grundskyld), sel-

skabsskat mv., pensionsafkastskat samt bo- og gaveafgift.

For så vidt angår afgifter er disse søgt indregnet i det omfang, de skønnes at belaste det

private forbrug via overvæltning i forbrugerpriserne. Grundlaget herfor er bl.a. national-

regnskabets sektorfordeling af afgifterne.

En sådan tilgang vurderes at være konsistent

med linket i spørgsmålet, om end der kan være en lang række forskelle med hensyn til den

konkrete metode. Opgjort på denne måde skønnes, at ca. 185 mia. kr. i afgiftsprovenu

(2013) skal indgå i fordelingsberegningerne. Det skal understreges, at der er stor usikker-

hed på dette skøn.

Nogle afgifter er proportionale målt i forhold til den disponible indkomst, andre er de-

gressive eller progressive. I besvarelsen er det beregningsteknisk lagt til grund, at forde-

lingsprofilen for de samlede afgifter samlet set er tilnærmelsesvis proportional og udgør

Danmarks Statistiks Basta-matrix, i dette tilfælde for 2009

Side 2 af 3

ca. 20 pct. af den disponible indkomst.

Set i forhold til bruttoindkomsten medfører det

en svagt degressiv fordeling, da de personlige indkomstskatter er progressive.

I beregningerne, der vedrører 2013, er der i runde tal medregnet 435 mia. kr. i personlige

indkomstskatter og ca. 185 mia. kr. i afgifter, dvs. samlet set ca. 620 mia. kr. Det skal ses i

forhold til, at de samlede skatter og afgifter i 2013 udgjorde godt 900 mia. kr. Der er såle-

des medregnet ca. 69 pct. af de samlede skatter og afgifter i fordelingsberegningerne. Den

resterende del udgøres som nævnt af skatter, der ikke kan henregnes til personlige ind-

komstskatter, og afgifter, der indgår som led i produktionen.

Tabel 1. Fordelingen af personlige indkomstskatter samt husholdningernes afgiftsbetalinger på ind-

komstdeciler, pct. af bruttoindkomst

(2013)

Indkomstdecil

Alle

Personlige

indkomstskatter

Afgifter

Samlet

Anm: Alle familier er inddelt i indkomstdeciler efter deres ækvivalerede disponible indkomst. Indkomsten er opgjort på

familieniveau. Ved ækvivalering opgøres indkomsten på familieniveau og korrigeres for stordriftsfordele ved at være flere i

en familie, hvorefter alle i familien tildeles samme andel af den korrigerede familieindkomst. Dermed bliver det muligt at

sammenligne disponible indkomster for familier med forskellig størrelse.

1: Bruttoindkomsten omfatter lønindkomst (efter fradrag af indbetalinger på arbejdsmarkedspensioner og ekskl. indbetalin-

ger til ATP), virksomhedsindkomst, udbetalinger fra private pensionsordninger, skattefri og skattepligtig overførselsind-

komst, imputeret lejeværdi af egen bolig samt positiv og negativ nettokapitalindkomst (herunder aktieindkomst).

2: De personlige indkomstskatter omfatter arbejdsmarkedsbidrag (ekskl. arbejdsmarkedsbidrag af arbejdsgiverbetalte

pensionsordninger), kommuneskat, sundhedsbidrag, kirkeskat, bundskat, topskat, udligningsskat, aktieindkomstskat,

ejendomsværdiskat, forskerskat, udenlandsk skat, kontrollovstillæg og grøn check.

3: Følgende afgifter er medtaget i grundlaget: Vægtafgift, moms, tinglysningsafgift, energiafgifter mv., afgifter vedr. motor-

køretøjer, miljøafgifter, afgifter på spil mv. samt øvrige punktafgifter. For hver afgift er indregnet den del, der betales af

husholdningerne. Skønnene herfor er baseret på Danmarks Statistiks Basta-matrix for 2009.

Kilde: Egne beregninger på bl.a. lovmodellen på en stikprøve på 33 pct. af befolkningen. Data for 2013.

Den disponible indkomst er opgjort som bruttoindkomsten fratrukket de personlige indkomstskatter og indbetalinger til

private pensionsordninger.

Side 3 af 3