SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 536: Spm. om at redegøre for udviklingen i marginalskatten ved at afskaffe loftet over beskæftigelsesfradraget for personer, hvis indkomst ligger under loftet for det maksimale beskæftigelsesfradrag, personer der ligger over det maksimale beskæftigelsesfradrag og personer, der ligger over topskattegrænsen, til skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt

31. august 2017

J.nr. 2017-5259

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 536 af 18. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).

Karsten Lauritzen

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 536: Spm. om at redegøre for udviklingen i marginalskatten ved at afskaffe loftet over beskæftigelsesfradraget for personer, hvis indkomst ligger under loftet for det maksimale beskæftigelsesfradrag, personer der ligger over det maksimale beskæftigelsesfradrag og personer, der ligger over topskattegrænsen, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for udviklingen i marginalskatten ved at afskaffe loftet over

beskæftigelsesfradraget for personer, hvis indkomst ligger under loftet for det maksimale

beskæftigelsesfradrag, personer der ligger over det maksimale beskæftigelsesfradrag og

personer, der ligger over topskattegrænsen. For hver af grupperne bedes angivet margi-

nalskat i pct. samt gennemsnitlig lønindkomst.

Svar

Beskæftigelsesfradraget udgør i 2017 8,75 pct. af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget fra-

trukket eventuelle indskud på pensionsordninger, dog højst 30.000 kr. Frem til 2022 for-

højes satsen gradvist til 10,65 pct. og det maksimale beskæftigelsesfradrag til 36.500 kr.

(2017-niveau). Beskæftigelsesfradraget er et ligningsmæssigt fradrag og gives i den skatte-

pligtige indkomst. I 2017 er den skattemæssige fradragsværdi 26,9 pct. i en gennemsnits-

kommune ekskl. kirkeskat. Frem til 2019 reduceres den skattemæssige fradragsværdi til

24,9 pct.

Det maksimale beskæftigelsesfradrag opnås ved en indkomst på knap 343.000 kr. Ved en

afskaffelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag vil beskæftigelsesfradraget vokse med

arbejdsindkomsten uanset indkomstens størrelse, hvorved indkomster over ca. 343.000

kr. vil få en skattelempelse svarende til en reduktion af marginalskattesatsen på ca. 2,7

pct.-point.

I en gennemsnitskommune reduceres den højeste marginalskat således fra

55,9 pct. til 53,2 pct. (ekskl. kirkeskat).

Med udgangspunkt i indkomstoplysninger fra 2014 skønnes de fuldtidsbeskæftigede løn-

modtagere, der har et beskæftigelsesfradrag mindre end det maksimale (2022-regler), at

have en gennemsnitlige lønindkomst på ca. 290.500 kr. Den gennemsnitlige marginalskat

for denne grupper skønnes til ca. 40,6 pct. (inkl. kirkeskat),

jf. tabel 1.

Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, der har det maksimale beskæftigelsesfradrag, men

ikke betaler topskat, skønnes at have en gennemsnitlig marginalskat på 43,2 pct. ved gæl-

dende regler (2022-regler), hvilket reduceres med ca. 2,7 pct.-point til 40,4 pct. ved en af-

skaffelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag.

Topskatteydere med maksimalt beskæftigelsesfradrag vil tilsvarende få en reduktion af

den gennemsnitlige marginalskat med ca. 2,7 pct.-point, fra 56,2 pct. til 53,5 pct.

Beregningerne er foretaget i forhold til gældende regler. Regeringen har med JobReform

II bl.a. foreslået, at indbetaling til pension skal give ret til beskæftigelsesfradrag. Dette er

ikke indregnet i skønnene.

Beregnet som 0,1065*24,9 pct.= 2,65 pct. (ekskl. kirkeskat) ved 2022-regler. Inkl. kirkeskat reduceres marginalskatten med

2,73 pct.-point.

Side 2 af 3

Tabel 1. Gennemsnitlig marginalskat for fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (2022-regler i 2017-

niveau)

Marginalskat (pct.)

Afskaffelse

Gældende af maks. fra-

regler

drag

Forskel

40,6

43,2

56,2

40,6

40,4

53,5

0,0

-2,7

Gns.

lønindkomst

(kr.)

Ikke fuldt beskæftigelsesfradrag

Fuldt beskæftigelsesfradrag,

men ikke topskatteyder

Fuldt beskæftigelsesfradrag

og topskatteyder

Anm.: Marginalskatter er inkl. kirkeskat.

1: Opgjort som grundlaget f or beskæf tigelsesfradraget.

Kilde: Egne beregninger på lov modellen.

290.500

425.900

799.200

Side 3 af 3