SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvordan den samlede årlige statsstøtte til det danske rederierhverv er sammensat, og hvordan den opgøres, til skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt

9. november 2016

J.nr. 16-1566775

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 33 af 12. oktober 2016 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).

Karsten Lauritzen

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvordan den samlede årlige statsstøtte til det danske rederierhverv er sammensat, og hvordan den opgøres, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for, hvordan den samlede årlige statsstøtte til det danske rede-

rierhverv er sammensat, og hvordan den opgøres?

Svar

Overordnet er den samlede statsstøtte, der administreres via skattesystemet til fordel for

rederierhvervet, sammensat af en række ordninger, herunder tonnageskatteordningen,

refusionsordningen for sandsugere, sømandsfradraget og DIS-ordningen. Taget i betragt-

ning at spørgerens øvrige spørgsmål omhandler DIS-ordningen, vil jeg i det følgende

fokusere herpå.

Søfolk, som arbejder om bord på skibe, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsre-

gister (DIS), kan under visse betingelser blive beskattet efter reglerne i DIS-ordningen,

når skibene anvendes til formål, der vil kunne omfattes af tonnageskatteordningen.

Efter DIS-skattereglerne bliver arbejdsindkomst, der er omfattet af ordningen, helt frita-

get for beskatning. Skatterabatten gives på den måde, at rederierne kan udbetale en skatte-

fri nettohyre til de søfolk, der er omfattet af ordningen. Den sparede skat tilfalder dermed

rederierne i form af lavere lønudgifter.

DIS-ordningen har således karakter af selektiv erhvervsstøtte til fordel for rederierhver-

vet, som opnår en økonomisk fordel i form af lavere lønudgifter end andre erhverv. Ord-

ningen er godkendt af Kommissionen som statsstøtte, der er forenelig med det indre

marked.

Skatteudgiften for DIS-ordningen

DIS-ordningen defineres som en såkaldt skatteudgift, dvs. ordningen afviger fra det gene-

relle skattesystem, da den indebærer en gunstig skattemæssig behandling af en bestemt

type af aktivitet. Statsstøttebeløbet vedrørende DIS-ordningen indberettes til Kommissi-

onen som den senest beregnede skatteudgift.

Konsistent med beregningen af andre skatteudgifter er skatteudgiften for DIS-ordningen

beregnet efter princippet i tabt provenus metode (revenue foregone). Tabt provenus me-

tode opgør de umiddelbare skatteindtægter, som det offentlige ville have fået, hvis skatte-

udgiften blev fjernet. Metoden er baseret på en antagelse om uændret adfærd.

Konkret for DIS-ordningen opgøres skatteudgiften dermed som det samlede skattefri-

tagne beløb ganget med en relevant gennemsnitsskat. Denne beregningsmetode for skat-

teudgiften og dermed statsstøttebeløbet for DIS-ordningen er den samme, der er anvendt

i mange år.

Som det gælder for langt de fleste andre skatteudgifter, er skønnet for skatteudgiften for

DIS-ordningen forbundet med usikkerhed. For DIS-ordningens vedkommende skyldes

det i særlig grad, at det er vanskeligt at fastsætte en relevant gennemsnitsskat, da der vil

Side 2 af 5

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvordan den samlede årlige statsstøtte til det danske rederierhverv er sammensat, og hvordan den opgøres, til skatteministeren

være tale om en skattesats, der vil variere meget blandt søfolk. Derfor vil skatteudgiften

være baseret på et skøn, der kan være følsomt overfor de antagne forudsætninger.

Årlige indberetninger af statsstøttebeløbet for DIS-ordningen

Da DIS-ordningen er godkendt statsstøtte, forpligter Danmark sig hvert år til at indberet-

te de årlige statsstøttebeløb til Kommissionen. De årlige indberetninger de seneste 15 år

er vist i tabel 1. Det bemærkes, at der ikke nødvendigvis er foretaget en egentlig bereg-

ning af skatteudgiften og dermed af statsstøttebeløbet hvert år. For visse indberetninger

er beløbet fra året før blevet indberettet uden, at der er foretaget en egentlig beregning af

skatteudgiften.

Tabel 1. Årlige indberettede statsstøttebeløb for DIS-ordningen i 2001-2015

2001

Mio. kr. årets niveau

Mio. kr. 2016-niveau

550

800

2002

550

775

2003

550

775

2004

550

725

2005

600

775

2006

600

725

2007

600

700

2008

600

675

2009

Mio. kr. årets niveau

Mio. kr. 2016-niveau

Kilde: Skatteministeriet

2010

600

675

2011

600

650

2012

875

950

2013

875

925

2014

875

900

2015

885

900

600

700

Anm.: I 2012 udtog Kommissionen blandt andet DIS-ordningen til en særlig kontrol, der omfattede indberetninger af stats-

støttebeløbene i 2010 og 2011. Dette førte til, at skønnene for statsstøttebeløbene i 2010 og 2011 blev opjusteret til hhv.

ca. 815 mio. kr. og ca. 875 mio. kr. (årets niveau). Forøgelsen skyldes primært medregningen af begrænset skattepligtige

søfolk. På baggrund af indberetninger til e-indkomstregistret kan begrænset skattepligtige søfolk medregnes ved opgørel-

sen af statsstøttebeløbene tilbage til og med 2008. Hvis begrænset skattepligtige søfolk medregnes for årene 2008 og

2009 vil det forøge de viste indberetninger med i størrelsesordenen 200 mio. kr.

Beregningerne, der ligger til grund for indberetningerne ovenfor, er alle foretaget efter

tabt provenus metode. Imidlertid er datagrundlaget for beregningerne og de antagne for-

udsætninger, der er lagt til grund for beregningerne, blevet justeret i løbet af perioden.

Datagrundlag for beregninger af skatteudgiften for DIS-ordningen

Det anvendte datagrundlag for beregningerne af skatteudgiften er blevet ændret to gange

siden 2001. Frem til og med 2011 er beregningen foretaget udelukkende på baggrund af

fuldt skattepligtige søfolk (søfolk bosat i Danmark). Der er således ikke taget hensyn til

begrænset skattepligtige søfolk (søfolk bosat i udlandet).

I 2012 udtog Kommissionen skattereglerne for søfolk ombord på danske skibe til en

særlig kontrol, der omfattede statsstøtteudgifterne for årene 2010 og 2011. Denne kontrol

førte blandt andet til et nyt skøn af skatteudgiften for DIS-ordningen, der tog højde for

begrænset skattepligtige søfolk. Beregningen af begrænset skattepligtige søfolks DIS-

indkomster blev foretaget på grundlag af mønstringsstatistikker, som de danske søfarts-

myndigheder (Søfartsstyrelsen) udarbejdede, og på grundlag af oplysninger om overens-

komstmæssige lønforhold for ikke-hjemmehørende søfolk. På den baggrund meddelte

Skatteministeriet Kommissionen, at de samlede statsstøtteudgifter vedrørende DIS-

Side 3 af 5

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvordan den samlede årlige statsstøtte til det danske rederierhverv er sammensat, og hvordan den opgøres, til skatteministeren

ordningen i 2010 og 2011 udgjorde hhv. ca. 815 mio. kr. og ca. 875 mio. kr. (og ikke de

oprindeligt indberettede 600 mio. kr. for hvert af årene). De efterfølgende indberetninger

af statsstøttebeløbene vedrørende årene 2012 til og med 2014 udgjorde 875 mio. kr.

Forud for den seneste indberetning af statsstøttebeløbet for 2015, som er foretaget i

2016, blev skatteudgiften genberegnet. Ved genberegningen blev skønnet vedrørende

begrænset skattepligtige søfolk foretaget på baggrund af rederiernes indberetninger af

DIS-indkomst til e-indkomstregistret, da det umiddelbart giver et mere retvisende billede

af DIS-indkomsten for begrænset skattepligtige søfolk end de tidligere mønstringsstati-

stikker og overenskomstmæssige lønforhold.

Den gennemsnitlige skattesats

Også de konkrete forudsætninger for fastsættelse af den relevante gennemsnitsskat er

blevet ændret siden 2001. For beregningerne, der vedrørte indberetningerne før 2012,

hvor beregningerne udelukkende var baseret på fuldt skattepligtige søfolk, anvendtes en

gennemsnitsskattesats, der tog højde for søfolkenes mulighed for det særlige sømandsfra-

drag, og som derfor var fastsat en smule under den generelle skønnede gennemsnitsskat

på ca. 35 pct.

Ved beregningen foretaget i forbindelse med Kommissionens kontrol i 2012 blev skatte-

udgiften udregnet forskelligt for DIS-indkomst vedrørende fuldt og begrænset skatteplig-

tige søfolk. For de fuldt skattepligtige søfolk udgjorde skatteudgiften det faktiske skatte-

nedslag for DIS-indkomsten (som fremgår af årsopgørelsen) plus et beregnet arbejdsmar-

kedsbidrag af DIS-indkomsten. For de begrænset skattepligtige søfolk blev der forudsat

en bruttobeskatning på 30 pct. plus arbejdsmarkedsbidrag svarende til udgangspunktet

for beskatningen af udenlandske søfolk på skibe uden for DIS-ordningen, der registreres i

Det Almindelige Skibsregister (DAS).

Ved det seneste skøn over skatteudgiften er de relevante gennemsnitsskattesatser for både

fuldt og begrænset skattepligtige søfolk blevet reduceret. For de fuldt skattepligtige søfolk

er anvendt en gennemsnitlig skattesats på 30 pct. Derved tages der bl.a. højde for, at sø-

folkene uden for DIS-ordningen vil have mulighed for at benytte det særlige sømandsfra-

drag. Den gennemsnitlige skattesats for begrænset skattepligtige søfolk er fastsat til 25

pct. under hensyntagen til, at de fleste årlige DIS-indkomster for begrænset skattepligtige

søfolk er relativt lave (under 200.000 kr.), hvorfor de formentlig vil vælge at blive beskat-

tet efter de almindelige skatteregler – herunder reglerne om sømandsfradraget - frem for

bruttobeskatningen i DAS.

Det seneste skøn af skatteudgiften

Det seneste skøn af skatteudgiften vedrører indkomståret 2015, der er det seneste år,

hvor der foreligger tilstrækkelige data. Data for indkomståret 2016 vil først blive tilgænge-

lige i løbet af 2017, hvor alle indberetninger fra arbejdsgiverne er foretaget, og i takt med

at de fuldt skattepligtige modtager deres årsopgørelser.

Side 4 af 5

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvordan den samlede årlige statsstøtte til det danske rederierhverv er sammensat, og hvordan den opgøres, til skatteministeren

På baggrund af årsopgørelserne er det opgjort, at den samlede DIS-indkomst, der vedrør-

te fuldt skattepligtige søfolk i 2015 udgjorde knap 2 mia. kr. Skatteudgiften for DIS-

indkomst fra fuldt skattepligtige søfolk udgjorde dermed ca. 575 mio. kr.

For 2015 er den samlede DIS-indkomst, der vedrører begrænset skattepligtige søfolk,

opgjort til ca. 1,75 mia. kr. En del af DIS-indkomsten vedrører søfolk, der er bosat i Fi-

lippinerne. På grund af den særlige dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og Filippi-

nerne ville denne indkomst uden DIS-ordningen som hovedregel kun kunne beskattes i

bopælslandet (Filippinerne). Derfor skønnes den DIS-indkomst til begrænset skattepligti-

ge, der kan beskattes i Danmark, kun at udgøre ca. 1,25 mia. kr. i 2015. Skatteudgiften for

DIS-indkomst fra begrænset skattepligtige søfolk skønnes dermed at udgøre ca. 310 mio.

kr. i 2015.

Den samlede skatteudgift og dermed statsstøttebeløbet for DIS-ordningen skønnes på

den baggrund at udgøre ca. 885 mio. kr. i 2015.

Redegørelse for erhvervsfremme og støtte

Uafhængigt af indberetningerne af statsstøttebeløbet for DIS-ordningen til Kommissio-

nen, er statsstøtteudgifterne blevet publiceret i Erhvervs- og Vækstministeriets publikati-

on ”Redegørelse

for erhvervsfremme og støtte”.

Efter Kommissionen kontrol i 2012 til og med

publikationen i 2015 er de publicerede statsstøtteudgifter til DIS-ordningen fremskrevne

tal af gamle beregninger af skatteudgiften, der ikke tager højde for de nye oplysninger om

de begrænset skattepligtige søfolks DIS-indkomster. Dette er selvfølgelig beklageligt taget

i betragtning, at de faktiske indberetninger af statsstøttebeløbet til Kommissionen var

højere, jf. ovenfor.

I den seneste publikation, der udkom i foråret 2016, blev statsstøttebeløbet tilrettet. Ved

udgivelsen af publikationen vedrørte den seneste indberetning af statsstøttebeløbet ind-

komståret 2014, hvor der var indberettet 875 mio. kr. til Kommissionen. De publicerede

tal for 2015 og 2016 er fremskrevet med udgangspunkt i den – på daværende tidspunkt –

senest tilgængelige indberetning for 2014.

Side 5 af 5