SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 225: Spm. om, hvad provenuet vil være ved en afskaffelse af DIS-ordningen, til skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt

16. marts 2017

J.nr. 2017 - 1041

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 225 af 16. februar 2017 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 225: Spm. om, hvad provenuet vil være ved en afskaffelse af DIS-ordningen, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse, hvad provenuet vil være ved en afskaffelse af DIS-ordningen.

Provenuet bedes oplyst i umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb men før adfærd,

provenu efter tilbageløb og adfærd samt i varig virkning.

Svar

Den danske nettolønsordning (DIS-ordningen) blev indført i 1988 og er en statsstøtte-

ordning til fordel for rederierne. Statsstøtten gives på den måde, at rederierne kan udbe-

tale en skattefri nettohyre til de søfolk, som er omfattet af DIS-ordningen. Den sparede

skat tilfalder rederierne som statsstøtte i form af en lavere lønudgift.

Danske maritime virksomheder står for en stor del af Danmarks samlede eksport og er et

af Danmarks største eksporterhverv. En forudsætning for, at den danske styrkeposition

på det maritime område kan fastholdes, er, at Danmark har konkurrencedygtige og frem-

tidssikrede rammevilkår for den maritime sektor. Det er ligeledes afgørende, at der fast-

holdes en stabilitet og forudsigelighed omkring rammevilkårene.

Danske maritime virksomheder opererer på et marked med en meget hård konkurrence,

og hvor konkurrenter fra andre lande i vidt omfang understøttes gennem statsligt finan-

sierede støtteordninger – herunder på skatteområdet. DIS-ordningen er et afgørende ele-

ment i de danske rammevilkår. Uden DIS-ordningen ville Dansk Internationalt Skibsregi-

ster (DIS) ikke kunne tilbyde lige så konkurrencedygtige vilkår som andre landes internati-

onale skibsregistre, hvilket vil medføre en øget risiko for udflagning af danske skibe til an-

dre skibsregistre og færre arbejdspladser på skibene og i tilknyttede aktiviteter på land.

Regeringen arbejder for at skabe gode rammebetingelser for den maritime sektor, herun-

der for at fastholde en konkurrencedygtig DIS-ordning, fordi det er med til at sikre, at

Danmark fortsat kan være en internationalt førende søfartsnation. Derfor ser regeringen

som udgangspunkt også positivt på eventuelle udvidelser af ordningen.

Det skal indledningsvis understreges, at der generelt er en lang række usikkerheder for-

bundet med virkningerne på såvel kort som langt sigt af ændringer i DIS-ordningen. Der-

for er også provenuvirkningen af en afskaffelse af DIS-ordningen forbundet med betyde-

lig usikkerhed.

Det strukturelle niveau af personer på DIS-ordningen anslås at udgøre ca. 19.000 perso-

ner. Heraf skønnes ca. 8.000 personer at være fuldt skattepligtige til Danmark, mens de

resterende 11.000 personer er begrænset skattepligtige med bopæl uden for Danmark.

Det samlede strukturelle DIS-indkomstniveau for fuldt skattepligtige søfolk skønnes at

udgøre ca. 2,1 mia. kr. årligt (2017-niveau). Niveauet for begrænset skattepligtige DIS-sø-

folk skønnes at udgøre ca. 1,8 mia. kr. årligt (2017-niveau), hvoraf ca. 30 pct. tilfalder fi-

lippinske søfolk, der på grund af den særlige dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark

og Filippinerne kun vil kunne beskattes i bopælslandet (Filippinerne).

Side 2 af 4

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 225: Spm. om, hvad provenuet vil være ved en afskaffelse af DIS-ordningen, til skatteministeren

Ved afskaffelse af DIS-ordningen vil personerne på ordningen umiddelbart overgå til al-

mindelig beskatning, dog med mulighed for at anvende det særlige sømandsfradrag. Den

umiddelbare provenuvirkning af en afskaffelse af DIS-ordningen vil derfor udgøre skatte-

provenuet af DIS-indkomsten. Dette svarer til ”skatteudgiften” vedrørende DIS-ordnin-

gen, der tidligere er offentliggjort til at udgøre ca. 925 mio. kr. i 2015 (2017-niveau),

jf. ta-

bel 1.

Ved genberegning af skatteudgiften på grundlag af aktuelle oplysninger om antal

omfattede søfolk samt disses indkomster kan skatteudgiften skønnes til ca. 950 mio. kr. i

2017 (2017-niveau).

Beregningen af skatteudgiften tager alene hensyn til den umiddelbare provenuvirkning, og

der er således ikke indregnet hverken virkninger på andre skatte- og afgiftsgrundlag eller

ændret adfærd.

På kort sigt forventes det, at søfolk bosiddende uden for Danmark vil finde hyre på skibe

udenfor DIS, hvorfor en del af adfærdsvirkningen vil være, at merprovenuet fra disse per-

soner bortfalder. Merprovenuet vedrørende de begrænset skattepligtige skønnes at udgøre

ca. 325 mio. kr.

En afskaffelse af DIS-ordningen kan på kort eller mellemlangt sigt (fx indtil det er muligt

at finde alternativ beskæftigelse i land) medføre, at danske søfolk i en periode vil accep-

tere en lavere disponibel indkomst ved fortsat beskæftigelse til søs. Hvis det således for-

udsættes, at søfolk bosiddende i Danmark i første omgang fortsat er beskæftiget ombord

på DIS-skibe til uændret løn før skat – dvs. den disponible indkomst for søfolkene falder

svarende til skatten - reduceres grundlaget for moms og afgifter m.v. i Danmark svarende

til et skønnet tilbageløb på ca. 100 mio.kr.

Under disse forudsætninger vil provenuvirkningen på kortere sigt ved en afskaffelse af

DIS-ordningen svare til skatteudgiften vedrørende de fuldt skattepligtige søfolk korrigeret

for tilbageløb af moms og afgifter, eller i alt ca. 525 mio. kr. (2017-niveau).

Tabel 1. Provenuvirkninger ved en afskaffelse af DIS-ordningen

Mio. kr. (2017-niveau)

Skatteudgift beregnet for 2015 – Umiddelbart merprovenu

Skatteudgift beregnet for 2017 – Umiddelbart merprovenu

Heraf fuldt skattepligtige

Heraf begrænset skattepligtige

Merprovenu efter tilbageløb og adfærd på kort sigt

Merprovenu efter adfærd på lang sigt

925

950

625

325

525

775

Anm.: Ved beregning af den umiddelbare v irkning er f orudsat en gennemsnitsskat på 30 pct. og 25 pct. f or hhv . f uldt og

begrænset skattepligtige søf olk. Der er beregningsteknisk f orudsat en tilbageløbsprocent på ca. 15 pct. v ed beregning af

merprov enu ef ter tilbageløb, hv ilket er noget lav ere end normalt, idet en del af personkredsens f orbrug f orudsættes at f o-

regå i udlandet

Hvis det på længere sigt forudsættes, at alle fuldt skattepligtige søfolk vil finde beskæfti-

gelse på land, og at de herved kan opretholde stort set samme disponible indkomst, som

Side 3 af 4

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 225: Spm. om, hvad provenuet vil være ved en afskaffelse af DIS-ordningen, til skatteministeren

de havde under DIS-ordningen, vil provenuvirkningen ved en afskaffelse af DIS-ordnin-

gen udgøre et merprovenu på ca. 1.200 mio. kr. (2017-niveau). I det omfang indkomsten

ved beskæftigelse i land er mindre end til søs, vil provenueffekten være tilsvarende min-

dre.

Det vurderes dog, at en andel af søfolkene vil kunne undgå stramningen ved at flytte bo-

pæl til udlandet eller opnå lempelse efter ligningslovens § 33 A

. Nogle søfolk vil også i et

vist omfang kunne undgå stramningen ved at søge jobs på andre landes skibe ejet af

udenlandske rederier. Dette kan fx gøre sig gældende for skibe registreret i udenlandske

registre, hvor statsstøtten er konstrueret som bruttolønsordninger, og hvor rederierne får

tilbagebetalt indeholdt skat til søfolkene. Afhængigt af den relevante dobbeltbeskatnings-

overenskomst vil de danske søfolk enten kunne kreditere den udenlandske skat i dansk

indkomstskat eller være fritaget for dansk skat af lønindkomsten. Derudover kan nogle

rederier finde det attraktivt at udflage til andre landes skibsregistre, hvor søfolkene som

følge af særlige dobbeltbeskatningsaftaler mellem Danmark og flagstaten ikke vil kunne

beskattes i Danmark.

Virkningen af disse adfærdseffekter er meget usikre, men hvis det rent skønsmæssigt anta-

ges, at det vil reducere merprovenuet med ca. 35 pct., kan merprovenuet efter adfærd på

lang sigt skønnes til at udgøre ca. 775 mio. kr. (2017-niveau). Dermed forudsættes, at det

potentielle merprovenu som følge af fuldt beskæftigelse blandt de fuldt skattepligtige sø-

folk på land reduceres svarende til, at ca. 1/3 af søfolkene ikke berøres af stramningen

som følge af de ovennævnte adfærdsvirkninger.

Efter ligningslovens § 33A kan en person få skattenedsættelse for løn optjent ved personligt arbejde i tjenesteforhold un-

der ophold uden for riget i mindst 6 måneder. Opholdet må kun afbrydes af nødvendigt arbejde eller ferie og lignende her

i riget (Danmark, Færøerne og Grønland) på højst 42 dage inden for enhver afsluttet 6-månedersperiode.

Side 4 af 4