Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
1728700_0001.png
2. marts 2017
J.nr. 2017 - 681
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 209 af 6. februar 2017 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 209: Spm. om ministeren kan oplyse, hvad provenuet ville være ved en ny model for indkomstskatten, til skatteministeren
1728700_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, hvad provenuet ville være ved en ny model for indkomstskatten,
der betyder følgende:
- at den nuværende aftalte topskattegrænse frem mod 2022 fastholdes
- at personer, der befinder sig i topskatteintervallet med personlig indkomst op til
600.000 kr., vil betale den nuværende topskat på 15 pct.
- for personer med en personlig indkomst mellem 600.000-700.000 kr. vil topskattesat-
sen være på 16 pct.
- for personer med en personlig indkomst mellem 700.000-800.000 kr. vil topskattesat-
sen være på 17 pct.
- for personer med en personlig indkomst mellem 800.000-900.000 kr. vil topskattesat-
sen være på 18 pct.
- for personer med en personlig indkomst mellem 900.000-1.000.000 kr. vil topskatte-
satsen være på 19 pct.
- for personer med en personlig indkomst mellem 1.000.000-1.100.000 kr. vil topskat-
tesatsen være på 20 pct.
- for personer med en personlig indkomst mellem 1.100.000-1.200.000 kr. vil topskat-
tesatsen være på 21 pct.
- for personer med en personlig indkomst mellem 1.200.000-1.300.000 kr. vil topskat-
tesatsen være på 22 pct.
- for personer med en personlig indkomst mellem 1.300.000-1.400.000 kr. vil topskat-
tesatsen være på 23 pct.
- for personer med en personlig indkomst mellem 1.400.000-1.500.000 kr. vil topskat-
tesatsen være på 24 pct.
- for personer med en personlig indkomst mellem 1.500.000-1.600.000 kr. vil topskat-
tesatsen være på 25 pct.
- for personer med en personlig indkomst mellem 1.600.000-1.700.000 kr. vil topskat-
tesatsen være på 26 pct.
- for personer med en personlig indkomst mellem 1.700.000-1.800.000 kr. vil topskat-
tesatsen være på 27 pct.
- for personer med en personlig indkomst mellem 1.800.000-1.900.000 kr. vil topskat-
tesatsen være på 28 pct., og
- for personer med en personlig indkomst mellem 1.900.000-2.000.000 kr. og derover
vil topskattesatsen være på 29 pct.
Ministeren bedes oplyse dette tal i både umiddelbart provenu, efter tilbageløb men før ad-
færd, og efter tilbageløb og adfærd, samt oplyse den varige virkning. Ministeren bedes
også udspecificere provenuet fra hver af de foreslåede nye skattesatser efter tilbageløb
men før adfærd, og efter tilbageløb og adfærd samt oplyse den varige virkning.
Svar
Topskattegrænsen udgør ved gældende regler 499.700 kr. (2022-regler i 2017-niveau).
Topskattesatsen er 15 pct., men det skrå skatteloft for personlig indkomst medfører, at
topskattesatsen efter nedslag udgør 14,96 pct. i en gennemsnitskommune.
Side 2 af 4
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 209: Spm. om ministeren kan oplyse, hvad provenuet ville være ved en ny model for indkomstskatten, til skatteministeren
1728700_0003.png
Spørgsmålet forstås således, at der for indkomster (topskattegrundlaget) over 600.000 kr.
skal beregnes yderligere 1 pct. i topskat af den del af indkomsten, der overstiger 600.000
kr.; for indkomster over 700.000 kr. skal der beregnes yderligere 1 pct. af den del af ind-
komsten, der overstiger 700.000 kr. etc. frem til indkomster over 1,9 mio. kr.
Betragtes fx en person med et topskattegrundlag på 750.000 kr., udgør topskatten med
gældende regler (750.000 kr. - 499.700 kr.) * 0,1496 = 37.445 kr. (2022-regler i 2017-ni-
veau). Med den nævnte gradvis stigende topskattesats vil topskatten blive forøget med
2.000 kr.:
(750.000 kr. – 600.000 kr.) * 0,01 + (750.000 kr. – 700.000 kr.)* 0,01 = 2.000 kr.
Den højeste topskattesats på 29 pct. for indkomster over 1,9 mio. kr. medfører, at den
højeste marginalskattesats forøges fra de nuværende 55,9 pct. (ekskl. kirkeskat) til knap 69
pct.,
jf. tabel 1.
1
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser mv. af en forhøjelse af topskatten
Provenumæssige konsekvenser
(mio. kr., 2017-niveau)
Efter
Umiddelbar
Efter
tilbageløb
virkning
tilbageløb
og adfærd
Tillæg til
topskattesats
(pct.-point)
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
Alle
Indkomst-
grænse
(kr.)
499.700
600.000
700.000
800.000
900.000
1.000.000
1.100.000
1.200.000
1.300.000
1.400.000
1.500.000
1.600.000
1.700.000
1.800.000
1.900.000
Højeste
marginalskat
(pct.)
55,9
56,8
57,7
58,7
59,6
60,5
61,4
62,3
63,3
64,2
65,1
66,0
66,9
67,9
68,8
750
575
475
400
350
300
275
250
225
200
200
175
175
150
4.500
575
450
350
300
250
225
200
175
175
150
150
150
125
125
3.400
400
300
250
225
200
175
150
150
125
125
100
100
100
100
2.500
Kilde: Egne beregninger på lov modellen. 2014-data f remskrev et til 2017 med f orudsætningerne i Økonomisk Redegørelse,
december 2016
1
Det er beregningsmæssigt forudsat, at de i spørgsmålet nævnte satsændringer alene vedrører topskat af personlig ind-
komst, således at topskat af kapitalindkomst er uændret. Det er endvidere forudsat, at det skrå skatteloft alene virker i den
nuværende topskat, således at der ikke er nedslag i de ekstra procentbidrag til topskattesatsen.
Side 3 af 4
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 209: Spm. om ministeren kan oplyse, hvad provenuet ville være ved en ny model for indkomstskatten, til skatteministeren
1728700_0004.png
Det skønnes, at et tillæg til topskatten på 1 pct. af indkomster over 600.000 kr. vil med-
føre et merprovenu på ca. 750 mio. kr. i umiddelbar virkning og ca. 400 mio. kr. efter til-
bageløb og adfærd.
Givet dette, skønnes et yderligere tillæg til topskatten på 1 pct. af indkomster over
700.000 kr. at medføre et yderligere merprovenu på 575 mio. kr. i umiddelbar virkning og
ca. 300 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.
Samlet set skønnes den gradvis stigende topskattesats at medføre et merprovenu på ca.
4,5 mia. kr. i umiddelbar virkning og ca. 2,5 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Den va-
rige virkning svarer til provenuvirkningen efter tilbageløb og adfærd.
En omlægning som beskrevet indebærer en markant forhøjelse af den højeste marginal-
skat og vil have en negativ effekt på vækst og beskæftigelse. Således skønnes en reduktion
af BNP på ca. 2,7 mia. kr., hvilket selvsagt ikke er regeringens politik. Det vil efter rege-
ringens opfattelse være både uretfærdigt og samfundsøkonomisk skadeligt at indføre en
skat som beskrevet af spørgeren, der vil resultere i en højeste marginalskattesats på 69
pct. Regeringen ønsker at gå den modsatte vej og reducere marginalskatten, så markant
færre danskere skal betale topskat. Det vil gavne vækst og beskæftigelse.
Side 4 af 4