Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
1726166_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Skatteudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
23. februar 2017
Straffuldbyrdelseskontoret
Camilla Brinch Rasmussen
2017-0032/17-0002
2204993
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 192 (Alm. del), som Folketin-
gets Skatteudvalg har stillet til justitsministeren den 26. januar 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Casper Grue Jensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 192: MFU spm. om, hvorvidt den danske regering eller danske myndigheder har taget kontakt til de relevante myndigheder i Dubai med henblik på at få den pågældende britiske finansmand afhørt og/eller udleveret til Danmark, jf. svar på spm. 149, til justitsministeren, kopi til skatteministeren
Spørgsmål nr. 192 (Alm. del) fra Folketingets Skatteudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del –
spørgsmål 149 redegøre for, hvorvidt den danske regering eller
danske myndigheder har taget kontakt til de relevante myndig-
heder i Dubai med henblik på at få den pågældende britiske fi-
nansmand afhørt og/eller udleveret til Danmark? I benægtende
fald bedes ministeren oplyse, hvornår de danske myndigheder
forventer at fremsætte begæring herom.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende på baggrund af oplys-
ninger fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Krimina-
litet (SØIK):
”Som det fremgår af vedlagte besvarelse af 16. januar 2017 af
spørgsmål nr. 149 (Alm. del) fra Folketingets Skatteudvalg,
har SØIK siden anmeldelsen i august 2015 intenst efterforsket
sagen med hjælp fra danske og udenlandske myndigheder, og
SØIK indgår blandt andet i et fælleseuropæisk efterforsknings-
samarbejde inden for rammerne af Eurojust (et såkaldt Joint
Investigation Team – JIT) med en række lande med det formål
at sikre den mest effektive efterforskning og retshåndhævelse.
SØIK har oplyst, at man også samarbejder med myndigheder i
lande uden for JIT-samarbejdet, herunder lande uden for EU,
og at myndighederne i disse lande har iværksat efterforsk-
ningsskridt efter anmodning fra Danmark.
Sagen har en særlig karakter blandt andet henset til, at der er
tale om et særdeles stort beløb, som SKAT formentlig er blevet
unddraget, at sagen indeholder en række særdeles komplicere-
de forhold, herunder komplekse selskabsstrukturer, og at sagen
har en betydelig international dimension.
Efterforskningen er fortsat i fuld gang og er inde i en særdeles
kompliceret fase, hvor en række efterforskningsspor fortsat er
åbne i både Danmark og udlandet. SØIK har oplyst, at efter-
forskningen endnu ikke har nået et stadium, hvor det er rele-
vant at tage stilling til efterforsknings- eller retsskridt som an-
ført i spørgsmålet. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt
at oplyse nærmere om, hvornår der ud fra en politi- og ankla-
gerfaglig vurdering bliver taget nærmere stilling til de videre
skridt i sagen. SØIK har i den forbindelse oplyst, at man lø-
bende og i tæt dialog med de relevante udenlandske myndig-
heder overvejer en række spørgsmål om de nærmere videre
skridt i sagen. I den forbindelse bemærkes det også, at det i en
række tilfælde ud fra politi- og anklagerfaglige hensyn kan væ-
2
SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 192: MFU spm. om, hvorvidt den danske regering eller danske myndigheder har taget kontakt til de relevante myndigheder i Dubai med henblik på at få den pågældende britiske finansmand afhørt og/eller udleveret til Danmark, jf. svar på spm. 149, til justitsministeren, kopi til skatteministeren
re rigtigt i første omgang at have et intensivt efterforsknings-
forløb og først derefter tage stilling til spørgsmålet om udleve-
ring.”
3