SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til henvendelse af 14/11-2016 fra LO, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv og Danske Revisorer, til skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt

21. december 2016

J.nr. 16-1736239

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 105 af 22. november 2016 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).

Karsten Lauritzen

/ Mads Peter Rostock Jacobsen

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til henvendelse af 14/11-2016 fra LO, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv og Danske Revisorer, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 14/11-2016 fra LO, Dansk Byggeri,

Dansk Erhverv og Danske Revisorer, jf. SAU alm. del – bilag 42. Ministeren bedes i for-

længelse heraf kommentere på LO’s analyse ”Investeringer i SKAT kan styrke de offent-

lige finanser med flere milliarder kroner” offentliggjort i november 2016, der peger på, at

en forøgelse af personalet med 2.000 årsværk skønnes at tilvejebringe et merprovenu på 4

mia. kr. inden for en årrække.

Svar

For så vidt angår henvendelsen fra LO, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv og Danske Revi-

sorer vil jeg gerne slå fast, at vi selvfølgelig ikke skal acceptere, at nogle virksomheder

bevidst snyder samfundet for moms-, afgifts- og skattebetalinger.

Samtidig er det afgørende for regeringen, at det er let at drive virksomhed i Danmark.

Derfor skal vi have et skattevæsen, der kan udføre intelligente og målrettede kontroller.

Med en målrettet kontrolindsats sikrer vi, at vi finder frem til dem, der bevidst snyder og

svindler samtidig med, at vi ikke pålægger lovlydige virksomheder store administrative

byrder.

For at kunne målrette kontrollerne intelligent kræver det, at vi investerer i bedre data og

nye it-systemer til skattevæsenet. Denne form for systemunderstøttelse muliggør, at skat-

tevæsenet kan anvende en risiko- og væsentlighedsbaseret vurdering til at målrette sine

kontroller. Vurderinger baseret på risiko og væsentlighed er dels med til at sørge for, at vi

sætter ind med kontrolressourcerne dér, hvor det vil have størst varig effekt på skattega-

bet, men sikrer også, at skattevæsenet undgår at påføre lovlydige virksomheder unødige

administrative byrder.

Nye it-systemer og forbedrede data er prioritereret i investeringsplanen for et nyt skatte-

væsen, som et bredt flertal bestående af V, S, DF, LA, R og K indgik aftale om den 18.

november 2016. Der er altså politisk vilje til at sikre det nødvendige grundlag for at kunne

udvikle en fair og tilstrækkelig skattekontrol. Endvidere er der på finansloven afsat midler

til en fortsættelse af den fælles myndighedsindsats, der bl.a. skal sikre, at SKAT kan gen-

nemføre kontrolindsatser og øge regelefterlevelsen i de brancher, hvor der er størst risiko

for, at virksomhederne ikke betaler den skat, de skal.

For så vidt angår LOs analyse vil jeg gerne indledningsvis understrege, at alle borgere og

virksomheder selvfølgelig skal betale den skat, de er forpligtet til. Der skal således ikke

herske tvivl om, at jeg gerne ser, at skattegabet bringes ned. En væsentlig del af dét arbej-

de er at sikre en korrekt skattebetaling fra virksomhederne.

Jeg vil dog gerne i forlængelse af LO’s analyse henlede opmærksomheden på en række

forhold vedrørende virkningen af SKAT’s kontrolindsats og fortolkningen af indsamlede

data om fx kontrolprovenuer.

For det første skal det understreges, at der så vidt vides ikke eksisterer anerkendte bereg-

ningsmetoder, som kan anvendes til at skønne over, hvordan ændringer i de samlede

Side 2 af 3

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til henvendelse af 14/11-2016 fra LO, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv og Danske Revisorer, til skatteministeren

ressourcer til kontrolindsatsen på skatte- og afgiftsområdet påvirker de offentlige finan-

ser,

jf. SAU alm. del spørgsmål 210.

De beregninger, som er anført i den nævnte publikation

fra LO, har således karakter af regneeksempler, hvor det

antages,

at ekstra kontrolressour-

cer har en bestemt virkning på skattegabet. Det er imidlertid ikke muligt at efterprøve

denne antagelse på et oplyst grundlag.

For det andet har opgjorte provenuvirkninger fra konkrete kontrolprojekter ikke nødven-

digvis karakter af varige merprovenuer, som styrker de offentlige finanser. Det skyldes

bl.a., at en del af nettoprovenuet i ét år kan neutraliseres af lavere regelefterlevelse i andre

år, ligesom der kan være tale om skatteskyldige virksomheder, der på lovlig vis går kon-

kurs mellem kontrollen og skattebetalingen og restancer, der ikke kan inddrives. Væsent-

ligere er imidlertid, at SKAT’s kontrolindsats er tilrettelagt efter væsentlighed og risiko,

hvorfor det ikke kan forventes, at ekstra medarbejdere i gennemsnit finder fejl i samme

omfang som de eksisterende medarbejdere, og dermed kan indbringe samme høje prove-

nu.

Endelig er det min klare holdning, at kontrol ikke kan stå alene, hvis vi skal sikre korrekt

skattebetaling fra virksomhederne. SKATs complianceundersøgelser indikerer, at mens

ca. ti procent af de små og mellemstore virksomheder snyder bevidst med skatten, er det

knap halvdelen, der ubevidst laver fejl i skatteafregningen. Det taler for, at det også er

vigtigt, at SKAT sikrer en god vejledning samt nemme indberetningsmuligheder. Her

viser erfaringer fra borgerområdet, at tredjepartsindberetninger og digitale løsninger har

haft betydelig effekt i forhold til at reducere skattegabet.

Side 3 af 3