REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 960: Spm. om det vil være muligt helt eller delvist at indføre tilsvarende regler i Danmark, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

16. november 2017

Statsrets- og Menneske-

retskontoret

Sagsbeh: Jacob Guldborg Rasmus-

sen

Sagsnr.: 2017-0030-0226

Dok.:

544041

Dato:

Kontor:

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 953 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. september 2017.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pape Poulsen

Caroline Østergaard Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 960: Spm. om det vil være muligt helt eller delvist at indføre tilsvarende regler i Danmark, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 953 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, om der er åbenbare forskelle mel-

lem dansk og tysk lovgivning vedrørende retten til at danne for-

eninger, herunder om den danske lovgivning om beskyttelse af

foreninger er mere rigid end den tyske?”

Svar:

Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der ønskes svar på,

om der efter tysk ret er en videre adgang til at forbyde foreninger end efter

dansk ret, og at der ikke med spørgsmålet sigtes til muligheden for at oprette

foreninger.

Som anført i bidraget fra de tyske myndigheder i den samtidige besvarelse

af spørgsmål nr. 951 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg kan der efter

den tyske foreningslovs § 3 nedlægges forbud mod en forening, hvis det

bevises, at foreningens formål eller aktiviteter er i strid med straffelovgiv-

ningen.

Efter grundlovens § 78 kan en forening opløses ved dom, hvis foreningen

har et ulovligt øjemed, herunder eventuelt at den søger at nå sit mål ved

vold. Opløsning af en forening ved dom under henvisning til, at foreningen

har et ulovligt øjemed, vil efter Justitsministeriets opfattelse i almindelighed

kunne komme på tale, hvis en forening eller dens medlemmer som et almin-

deligt led i foreningens virksomhed overtræder eller har til hensigt at over-

træde lovgivningen, herunder straffeloven.

Som anført i den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 952 (Alm. del) fra

Folketingets Retsudvalg findes der hverken i forarbejderne til grundlovens

§ 78, den statsretlige litteratur eller i retspraksis præcise anvisninger af, hvad

der skal til for at skride til opløsning af en forening. Domstolene har endvi-

dere ikke behandlet en sag om opløsning af en forening ved dom siden

1920’erne, og spørgsmålet

må derfor i vidt omfang anses for uafklaret. Det

er på den baggrund ikke umiddelbart muligt nærmere at angive, om der efter

tysk ret er en videre adgang til at forbyde foreninger end efter dansk ret.

Det bemærkes endvidere, at det er forbundet med usikkerhed at foretage en

umiddelbar sammenligning mellem dansk og tysk ret alene på baggrund af

de kortfattede oplysninger om tysk ret, som Justitsministeriet har modtaget

til brug besvarelsen af spørgsmål nr. 951 til 960 (Alm. del) fra Folketingets

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 960: Spm. om det vil være muligt helt eller delvist at indføre tilsvarende regler i Danmark, til justitsministeren

Retsudvalg.

Det bemærkes dog, at betingelserne for at forbyde en forening efter den ty-

ske foreningslovs § 3 med henvisning til den tyske grundlovs § 9, stk. 2,

efter ordlyden af bestemmelserne ikke i væsentlighed synes at adskille sig

fra betingelserne for opløsning i den danske grundlovs § 78, stk. 1 og 2.

Som anført i den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 951 (Alm. del) fra

Folketingets Retsudvalg fremgår det af bidraget fra de tyske myndigheder,

at princippet om ”in dubio pro reo”

(tvivlen skal komme den sigtede til

gode) ikke finder anvendelse i tyske sager om forbud mod foreninger, som

behandles efter forvaltningsprocessuelle regler.

Dansk ret adskiller sig herfra, da retsplejelovens § 684, stk. 1, nr. 2, hvoref-

ter sager, hvorunder det offentlige nedlægger påstand om ophævelse af en

forening, behandles efter strafferetsplejens regler, hvilket efter Justitsmini-

steriets opfattelse må antages at indebære, at princippet om

”in dubio pro

reo” vil finde anvendelse i en dansk sag om opløsning af en forening.

Det

betyder, at anklagemyndigheden i en opløsningssag vil skulle løfte bevis-

byrden for, at den pågældende forening uden for enhver rimelig tvivl har et

ulovligt øjemed. Det bemærkes, at bestemmelsen ikke angår de nærmere

betingelser for at kunne opløse en forening, som er fastsat i grundlovens §

78, men vedrører procesformen for gennemførslen af en opløsningssag.

I forbindelse med den aktuelle undersøgelse af mulighederne for at søge

bandegruppen Loyal to Familia (LTF) opløst, har Rigsadvokaten den 2. no-

vember 2017 meddelt, at der er grundlag for at gå videre med en sag om

opløsning af gruppen.

Jeg har på denne baggrund anmodet Rigsadvokaten om at forberede en sag

om opløsning af LTF. Det er forventningen, at efterforskningen af opløs-

ningssagen vil kunne være færdig i løbet af 1. halvår 2018. Ved tilrettelæg-

gelsen af det videre arbejde med en opløsningssag vil der bl.a. skulle tages

hensyn til, at der verserer en række efterforskninger og straffesager vedrø-

rende medlemmer af banden, som vil kunne være af væsentlig betydning for

opløsningssagen.

Justitsministeriet overvejer i den forbindelse behovet for eventuelle ændrin-

ger af bestemmelser, der supplerer grundlovens § 78, herunder reglerne om

konsekvenserne af en opløsning af en forening og reglerne om, hvorledes

en opløsningssag behandles ved domstolene.