Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1802922_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
12. oktober 2017
Kontor:
Politikontoret
Sagsbeh: Christian Andersen-Møl-
gaard
Sagsnr.: 2017-0030-0215
Dok.:
515125
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 936 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. september 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rund Lund (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Jesper Jarnit
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 938: Spm. om politiets arbejde i forhold til tiggeri tilrettelægges sådan, at det i praksis kun er tiggere, der ikke er danske statsborgere, der sigtes for overtrædelse af straffelovens, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 936 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren
bedes redegøre for, om ministeren har tilkendegivet
over for politiet, at straffelovens regler om tiggeri bør admini-
streres på en sådan måde, at kun tiggere, der ikke er danske stats-
borgere, rammes af loven?”
Svar:
Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at det sigter til admini-
strationen af den ændring af straffelovens bestemmelse om betleri (§ 197),
der blev ændret ved lov nr. 753 af 19. juni 2017 om ændring af straffeloven
(Skærpelse af straffen for utryghedsskabende tiggeri).
Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at lovændringen finder an-
vendelse på alle uanset statsborgerskab, der er omfattet af lovændringens
ordlyd. Som det fremgår af ministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 4 fra
Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffelo-
ven (Skærpelse af straffen for utryghedsskabende tiggeri) (L 215), vil det
hverken være foreneligt med Danmarks internationale menneskeretlige for-
pligtelser eller EU-retten at afgrænse anvendelsesområdet for straffelovens
§ 197 helt eller delvist til gerningsmænd, der er udenlandske statsborgere.
Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at der ikke er givet en instruks fra
ministeriet eller justitsministeren til politiet om, at loven kun skal håndhæ-
ves over for udlændinge.
Justitsministeriet kan endelig henvise til den samtidige besvarelse af spørgs-
mål nr. 937 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvoraf det fremgår, at
Rigspolitiet har oplyst, at Rigspolitiet ikke har udfærdiget instrukser eller
lignende til politikredsene om tilrettelæggelsen af politiets arbejde i forhold
til behandling af sager om tiggeri.
2