Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1874567_0001.png
3. april 2018
J.nr. 2017-6174
Til Folketinget – Retsudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 907 af 7. september 2017 (alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Karsten Lauritzen
/ Per Hvas
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 907: Spm. om hvordan ministeren vil sikre sig, at SKAT ikke konkret udøver sagsbehandling i strid med f.eks. retningslinjerne i »Retssikkerhedspakke III, til skatteministeren
1874567_0002.png
Spørgsmål
Hvis ministeren ikke er enig i SKATs synspunkt om, at »hensynet til den bedst mulige
oplysning af sagen samt hensynet til at opnå den materielt rigtige afgørelse betyder, at be-
viser, som er indhentet af politiet og efterfølgende er videregivet lovligt til Skat, kan an-
vendes i en skattesag, også selv om politiet efterfølgende skulle have destrueret materialet
eller i øvrigt i henhold til retsplejelovens regler var forpligtet til at tilintetgøre materialet«,
jf. artiklen »Skat vil bruge oplysninger som politiet burde have destrueret«, Ritzau den 20.
august 2017, hvordan vil ministeren så sikre sig, at SKAT ikke konkret udøver sagsbe-
handling i strid med f.eks. retningslinjerne i »Retssikkerhedspakke III«?
Svar
Retssikkerhed på skatteområdet er en mærkesag for mig. Som det fremgår af mit svar på
spørgsmål 901 har Folketinget netop vedtaget Retssikkerhedspakke III. Retssikkerheds-
pakke III skal medvirke til at sikre, at rammerne for SKATs kontrolarbejde er klare og
samtidig indeholder den nødvendige beskyttelse af den enkelte borger eller virksomhed.
Regeringen ønsker at styrke skatteborgernes retssikkerhed ved at rydde op i de regler, der
giver skattemyndighederne mulighed for at kontrollere borgere og virksomheder. Den
nye retssikkerhedspakke indebærer blandt andet, at der foretages en række konkrete præ-
ciseringer af kontrolbestemmelserne, så det bliver mere klart, hvor grænserne for skatte-
myndighedernes kontrol går.
SKAT vil i forbindelse med deres kontrolarbejde skulle sikre, at sagsbehandling mv. sker i
overensstemmelse med de nye rammer for kontrol, som fremgår af den nye skattekon-
trollov.
.
Side 2 af 2