REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 900: Spm. om ministeren kan redegøre for retspraksis for at blive idømt betingede straffe, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

3. oktober 2017

Strafferetskontoret

Ketilbjørn Hertz

2017-0030-0207

510154

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 900 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. september 2017.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).

Søren Pape Poulsen

Thomas Tordal-Mortensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 900: Spm. om ministeren kan redegøre for retspraksis for at blive idømt betingede straffe, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 900 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for retspraksis for at blive idømt be-

tingede straffe, og hvornår en betinget straf kan blive udløst?”

Svar:

Efter straffelovens § 56 skal retten idømme betinget fængsel, hvis retten

finder det ”upåkrævet, at

fængselsstraf

kommer til fuldbyrdelse”. Bestem-

melsen giver retten en bred skønsmæssig beføjelse til at idømme betinget

fængsel i stedet for ubetinget fængsel, hvis retten ud fra sagens omstæn-

digheder finder, at anvendelse af ubetinget fængsel er unødvendig.

Der er ikke nogen lovbestemt overgrænse for, hvor lang en fængselsstraf

der kan gøres betinget. Det forekommer imidlertid sjældent, at fængsels-

straffe på over 1�½ år gøres betinget.

Ved en lovændring i 2012 blev det forudsat, at betinget dom med vilkår

om samfundstjeneste fremover undtagelsesvis vil kunne anvendes ved

fængsesstraffe, der overstiger 1�½ år, men ikke 2 år. Der henvises til lov nr.

159 af 28. februar 2012 om ændring af straffeloven (Udvidet anvendelse af

betingede domme med vilkår om samfundstjeneste m.v.) og lovforslag nr.

L 56 fremsat den 14. december 2011, pkt. 3.3 i de almindelige bemærk-

ninger.

Forarbejderne til lov nr. 152 af 18. februar 2015 om ændring af straffelo-

ven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Samfundstjeneste mv.) indehol-

der bl.a. følgende retningslinjer for anvendelse af betinget dom, jf. lov-

forslag nr. L 50 fremsat den 5. november 2014, bemærkningerne til § 1, nr.

”Udgangspunktet

vil fortsat være, at straffe på op til 1�½ års fængsel

kan gøres betinget, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste, hvis

gerningsmanden ikke tidligere er straffet med betinget eller ubetinget

fængsel for ligeartet kriminalitet. Betinget fængsel vil afhængig af de

nærmere omstændigheder, herunder kriminalitetens grovhed, lige-

som i dag også kunne anvendes, selv om en gerningsmand én gang

tidligere er straffet med betinget fængsel for ligeartet kriminalitet.

Anvendelsen af betinget fængsel, eventuelt med vilkår om sam-

fundstjeneste, vil afhænge af en samlet vurdering, hvori også indgår

gerningsmandens øvrige personlige forhold (ud over eventuelle rele-

vante forstraffe) og kriminalitetens grovhed og art, men der bør ikke

opereres med alt for faste udgangspunkter alene baseret på kriminali-

tetens art.

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 900: Spm. om ministeren kan redegøre for retspraksis for at blive idømt betingede straffe, til justitsministeren

Der vil være et større rum for at anvende betinget fængsel over

for personer under 18 år, herunder et større rum for at anvende be-

tinget fængsel flere gange efter hinanden. Det samme gælder, hvis

der i øvrigt foreligger formildende omstændigheder, herunder i til-

fælde af for lang sagsbehandlingstid (straffelovens § 82, nr. 13) eller

af, at den strafbare handling er begået for lang tid siden (straffelo-

vens § 82, nr. 14).

Omvendt vil der være grund til at udvise tilbageholdenhed med at

anvende betinget fængsel ved mere organiseret kriminalitet, dvs.

hvor flere gerningsmænd mere systematisk og planlagt i fællesskab

begår kriminalitet. Der vil også være grund til at udvise tilbagehol-

denhed med at anvende betinget fængsel for personfarlig kriminalitet

i tilfælde, hvor forurettede er påført betydelige fysiske eller psykiske

skader. Det samme gælder som udgangspunkt, hvis kriminaliteten er

udøvet over for et særligt værgeløst offer.

Bemærkningerne ovenfor angår hovedprincipperne for valget

mellem betinget fængsel og ubetinget fængsel i de hyppigst fore-

kommende tilfælde. Betinget fængsel vil fortsat undtagelsesvis også

kunne anvendes ved fængselsstraffe på over 1�½ års fængsel.”

Hvis en betinget dømt overtræder særvilkår (dvs. andre vilkår end vilkå-

ret om straffri vandel), har retten efter straffelovens § 60 tre reaktionsmu-

ligheder:

Retten kan tildele den dømte en advarsel.

Retten kan ved kendelse ændre vilkårene og/eller forlænge prøveti-

den inden for den længstetid på i almindelighed 3 år og under sær-

lige omstændigheder 5 år, som fremgår af § 56, stk. 3.

Retten kan ved dom træffe afgørelse om fuldbyrdelse af den betin-

gede fængselsstraf. Retten kan også bestemme, at kun en del af den

betingede fængselsstraf, dog højst 6 måneder, skal fuldbyrdes, så-

ledes at den resterende betingede fængselsstraf fortsat er betinget.

Hvis en betinget dømt overtræder hovedvilkåret om straffri vandel og be-

går nyt strafbart forhold i prøvetiden, fastsættes der som udgangspunkt en

samlet ubetinget fængselsstraf for det nye forhold og den tidligere pådømte

lovovertrædelse efter straffelovens § 61, stk. 2, 1. pkt., således at domsto-

lene i den enkelte sag bestemmer, med hvilken vægt hver af lovovertræ-

delserne skal indgå i strafudmålingen (modereret kumulation).

Når omstændighederne taler derfor, kan retten idømme en ubetinget straf

alene for det nye forhold, eventuelt i forbindelse med en ændring af vilkå-

rene for prøveløsladelsen, afsige en betinget dom vedrørende begge lov-

overtrædelser eller afsige en betinget dom alene for det nye forhold, jf.

straffelovens § 61, stk. 2, 3. pkt.

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 900: Spm. om ministeren kan redegøre for retspraksis for at blive idømt betingede straffe, til justitsministeren

Som i andre tilfælde af straffastsættelse er det den ret, der pådømmer sa-

gen, som på baggrund af en konkret og individuel vurdering af omstæn-

dighederne i sagen afgør, om den betingede straf skal udløses. Retten kan i

den forbindelse bl.a. lægge vægt på, om der er tale om ligeartet kriminali-

tet, om der er tale om hurtigt tilbagefald til kriminalitet, og på forholdet

mellem på den ene side længden af den betingede straf og på den anden

side straffen for det nye strafbare forhold.