REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 85: Spm. om ministeren kan redegøre for sin holdning til følgende anbefalinger fra Justitias analyse Fri proces – har danskerne reelt adgang til domstolene fra 28/5-15, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Civilafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

8. december 2016

Procesretskontoret

Emil Wetendorff Nørgaard

2016-0030-5005

2132589

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 85 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. november 2016.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).

Søren Pape Poulsen

Lars Solskov Lind

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 85: Spm. om ministeren kan redegøre for sin holdning til følgende anbefalinger fra Justitias analyse Fri proces – har danskerne reelt adgang til domstolene fra 28/5-15, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 85 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for sin holdning til følgende anbefa-

linger fra Justitias analyse ”Fri proces – har danskerne reelt

adgang til domstolene” fra 28. maj 2015: - En ansøgning til

Civilstyrelsen om fri proces skal som udgangspunkt medføre,

at en verserende retssag udsættes, indtil ansøgningen er fær-

digbehandlet? - Specifik angivelse i retsplejelovens § 328, stk.

2, af at sagens betydning for domstolenes kontrol med stats-

magten også skal indgå i vurderingen af, om ansøgeren har ri-

melig grund til at føre proces? - Fastsættelse i retsplejelovens §

336, at betingelserne for omkostningsgodtgørelse skal vurderes

ud fra forholdene på tidspunktet for sagens anlæg?”

Svar:

I analysen ”Fri proces – har danskerne reelt adgang til domstolene”,

anfører Justitia, at man finder, at Civilstyrelsens sagsbehandlingstider for

ansøgninger om fri proces i sig selv kan være årsag til, at nogle sager bli-

ver opgivet eller forligt. Justitia anfører desuden, at dette navnlig er tilfæl-

det i sager, hvor den sagsøgte part har ansøgt om fri proces, og hvor retten

beslutter ikke at udsætte sagens behandling på Civilstyrelsens afgørelse.

Endelig anfører Justitia, at den manglende afklaring af sagsøgtes mulighed

for at få fri proces i sådanne tilfælde kan medføre, at sagsøgte ikke tør løbe

risikoen for, at sagen fortsætter med stigende sagsomkostninger til følge.

På den baggrund anbefaler Justitia, at det fastsættes ved lov, at en ansøg-

ning om fri proces til Civilstyrelsen som udgangspunkt skal medføre, at en

verserende sag udsættes, indtil ansøgningen om fri proces er færdigbe-

handlet.

Retsplejelovens § 345 fastslår, at retten kan udsætte behandlingen af en

sag, når dette findes påkrævet, herunder for at afvente en administrativ

eller retlig afgørelse, der vil kunne få indflydelse på sagens udfald.

Bestemmelsens ordlyd blev ændret ved lov nr. 414 af 10. juni 1997.

Hvor det efter den daværende bestemmelse var en betingelse for udsættel-

se af sagen, at retten fandt udsættelsen hensigtsmæssig, blev det med æn-

dringen fastslået, at en udsættelse er betinget af, at retten finder den på-

krævet, jf. ovenfor.

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 414 af 10. juni 1997, at ændringen

af § 345 var begrundet i praksis fra Den Europæiske Menneskerettigheds-

domstol vedrørende artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskon-

vention om retten til en retfærdig og offentlig rettergang inden for en rime-

lig frist, jf. lovforslag nr. L 178 af 27. februar 1997.

I lovforslaget gennemgås således relevante dele af Menneskerettigheds-

domstolens retspraksis angående sagsbehandlingstider, og det anføres på

den baggrund bl.a., at retten har en selvstændig pligt til af egen drift at

påse, at enhver sag fremmes med den fornødne hurtighed.

Det fremgår endvidere, at formålet med ændringen af § 345 var at under-

strege rettens pligt til at sørge for, at sagsbehandlingstiden ikke bliver for

langvarig, hvilket bl.a. skete ved at stramme betingelserne for, hvornår

sager kan udsættes.

En ordning, hvor sager som udgangspunkt udsættes, hvis der er indleve-

ret en ansøgning om fri proces til Civilstyrelsen, er efter min opfattelse

ikke hensigtsmæssig. En sådan automatisk udsættelse af sager kan medføre

utilsigtede konsekvenser, herunder at der i vidt omfang vil blive ansøgt om

fri proces i tilfælde, hvor det er klart, at ansøgeren ikke opfylder betingel-

serne herfor, med det formål at forhale behandlingen af sagen.

Jeg mener, at hensynet til, at sager ved domstolene fremmes med den for-

nødne hurtighed, medfører, at retten bør have mulighed for at påse, at sa-

ger kun udsættes, hvis det er nødvendigt af hensyn til sagens afgørelse. Jeg

finder på den baggrund ikke, at der er anledning til at ændre retsplejelo-

vens nuværende ordning. Spørgsmål om, hvorvidt en sag skal udsættes,

bør således også fremover afgøres af retten efter en konkret vurdering.

Justitia har i analysen herudover anført, at domstolene har den væsentli-

ge funktion, at de ved behandlingen af retssager udøver kontrol med stats-

magten for at beskytte borgere mod overgreb, jf. grundlovens § 63. Det er

ligeledes anført i analysen, at denne kontrolfunktion er helt afgørende i en

retsstat, der hviler på princippet om magtens tredeling, og at en effektiv

domstolskontrol med statsmagten kun er mulig, hvis borgerne reelt har

adgang til at få prøvet myndighedernes afgørelser ved domstolene. Justitia

anbefaler på den baggrund i analysen, at det i retsplejelovens § 328, stk. 2,

specifikt angives, at sagens betydning for domstolenes kontrol med stats-

magten også skal indgå i vurdering af, om ansøgeren har rimelig grund til

proces.

Reglerne om fri proces fremgår af retsplejelovens kapitel 31 (§§ 323-

336). For en gennemgang af de økonomiske betingelser for fri proces hen-

vises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 83 (Alm. del) fra Folke-

tingets Retsudvalg.

De materielle betingelser for fri proces fremgår af retsplejelovens §§ 327

og 328.

Retsplejelovens § 327 opregner en række specifikke typer af sager, hvor

der i 1. instans kan meddeles fri proces, medmindre det er åbenbart, at an-

søgeren ikke vil få medhold i sagen, jf. § 327, stk. 4.

Uden for de tilfælde, der er nævnt i § 327, kan der efter retsplejelovens §

328, stk. 1, meddeles fri proces, hvis ansøgeren skønnes at have rimelig

grund til at føre proces.

Retsplejelovens § 328, stk. 2, opregner en række forhold, der skal indgå i

vurderingen af, om ansøgeren har rimelig grund til at føre proces. Det dre-

jer sig om sagens betydning for ansøgeren, udsigten til, at ansøgeren vil få

medhold i sagen, sagsgenstandens størrelse, størrelsen af de forventede

omkostninger og muligheden for at få sagen behandlet ved Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen, et administrativt nævn eller et privat tvistløsnings-

organ, der er godkendt af erhvervs- og vækstministeren. Opregningen er

ikke udtømmende, og andre hensyn end de nævnte kan således indgå i

vurderingen.

Formålet med fri proces er at opnå en højere grad af reel lighed i de mu-

ligheder, som personer med forskellige økonomiske forhold har for at føre

retssag.

Det fremgår i den forbindelse af forarbejderne til retsplejelovens § 328, at

vurderingen af, om ansøgeren har rimelig grund til at føre proces, princi-

pielt tager udgangspunkt i, om en person, der har økonomisk mulighed for

selv at afholde udgifterne til en retssag, ville føre retssag under de forelig-

gende omstændigheder, jf. lovforslag nr. L 132 af 30. marts 2005.

Det er min vurdering, at retsplejelovens nuværende ordning sikrer formålet

med fri proces, idet den vurdering, der foretages efter § 328, stk. 2, inddra-

ger en række kriterier, herunder navnlig om der er udsigt til, at ansøgeren

vil få medhold i sagen. Som Retsplejerådet anførte i sin betænkning nr.

1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene),

vil personer med en højere indkomst således i almindelighed kun vælge at

bruge penge på en retssag, hvis de har en god chance for at vinde sagen.

Jeg mener på den baggrund ikke, at det er nødvendigt, at det specifikt an-

gives i retsplejelovens § 328, stk. 2, at sagens betydning for domstolenes

kontrol med statsmagten også skal indgå i vurdering af, om ansøgeren har

rimelig grund til proces. Der kan således efter den nuværende ordning

meddeles fri proces til en sag om prøvelse af myndighedsudøvelse, hvis

ansøgeren har rimelig grund til at føre proces. Heri indgår det bl.a. i vurde-

ringen, om ansøgeren har udsigt til at få medhold i sagen, samt om den

konkrete sag om myndighedsudøvelse har en særlig betydning for ansøge-

ren, jf. både § 328, stk. 2 og 3.

Dertil kommer, at der efter retsplejelovens § 329 endvidere kan meddeles

fri proces, når særlige grunde taler for det. Dette gælder navnlig i sager,

som er af principiel karakter eller af almindelig offentlig interesse, eller

som har væsentlig betydning for ansøgerens sociale eller erhvervsmæssige

situation. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at der navnlig

sigtes mod sager, hvori der er rejst hidtil uafklarede lovfortolknings-

spørgsmål, sager om mere betydende indgreb over for enkeltpersoner eller

grupper – herunder spørgsmål om beskyttelse af politiske og andre mindre-

tal – samt sager, hvis afgørelse vil kunne tjene som præjudikat ved senere

tilfælde.

Justitia har i analysen endelig anført, at der kan ansøges om omkost-

ningsgodtgørelse efter retsplejelovens § 336, når en retssag er afsluttet. En

sådan ansøgning vurderes på baggrund af forholdene på ansøgningstids-

punktet. Justitia anfører, at forholdene for ansøger dog kan have ændret sig

markant siden sagens anlæg, og at det kan betyde, at en borger får afslag

på efterfølgende omkostningsgodtgørelse, selv om borgeren opfyldte be-

tingelserne for fri proces, da retssagen blev anlagt. Justitia anbefaler på

den baggrund i sin analyse, at det fastsættes i retsplejelovens § 336, at be-

tingelserne for omkostningsgodtgørelse skal vurderes ud fra forholdene på

tidspunktet for sagens anlæg.

Adgangen til fri proces er i medfør af retsplejelovens § 325, stk. 1, først

og fremmest betinget af, at ansøgeren ikke har en retshjælpsforsikring eller

anden forsikring, der dækker omkostningerne ved sagen. Det betyder, at

personer, der har en retshjælpsforsikring, som udgangspunkt skal have

dækket omkostningerne ved sagen igennem deres forsikring.

De fleste retshjælpsforsikringer har et dækningsmaksimum på ca. 175.000

kr. Hvis det allerede på tidspunktet for ansøgningen om fri proces er åben-

bart, at sagens omkostninger vil overskride retshjælpsforsikringens dæk-

ningsmaksimum, kan der meddeles fri proces efter reglerne i retsplejelo-

vens § 329, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i sagens karakter

eller sagens omstændigheder i øvrigt.

Står det først efter hovedforhandlingen klart, at retshjælpsforsikringens

dækningsmaksimum er overskredet, kan der gives omkostningsgodtgørelse

efter retsplejelovens § 336 for den del af sagens omkostninger, der oversti-

ger forsikringens maksimum. Det kræver, at sagens karakter eller omstæn-

dighederne i øvrigt kan begrunde, at omkostningerne ikke har kunnet af-

holdes inden for forsikringens maksimum.

I sin redegørelse fra juni 2012 om retshjælp ved advokat mv. anførte

Retsplejerådet, at Advokatrådet, Danske Advokater og Forsikring & Pen-

sion havde angivet, at samspillet mellem dækning via retshjælpsforsikrin-

gen og adgang til efterfølgende dækning via retsplejelovens § 336 ikke

fungerer optimalt i de tilfælde, hvor ansøgers økonomi har ændret sig fra

det tidspunkt, hvor ansøgeren opnåede forsikringsdækning, til tidspunktet

for ansøgning i Civilstyrelsen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor ansøger

har børn, der er fyldt 18 år, eller ansøger har fået et (andet) arbejde, siden

tidspunktet for forsikringsselskabets afgørelse om dækning.

Retsplejerådet anførte på den baggrund bl.a., at der bør være mulighed for

at lægge partens indtægtsgrundlag på det tidspunkt, hvor forsikringssel-

skabet traf afgørelse, til grund ved vurderingen af, om de økonomiske be-

tingelser i retsplejelovens § 325 er opfyldt, således at senere ændringer i

indtægtsgrundlaget ikke i sig selv kan begrunde afslag på dækning efter

retsplejelovens § 336. På den baggrund foreslog Retsplejerådet en ændring

af den nugældende § 336 i retsplejeloven.

10.

Justitsministeriet har siden Retsplejerådet offentliggjorde sin redegø-

relse haft drøftelser med relevante aktører på området, herunder Danske

Advokater og Advokatsamfundet, om anbefalingerne i redegørelsen. I

sommeren 2016 blev der nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af Dan-

ske Advokater og Advokatsamfundet, som skal følge op på en række af

Retsplejerådets anbefalinger. Arbejdsgruppen har tilkendegivet, at man

forventer at kunne præsentere resultatet af sine drøftelser i begyndelsen af

2017.

Det er hensigten at følge samlet op på anbefalingerne i Retsplejerådets

redegørelse, når der foreligger et resultat af drøftelserne i arbejdsgruppen.

Spørgsmålet om en evt. ændring af retsplejelovens § 336 vil indgå i disse

overvejelser.