REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 831: Spm. om ministerens kommentar til artiklen »Flere bandemedlemmer i fængslerne end de officielle tal viser«, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

19. september 2017

Politikontoret

Martin Reinseth

2017-0030-0098

490931

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 831 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. august 2017.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).

Søren Pape Poulsen

Jesper Jarnit

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 831: Spm. om ministerens kommentar til artiklen »Flere bandemedlemmer i fængslerne end de officielle tal viser«, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 831 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren

bedes kommentere artiklen »Flere bandemedlem-

mer i fængslerne end de officielle tal viser« fra Fængselsfor-

bundet den 17. august 2017 og herunder redegøre for, om:

- artiklen giver ministeren anledning til at ændre kriterierne

for, hvornår man vurderer, at personer er bandemedlemmer?

- ministeren mener, at banderegisteret fungerer optimalt?

- ministeren mener, at der er grund til at styrke samarbejdet

mellem fængselspersonalet og politiet, så man f.eks. ville

kunne sikre, at fængselspersonalet får en bedre uddybning af,

om deres indberetninger om banderelateret adfærd udnyttes

optimalt?”

Svar:

Banderne udgør også inden for fængslernes mure en udfordring. Min

holdning er klar: Vi skal gøre alt, hvad der står i vores magt, for at komme

rockere og bandemedlemmers negativt styrende adfærd i fængslerne til

livs.

Der er tale om en udfordring, som vi vil have fokus på, når vi senere på

efteråret skal se på rammerne for kriminalforsorgen for de kommende år.

Der er allerede i dag en lang række restriktioner for bandemedlemmerne i

fængslerne, og jeg ved, at kriminalforsorgen er i gang med at se på, om vi

kan gøre endnu mere på dette vigtige område. Det ser jeg frem til at drøfte

nærmere med de andre partier.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet og Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Rigspolitiet har oplyst følgende:

”I artiklen, som der henvises til i spørgsmålet, anføres det, at

flere af de personer, der afsoner i Kriminalforsorgens instituti-

oner, ikke er registreret i ”banderegisteret”, selv om de udviser

samme bandementalitet som de registrerede bandemedlemmer.

Rigspolitiet

går ud fra, at der med betegnelsen ”banderegiste-

ret” menes Politiets Efterforskningsstøtte Database (PED).

Rigspolitiet kan oplyse, at PED er et internt arbejdsredskab for

politiet, og at behandlingen af oplysningerne i PED er reguleret

af bekendtgørelse nr. 921 af 2. juli 2010 om behandling af per-

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 831: Spm. om ministerens kommentar til artiklen »Flere bandemedlemmer i fængslerne end de officielle tal viser«, til justitsministeren

sonoplysninger i Politiets Efterforskningsstøtte Database

(PED-bekendtgørelsen).

PED består af en persondel og en hændelsesdel, jf. PED-

bekendtgørelsens § 2.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 2, at

der i PED’s persondel, når det er nødvendigt i forbindelse med

løsningen af politimæssige opgaver inden for de områder, som

er undergivet systematisk, politimæssig monitering, kan opta-

ges relevante oplysninger om:

1) Personer, der er dømt, sigtet eller mistænkt for at have be-

gået eller ville begå et strafbart forhold, og

2) meddelere, politiagenter og personer, der er undergivet vid-

nebeskyttelsesforanstaltninger.

Personer, som af politiet vurderes at være medlem af en bande

eller rockergruppering, registreres i medfør af PED-

bekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1, i PED’s persondel.

For så vidt angår PED’s hændelsesdel, fremgår det af PED-

bekendtgørelsens § 4, jf. § 1, stk. 2, at der i hændelsesdelen,

når det er nødvendigt i forbindelse med løsningen af politi-

mæssige opgaver inden for de områder, som er undergivet sy-

stematisk, politimæssig monitering, kan optages relevante op-

lysninger om hændelser. Relevante oplysninger om hændelser,

der er omfattet af stk. 1, kan ifølge § 4, stk. 2, omfatte person-

oplysninger.

Oplysninger om personer, som af politiet anses for at have en

tilknytning til en bande eller rockergruppering eller til rocker-

og bandemiljøet i øvrigt, men som ikke med tilstrækkelig sik-

kerhed kan anses for at være egentlige medlemmer af en bande

eller rockergruppering, registreres i medfør af PED-

bekendtgørelsens § 4 i PED’s hændelsesdel.

Der findes i lovgivningen en række værktøjer, som kan anven-

des over for personer, som af politiet skønnes at have tilknyt-

ning til en bande eller en rockergruppering. Som eksempler

herpå kan nævnes straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 3, om af-

skæring af udgang og § 51, stk. 4, om afskæring af besøg i til-

fælde af en verserende voldelig konflikt mellem grupperinger

og straffelovens § 38, stk. 5, og § 41, stk. 3, om afskæring af

prøveløsladelse i tilfælde af en verserende voldelig konflikt

mellem grupperinger.

Der kan således være alvorlige konsekvenser forbundet med, at

man af politiet skønnes at have tilknytning til en bande eller

rockergruppering. Det bemærkes i den forbindelse, at politiet

som udgangspunkt kun vil skønne, at dette er tilfældet i den

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 831: Spm. om ministerens kommentar til artiklen »Flere bandemedlemmer i fængslerne end de officielle tal viser«, til justitsministeren

nævnte lovgivnings forstand, hvis den omhandlede person er

registreret i PED’s persondel.

I forbindelse med retssager, hvor

der rejses spørgsmål om en persons tilknytning til en bande el-

ler rockergruppering, vil politiet kunne blive bedt om at afgive

vidneforklaring i retten, og det er derfor vigtigt, at politiet i alle

tilfælde kan stå inde for den vurdering, der er foretaget, og som

har givet udslag i en eventuel registrering i PED’s

persondel.

Politiet registrerer på den baggrund kun personer som rockere

eller bandemedlemmer i PED’s persondel, hvis politiet ud fra

en politifaglig vurdering baseret på de til enhver tid forelig-

gende oplysninger vurderer, at der er tilstrækkeligt grundlag

for at anse de pågældende for at være medlemmer af en bande

eller rockergruppering. Det bemærkes i den forbindelse, at

Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC) i interne

retningslinjer har opstillet en række kriterier, som indgår i vur-

deringen af, om en person kan registreres som rocker eller

bandemedlem i PED’s persondel.

Vurderer politiet, at der ikke på baggrund af en indberetning

fra kriminalforsorgen er grundlag for at registrere en person

som rocker eller

bandemedlem i PED’s persondel, foretager

politiet herefter en vurdering af, om de konkrete oplysninger i

indberetningen i stedet kan registreres i PED’s hændelsesdel.

Oplysningerne i hændelsesdelen vil herefter

–

hvis de supple-

res af yderligere relevante oplysninger

–

kunne danne grundlag

for en eventuel senere registrering i PED’s persondel.

Det er Rigspolitiets opfattelse, at den beskrevne procedure er

den mest hensigtsmæssige i forhold til dels at sikre efterlevelse

af PED-bekendtgørelsens regler samt dels at sikre, at politiet

kan indestå for det skøn, der foretages af, om en person har en

tilknytning til en bande eller rockergruppering, og som senere

videregives til kriminalforsorgen.”

Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst følgende:

”Indledningsvis

skal det oplyses, at der internt i kriminalfor-

sorgen og i samarbejdet med politiet er etableret forretnings-

gange, der sikrer, at kriminalforsorgen til stadighed er i besid-

delse af oplysninger om, hvilke indsatte der er registreret i po-

litiets banderegister. Disse oplysninger opdateres i kriminalfor-

sorgens klientsystem og er tilgængelige for kriminalforsorgens

personale.

Kriminalforsorgen har yderligere forretningsgange for håndte-

ring af situationer, hvor personalet i f.eks. fængsler og arrest-

huse har oplysninger, der understøtter, at en indsat har tilknyt-

ning til en rocker- eller bandegruppering, men ikke er registre-

ret i banderegistreret (gråzonepersoner).

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 831: Spm. om ministerens kommentar til artiklen »Flere bandemedlemmer i fængslerne end de officielle tal viser«, til justitsministeren

I sådanne tilfælde vil oplysninger fra f.eks. et fængsel blive

delt med politiet via direktoratet, således at oplysningerne kan

indgå i det analyse- og registreringsarbejde, som varetages af

politiet. Direktoratet modtager på den baggrund svar fra politi-

et, hvilket deles med den forespørgende medarbejder ved f.eks.

et af kriminalforsorgens områdekontorer eller fængsler.

Det er kriminalforsorgens erfaring, at de såkaldte gråzone-

personer har en attitude og opførsel, der svarer til f.eks. ban-

demedlemmers, og at disse derved udgør et problem i fængsler

og arresthuse. Af samme årsag har kriminalforsorgen fokus på

denne problemstilling. Der er imidlertid allerede efter de gæl-

dende regler mulighed for at reagere på negativt stærkt styren-

de adfærd, også selvom den indsatte ikke er registreret i politi-

ets banderegister. Dette gør sig f.eks. gældende i forhold til

mulighederne for fællesskab og for overførsel til et andet

fængsel eller arresthus. Yderligere bemærkes, at der den 1.

september 2017 er sket en skærpelse af disciplinærsanktioner-

ne og muligheden for overførsel til anden institution ved upas-

sende adfærd og sprogbrug, ligesom der samme dato med bag-

grund i Bandepakke III foretages en yderligere skærpelse af di-

sciplinærsanktionerne ved negativt stærkt styrende adfærd fra

de indsatte.

På baggrund af den aktuelle situation i bandemiljøet er det be-

sluttet at udsende en orientering til fængsler og arresthuse, så-

ledes at opmærksomheden henledes på de eksisterende proce-

durer for indberetning af gråzonepersoner og på muligheden

for at reagere på negativt stærkt styrende adfærd fra samme

personkreds.

Det er på den baggrund ikke direktoratets opfattelse, at der er

behov for at styrke samarbejdet på overordnet niveau mellem

myndighederne.”