Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1783052_0001.png
Lovafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. august 2017
Forvaltningsretskontoret
Victoria Maria Ljunggren
2017-0030-5726
2385712
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 757 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. juli 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Carsten Madsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 758: Spm. om ministeren vil inddrage de lange sagsbehandlingstider i forhandlingerne om en ny offentlighedslov, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 757 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvordan vil ministeren sikre, at samtlige ministerier lever op
til offentlighedslovens sagsbehandlingstid på maksimum 7 da-
ge i forbindelse med anmodninger om aktindsigt, jf. »Aktind-
sigt: Ministerier overholder ikke speed-paragraf«, DR.dk den
14. juni 2017?”
Svar:
1.
I den artikel, som der henvises til i spørgsmålet, omtales, at en række
ministerier har en gennemsnitlig sagsbehandlingstid i aktindsigtssager, der
overstiger syv arbejdsdage. I artiklen henvises til Justitsministeriets rede-
gørelse om offentlighedsloven, der bl.a. indeholder et afsnit om sagsbe-
handlingstiden i aktindsigtssager.
Den nævnte redegørelse blev offentliggjort den 31. maj 2017. Redegørel-
sen er en opfølgning på den politiske aftale om offentlighedsloven, der
blev indgået den 3. oktober 2012 mellem den daværende regering (S, R og
SF), V og K om en ny offentlighedslov og den supplerende politiske aftale,
der blev indgået mellem de samme parter den 30. april 2013. Det følger af
den supplerende politiske aftale, at Justitsministeriet i 2017 skal udarbejde
en redegørelse, der bl.a. belyser de hidtidige erfaringer med anvendelsen af
loven.
2.1.
Sagsbehandlingstiden i aktindsigtssager er reguleret i offentlighedslo-
vens § 36.
Det fremgår af offentlighedslovens § 36, stk. 2, at en anmodning om ak-
tindsigt skal afgøres snarest. Det fremgår endvidere, at en aktindsigtsan-
modning skal færdigbehandles inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen,
medmindre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller kompleksitet und-
tagelsesvis ikke er muligt. Hvis det er tilfældet, skal den, der har anmodet
om aktindsigt, underrettes om grunden til, at aktindsigtsanmodningen ikke
er færdigbehandlet inden 7 arbejdsdage, og om hvornår anmodningen kan
forventes færdigbehandlet.
Fristen på 7 arbejdsdage for færdigbehandling af aktindsigtsanmodninger
er således ikke absolut, men det er udgangspunktet, at en aktindsigtssag
skal være færdigbehandlet inden for fristen.
2
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 758: Spm. om ministeren vil inddrage de lange sagsbehandlingstider i forhandlingerne om en ny offentlighedslov, til justitsministeren
2.2.
Som det fremgår, kan fristen på 7 arbejdsdage efter sin ordlyd udsæt-
tes på grund af f.eks. sagens omfang eller kompleksitet. I bemærkningerne
til offentlighedslovens § 36 er det endvidere anført, at der med udtrykket
»sagens omfang« først og fremmest sigtes til antallet af dokumenter, der er
omfattet af den enkelte anmodning om aktindsigt, og at der med »sagens
kompleksitet« dels sigtes til de juridiske spørgsmål, som en aktindsigtsan-
modning kan rejse, dels til, om en anden myndighed eller en virksomhed
skal høres om aktindsigtsanmodningen. Det følger endvidere af bemærk-
ningerne til offentlighedslovens § 36, at også andre forhold end sagens
omfang eller kompleksitet kan begrunde en udsættelse af fristen på 7 dage.
Om de forhold, der i øvrigt kan begrunde en udsættelse af behandlingen af
en anmodning om aktindsigt, henvises der i bemærkningerne til offentlig-
hedskommissionens betænkning nr. 1510/2009, kapitel 22, pkt. 4.2 (side
798 f.). Det fremgår bl.a. heraf, at en udsættelse af fristen på 7 dage kan
ske, hvis der foreligger nogle særlige forhold ved den sag, hvori der begæ-
res aktindsigt, og at det på den baggrund er antaget, at en udsættelse f.eks.
kan ske, hvis der, på grund af tvivlsomme fortolkningsspørgsmål, er behov
for at indhente en udtalelse fra en anden forvaltningsmyndighed, eller hvis
der indhentes en udtalelse fra en person eller privat virksomhed, hvis inter-
esser kan være til hinder for, at begæringen imødekommes.
Karakteren af de anmodninger om aktindsigt, som forskellige myndighe-
der modtager, varierer fra myndighed til myndighed, og der vil derfor i
praksis kunne være forskelle mellem myndigheder i forhold til, hvor stor
en andel af de modtage anmodninger om aktindsigt, der kan færdigbehand-
les inden syv arbejdsdage.
3.
De erfaringer med sagsbehandlingstiden i aktindsigtssager efter den nye
offentlighedslov, som Justitsministeriet har indsamlet til brug for redegø-
relsen, er omtalt i redegørelsens afsnit 2.13. Det er oplysningerne i dette
afsnit, som den nævnte artikel fra DR bygger på. I artiklen fokuseres på
oplysningerne i redegørelsen om sagsbehandlingstiden i departementerne.
Redegørelsens afsnit 2.13.5 indeholder en sammenfatning af de nævnte er-
faringer. Det anføres der bl.a., at de indhentede oplysninger viser, at kun få
af departementerne har en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 7 arbejds-
dage eller derunder i aktindsigtssager. For de fleste departementer ligger
den gennemsnitlige sagsbehandlingstid således på 10-20 dage, men der er
også enkelte departementer med en længere gennemsnitlig sagsbehand-
lingstid. Fratrækkes de 25 pct. sager med længst sagsbehandlingstid, har
3
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 758: Spm. om ministeren vil inddrage de lange sagsbehandlingstider i forhandlingerne om en ny offentlighedslov, til justitsministeren
ca. halvdelen af departementerne en sagsbehandlingstid på 7 arbejdsdage
eller derunder.
Blandt de underliggende myndigheder (styrelser mv.) ses de fleste at have
en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 7 arbejdsdage eller derunder, men
der er dog stadig en del myndigheder, for hvem den er på over syv arbejds-
dage. Fratrækkes de 25 pct. sager med længst sagsbehandlingstid, er det
kun en lille del af myndighederne, der har en gennemsnitlig sagsbehand-
lingstid på over syv arbejdsdage.
4.
Justitsministeriet har ikke præcist kendskab til baggrunden for den gen-
nemsnitlige sagsbehandlingstid i de enkelte departementer, som redegørel-
sen viser, herunder til omfanget og kompleksiteten af de aktindsigtsan-
modninger, som modtages i de enkelte departementer. Justitsministeriet
har heller ikke et præcist kendskab til, hvilke initiativer der er iværksat i de
enkelte ministerier med henblik på at sikre, at sagsbehandlingstiden i ak-
tindsigtssager er tilfredsstillende.
Justitsministeriet kan imidlertid for Justitsministeriets eget vedkommende
oplyse, at ministeriet i løbet af den seneste tid har iværksat en række initia-
tiver, der har til formål at nedbringe sagsbehandlingstiden i aktindsigtssa-
ger. Justitsministeriet har således i løbet af foråret og sommeren 2016 gen-
nemført en lean-gennemgang af ministeriets behandling af aktindsigtssager
(arbejdsgangsanalyse), som har ført til en række ændringer af arbejdsgange
og styringsmæssige initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehand-
lingstiden.
Baggrunden for igangsættelsen af dette arbejde er, at ministeriets sagsbe-
handlingstid generelt har været for lang. Det gælder særligt sagsbehand-
lingstiden i de mere omfattende og dermed tidskrævende aktindsigtssager.
I forbindelse med de nævnte initiativer har Justitsministeriet fastsat interne
målsætninger for ministeriets behandling af aktindsigtssager. Én af disse
målsætninger går ud på, at 45 % af de aktindsigtssager, som Justitsministe-
riet modtager, skal være færdigbehandlet inden 7 arbejdsdage. Denne mål-
sætning er fastsat på baggrund af en undersøgelse af størrelsen og kom-
pleksiteten af de anmodninger om aktindsigt, som Justitsministeriet modta-
ger.
Inden udgangen af 2017 vil Justitsministeriet evaluere de initiativer, mini-
steriet har iværksat med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiden i ak-
4
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 758: Spm. om ministeren vil inddrage de lange sagsbehandlingstider i forhandlingerne om en ny offentlighedslov, til justitsministeren
tindsigtssager. Justitsministeriet vil i den forbindelse tillige – på baggrund
af en fornyet undersøgelse af størrelsen og kompleksiteten af de aktind-
sigtsanmodninger, ministeriet modtager – vurdere, om der er behov for, at
ministeriets målsætninger for sagsbehandlingstiden justeres
5.
Som nævnt ovenfor har Justitsministeriet ikke præcist kendskab til bag-
grunden for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i de enkelte departe-
menter, som redegørelsen viser. Justitsministeriet har heller ikke et præcist
kendskab til, hvilke initiativer der er iværksat i de enkelte ministerier med
henblik på at sikre, at sagsbehandlingstiden i aktindsigtssager er tilfreds-
stillende.
Justitsministeriet vil derfor som en yderligere opfølgning på redegørelsen
om offentlighedsloven anmode de øvrige ministerier om at redegøre for,
hvilke tiltag der eventuelt er iværksat eller planlægges iværksat med hen-
blik på at sikre, at sagsbehandlingstiden i departementernes aktindsigtssa-
ger er tilfredsstillende.
5