Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1693008_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. november 2016
Politikontoret
Morten Tønning
2016-0030-4979
2141296
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 52 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. oktober 2016.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Carolina Magdalene Maier (ALT).
Søren Pind
/
Helga Lund Laursen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 52: Spm. om, hvad formålene med statens indkøb af efterretningsplatformen fra Palantir er, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 52 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvad formålene med statens indkøb af efter-
retningsplatformen fra Palantir er, herunder hvorvidt det er korrekt, at sy-
stemet ikke bare skal bruges til at opklare forbrydelser, men også kan
og/eller skal bruges til at forudsige, hvem der kunne tænkes at ville begå
noget kriminelt i fremtiden – såkaldt »predictive policing«, som det frem-
går af artiklen »Danmark køber overvågningssystem for millioner hos
NSA-leverandør« bragt i Information den 28. oktober 2016?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der bl.a. har oplyst følgende:
”Indkøbet af en analyseplatform er et led i gennemførelsen af anbe-
falingerne i evalueringsrapporten om terrorhændelserne i Køben-
havn i februar 2015 og den daværende regerings udspil ”Et stærkt
værn mod terror”, hvoraf det fremgår, at der skal etableres et koor-
dineret og intensivt samarbejde på tværs af politiet og PET, bl.a.
gennem en øget it- og analysekapacitet og tilvejebringelsen af en
fælles analyseplatform.
Initiativet er endvidere en del af udmøntningen af den politiske
flerårsaftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi i peri-
oden 2016-2019 (”Et styrket politi. Et tryggere Danmark”), som
fremhæver behovet for en fortsat modernisering og effektivisering
af dansk politi, herunder gennem implementering af en analyseba-
seret politiindsats (”intelligence-led policing”) på nye områder,
f.eks. i form af analysebaseret patruljering.
Den overordnede ambition for projektet er at gøre relevante data-
kilder så let tilgængelige som muligt for politiets medarbejdere un-
der fuld overholdelse af de persondataretlige regler, sådan at den
enkelte medarbejder populært sagt ”ved, hvad politiet ved”.
Analyseplatformen er et redskab, der skal bruges til at sammenstille
en række oplysninger, som politiet i forvejen har adgang til, og vil
ikke indebære indhentelse af nye oplysninger, men alene understøt-
te analyser mv. af de oplysninger, som politiet efter gældende ret
har adgang til at indsamle og behandle.
Platformen skal således danne grundlag for en omfattende moder-
nisering af den måde, dansk politi arbejder på inden for både bered-
skabet og det forebyggende og efterforskningsmæssige arbejde.
2
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 52: Spm. om, hvad formålene med statens indkøb af efterretningsplatformen fra Palantir er, til justitsministeren
Indkøbet af en moderne, skræddersyet platform til avanceret data-
analyse er set i det lys et af de allervigtigste strategiske projekter
for dansk politi.
Politiet kan bruge dataanalyse på alle kriminalitetsområder, men
avancerede analyseværktøjer spiller en særlig rolle i sager, hvor it
indgår. Dette er tilfældet ikke alene i traditionelle sager om it-
kriminalitet, men også i sager om seksuelle overgreb mod børn,
narkotikakriminalitet, radikalisering og økonomisk kriminalitet.
I et konfliktscenarie, som det vi i øjeblikket oplever i bandemiljøet
i bl.a. hovedstadsområdet, hvor politiet ligger inde med store
mængder af data og oplysninger fra forskellige datakilder, herunder
offentligt tilgængelige, vil de muligheder for sammenstilling og
analyse af de foreliggende data, som POL-INTEL understøtter, så-
ledes kunne betyde, at politiet langt hurtigere end i dag vil kunne
konstatere relevante sammenhænge og mønstre. Hermed vil politiet
kunne målrette efterforskningen og mere effektivt søge at afværge
yderligere konfrontationer og angreb.
Som et andet eksempel på kriminalitet, hvor adgang til effektiv
sammenstilling og analyse af data vil være af afgørende betydning,
kan nævnes såkaldte ”phishing”-angreb (fremsendelse af e-mails,
der lokker modtageren til at afsløre personlige oplysninger, ad-
gangskoder m.v.), som oftest er iværksat fra udlandet.
I forbindelse med disse angreb vil der typisk være en lang række
personer spredt over flere politikredse, som vil blive ramt. Den en-
kelte politikreds vil i disse situationer stå med en række anmeldel-
ser fra personer, som har mistet penge, hvor politikredsen ikke kan
se, at sagen er en del af et større landsdækkende og muligt interna-
tionalt angreb. En adgang til effektivt at foretage en søgning på
tværs af sager og politikredse og foretage sammenstilling med an-
dre datakilder, vil gøre det muligt hurtigt og effektivt at danne sig
et overblik over omfanget af sådanne ”phishing”-angreb, således at
disse kan efterforskes samlet.
Avanceret dataanalyse er også relevant uden for straffesagsbehand-
lingen, hvor politiet har et stigende behov for at kunne understøtte
f.eks. sikkerhedsopgaver i tilknytning til afviklingen af større begi-
venheder, imødegå uvarslede hændelser, udføre målrettet udlæn-
dingekontrol og sikre den offentlige orden på baggrund af målrettet
brug af de data, som er til rådighed for politiet.
For så vidt angår spørgsmålet om ”predictive policing” bemærkes
det, at dette udtryk generelt anvendes som betegnelse for en ar-
bejdsmetode, hvor politistyrker på baggrund af f.eks. viden om det
normale omfang og karakteren af kriminalitet i et givent område
søger at udarbejde prognoser for, hvor og hvornår en bestemt kri-
minalitetsform må forventes at forekomme.
3
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 52: Spm. om, hvad formålene med statens indkøb af efterretningsplatformen fra Palantir er, til justitsministeren
Der er ikke tale om, at ”predictive policing” kan erstatte eller over-
flødiggøre den politimæssige erfaring, men det er en arbejdsmeto-
de, der kan være med til at sikre, at politiets patruljer mv. anvendes
mest effektivt med henblik på at kunne forebygge eller imødegå
f.eks. personfarlig kriminalitet mere målrettet. Erfaringerne fra de
lande, hvor man har implementeret ”predictive policing” i sin poli-
tistyrke, synes at vise, at denne arbejdsmetode kan give gode resul-
tater bl.a. inden for indbrudskriminalitet.”
4