Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1759113_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
19. maj 2017
Folketingets Retsudvalg har den 3. maj 2017, efter ønske fra Peter Skaarup (DF), stillet
mig følgende spørgsmål, nr. 468 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Mener ministeren, at Antifascistisk Aktion (AFA) kan betegnes som en forening, der
ved sin adfærd modarbejder eller underminerer vores demokrati eller grundlæggende
friheds- og menneskerettigheder som følge af AFAs efter de foreliggende oplysninger i
medierne meget voldsomme metoder i forbindelse med demonstrationer som den i for-
bindelse med 10 års dagen for rydningen af Ungdomshuset, og mener ministeren i be-
kræftende fald, at Københavns Kommune med hjemmel i folkeoplysningen vil kunne
forlange hel eller delvis tilbagebetaling af udbetalte tilskud samt fratage foreningen
retten til at benytte Ungdomshuset på Dortheavej?
Svar:
Jeg kan som minister ikke gå ind i den konkrete sag om Antifascistisk Aktion (AFA).
Samtidig har jeg ikke kendskab til, hvilke kommunale tilskud AFA evt. modtager og i
henhold til hvilken lovgivning, og om AFA får stillet kommunale lokaler til rådighed.
Jeg kan oplyse, at for så vidt angår folkeoplysningsloven, er det kommunalbestyrelsen,
der træffer beslutning om alle forhold vedr. virksomhed efter denne lov. Det betyder, at
kommunalbestyrelsen konkret afgør, om en forening opfylder betingelserne for at opnå
tilskud efter folkeoplysningsloven. Betingelserne er blandt andet, at foreningen skal
have formuleret et formål, som fremgår af vedtægten, skal tilbyde folkeoplysende virk-
somhed, have en bestyrelse, være demokratisk opbygget, bygge på aktivt medlemskab
og have betalende medlemmer og som udgangspunkt være åben for alle, som tilslutter
sig foreningens formål.
Dertil kommer, at foreninger, hvis formål eller adfærd modarbejder eller underminerer
demokrati eller grundlægeende friheds- og menneskerettigheder ikke kan få tilskud
eller anvist lokaler i henhold til folkeoplysningsloven. Endvidere kan kommunen heller
ikke på et andet grundlag fx i henhold til kommunalfuldmagtsreglerne, yde tilskud eller
stille lokaler til rådigheder til sådanne foreninger.
Dok. nr. 17/01576-2
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 468: Spm. om ministeren mener, at Antifascistisk Aktion (AFA) kan betegnes som en forening, der ved sin adfærd modarbejder eller underminerer vores demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, til kulturministeren
Side 2
Det er således kommunen, der foretager den konkrete vurdering af, om en forenings
formål eller adfærd modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlægeende
friheds- og menneskerettigheder på baggrund af omstændighederne i den enkelte sag.
Mette Bock