Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1741236_0001.png
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 461: Spm. om, hvad er ministerens holdning til, at flere unavngivne betjente udtaler sig om dårlige prioriteringer og dårligt arbejdsmiljø, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 460 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan
ministeren redegøre for, om politibetjente der oplever
uhensigtsmæssige prioriteringer fra ledelsen kan henvende sig
et sted med deres bekymringer uden at skulle frygte for repres-
salier fra kollegaer og ledelse?”
Svar:
Justitsministeriet kan generelt oplyse, at rammerne for offentligt ansattes
ytringsfrihed er nærmere beskrevet i Justitsministeriets vejledning om of-
fentligt ansattes ytringsfrihed fra oktober 2016. Det fremgår bl.a. af vej-
ledningen, at offentligt ansatte har ret til at fremføre en eventuel kritik af
forholdene på arbejdspladsen offentligt uden først at rejse kritikken internt
på arbejdspladsen over for f.eks. ledelsen.
Det fremgår også af vejledningen, at det dog i en række tilfælde vil kunne
være mest hensigtsmæssigt og fornuftigt først at rejse kritikken via de in-
terne systemer, bl.a. af hensyn til muligheden for at forbedre de forhold,
man finder kritisable, og af hensyn til de fremtidige samarbejdsforhold på
arbejdspladsen. Det kan arbejdsgiveren dog ikke stille som krav.
Hvis man som offentligt ansat er i tvivl om, hvorvidt en påtænkt eller alle-
rede fremsat ytring holder sig inden for rammerne af ytringsfriheden, kan
man bl.a. rette henvendelse til sin faglige organisation.
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet skal indledningsvis bemærke, at det er ledelsens
ret og pligt at lede og fordele arbejdet, herunder at foretage de
nødvendige prioriteringer. De prioriteringer, som ledelsen fore-
tager, vil af og til kunne føre til utilfredshed blandt medarbej-
dere, der gerne så opgaverne prioriteret anderledes.
Rigspolitiet ser imidlertid gerne, at politiets medarbejdere ud-
viser interesse for og debatterer arbejdspladsens forhold. Det er
da også Rigspolitiets vurdering, at der er en bred og nuanceret
debat i politiet både internt og eksternt samt en løbende kon-
struktiv debat om politiet som arbejdsplads.
Medarbejderne har bl.a. mulighed for at fremkomme med de-
res synspunkter via samarbejdsudvalg og personaleorganisati-
oner. Det bemærkes i den forbindelse, at der er etableret et
godt samarbejde med personaleorganisationerne, der bringer
2
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 461: Spm. om, hvad er ministerens holdning til, at flere unavngivne betjente udtaler sig om dårlige prioriteringer og dårligt arbejdsmiljø, til justitsministeren
de bemærkninger og overvejelser, som deres medlemmer
fremsætter, videre til politiets ledelse.
Rigspolitiet kan i øvrigt ikke genkende billedet af, at politiets
medarbejdere af frygt for repressalier undlader at ytre sig of-
fentligt eller internt i politiet til ledelse og kollegaer.”
3