Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1728771_0001.png
Lovafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. marts 2017
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Lau Franzmann Berthelsen
2017-0030-5268
2213109
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 337 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. februar 2017. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Caroline Østergaard Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 336: Spm. om at Danmark har et menneskeretligt ansvar ift. ytringer på sociale medier eller internettet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 337 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”I forlængelse af svar på REU alm. del 2016-17 spm. 966, be-
des ministeren svare på, om ministeren vurderer, at det er et
menneskeretligt problem, at sociale medier, som på mange må-
der fungerer som et offentligt rum, kan træffe afgørelser om,
hvad der er acceptable ytringer, uden at personer, som sanktio-
neres, har nogen adgang til at få dette efterprøvet af en uafhæn-
gig instans?”
Svar:
Sociale medier er private virksomheder. Forholdet mellem sociale medier
og deres brugere er som udgangspunkt et privatretligt forhold, hvor det
enkelte medie fastsætter betingelserne for, hvordan brugerne må anvende
deres hjemmesider og platforme. Som bruger accepterer man disse betin-
gelser i forbindelse med, at man opretter en brugerprofil. Som eksempel
kan nævnes, at ét af de vilkår, der accepteres i forbindelse med, at man
opretter en brugerprofil på Facebook, er, at Facebook har ret til at fjerne
opslag, som efter Facebooks vurdering krænker andres rettigheder, lovgiv-
ningen eller Facebooks politikker.
Sociale medier er ikke menneskeretligt (dvs. i henhold til de menneskeret-
lige konventioner) forpligtet til at sikre deres brugere en ret til at ytre sig
ucensureret på deres platforme og hjemmesider, og der er heller ikke en
menneskeretlig pligt for staterne til at sikre en sådan adgang.
2