REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 336: Spm. om at Danmark har et menneskeretligt ansvar ift. ytringer på sociale medier eller internettet, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Lovafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

25. oktober 2016

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Henrik Skovgaard-Petersen

2016-0030-4905

2089298

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 966 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. september 2016.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pind

Caroline Østergaard Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 336: Spm. om at Danmark har et menneskeretligt ansvar ift. ytringer på sociale medier eller internettet, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 966 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”I forlængelse af svar på REU alm. del spm. 800, bedes mini-

steren redegøre for, hvorvidt den aftale som Europa-Kommis-

sionen har indgået med Facebook, Twitter, Microsoft og

YouTube om et adfærdskodeks med retningslinjer for, hvordan

udbredelse af ulovlig hadefuld tale på internettet skal begræn-

ses i Europa, er i overensstemmelse med EU’s Charter, artikel

11 om ytringsfrihed og den Europæiske Menneskerettigheds-

domstols retspraksis i forbindelse med forsvar af lovlig tale?”

Svar:

Som det fremgår af besvarelsen af 17. august 2016 af spørgsmål nr. 800

(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, indgik Europa-Kommissionen den

1. juni 2016 en aftale med IT-virksomhederne Facebook, Twitter, YouTu-

be og Microsoft om et adfærdskodeks med retningslinjer for, hvordan ud-

bredelsen af ulovlig hadefuld tale på internettet skal bekæmpes i Europa.

IT-virksomhederne forpligter sig i adfærdskodekset bl.a. til at uddanne de-

res medarbejdere og gennemgå anmeldelser om ulovlig hadefuld tale inden

for 24 timer og om nødvendigt fjerne eller blokere adgangen til indholdet.

Det fremgår af adfærdskodekset, at det alene tager sigte på at bekæmpe

ulovlig hadefuld tale på internettet. Begrebet ulovlig hadefuld tale define-

res i adfærdskodekset i overensstemmelse med Rådets rammeafgørelse

2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for

og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgiv-

ningen. Det fremgår af rammeafgørelsens artikel 7, stk. 1, at rammeafgø-

relsen ikke indebærer nogen ændring af pligten til at respektere de grund-

læggende rettigheder og grundlæggende retsprincipper, herunder ytrings-

og foreningsfriheden, således som de er defineret i artikel 6 i traktaten om

Den Europæiske Union. Det bemærkes i denne forbindelse, at det bl.a. føl-

ger af artikel 6, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, at Unionen

anerkender de rettigheder, friheder og principper, der findes i Den Europæ-

iske Unions Charter om grundlæggende rettigheder (EU-Chartret). Det føl-

ger endvidere af traktatens artikel 6, stk. 3, at de grundlæggende rettighe-

der, som de bl.a. er garanteret ved Den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention (EMRK), udgør generelle principper i EU-retten.

Efter forklaringerne til artikel 11 i EU-Chartret om ytrings- og informa-

tionsfrihed svarer bestemmelsen til artikel 10 i EMRK. Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol har i sin praksis fastslået, at det i et demokra-

tisk samfund kan være nødvendigt at sanktionere ytringer, hvis disse op-

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 336: Spm. om at Danmark har et menneskeretligt ansvar ift. ytringer på sociale medier eller internettet, til justitsministeren

fordrer til vold eller er udtryk for hadefuld tale, der opfordrer til intoleran-

ce mv., jf. f.eks. dom af 16. juli 2009 i sagen

Féret mod Belgien.

Det fremgår endvidere af adfærdskodekset, at IT-virksomhederne og Euro-

pa-Kommissionen understreger behovet for at forsvare ytringsfriheden, der

– som fastslået af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol – ikke blot

gælder for oplysninger og tanker, som modtages med velvilje eller anses

som uskadelige eller ligegyldige, men også for oplysninger og tanker, som

krænker, støder eller forstyrrer staten eller en del af befolkningen.