Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1725491_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
22. februar 2017
Enheden for Internationalt
Politisamarbejde
Sagsbeh: Anne Vibe Bengtsen
Sagsnr.: 2017-0030-5224
Dok.:
2202094
Dato:
Kontor:
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 293 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. januar 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Anders Sparholt Jørgensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 293: Spm. om den nye parlamentariske tilsynsmyndighed med det samme ville være blevet orienteret om datalækket, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 293 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren, i forlængelse af samråd den 19. januar 2017
om datalæk i Europol, redegøre for om den nye parlamentari-
ske tilsynsmyndighed med det samme ville være blevet orien-
teret om datalækket, hvis tilsynsmyndigheden havde eksiste-
ret?”
Svar:
Det følger af artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 11.
maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessam-
arbejde (Europol), at Europa-Parlamentet samme med de nationale parla-
menter gennem Gruppen for Fælles Parlamentarisk Kontrol udøver parla-
mentarisk kontrol af Europols aktiviteter med hensyn til opfyldelse af dens
funktion, herunder indvirkningen af Europols aktiviteter på fysiske perso-
ners grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder.
Med henblik på udøvelse af fællesparlamentarisk kontrol skal Europols
bestyrelsesformand, administrerende direktør eller deres stedfortræder
efter anmodning give møde i Gruppen for Fælles Parlamentarisk Kontrol
for at drøfte Europols aktiviteter, og Den Europæiske Tilsynsførende for
Databeskyttelse (EDPS) skal under iagttagelse af tavshedspligten mindst
én gang om året eller på anmodning fra Gruppen drøfte generelle spørgs-
mål vedrørende beskyttelse af fysiske personers grundlæggende rettighe-
der og frihedsrettigheder, navnlig beskyttelse af personoplysninger, for så
vidt angår Europols aktiviteter.
Desuden skal Europol under iagttagelse af tavshedspligten sende bl.a. trus-
selsvurderinger, strategiske analyser og generelle situationsrapporter ved-
rørende Europols målsætninger samt resultaterne af undersøgelser og eva-
lueringer, som Europol har bestilt til Gruppen for Fælles Parlamentarisk
Kontrol.
Det følger endvidere af bestemmelsen, at Gruppen for Fælles Parlamenta-
risk Kontrol i øvrigt – med forbehold for Europa-Parlamentets og Rådets
forordning af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets
og Kommissionens dokumenter – kan anmode om andre relevante doku-
menter, der er nødvendige for udførelsen af Gruppens opgaver vedrørende
den politiske overvågning af Europols aktiviteter.
2
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 293: Spm. om den nye parlamentariske tilsynsmyndighed med det samme ville være blevet orienteret om datalækket, til justitsministeren
Efter Justitsministeriets opfattelse vil Europol således ikke efter forordnin-
gen være forpligtet til at underrette Gruppen for Fælles Parlamentarisk
Kontrol om et datalæk med det samme. Efter forordningen er Europol som
angivet oven for forpligtet til at oversende en række dokumenter til Grup-
pen for Fælles Parlamentarisk Kontrol, og Gruppen har desuden mulighed
for at anmode bl.a. Europols direktør om at give møde samt om at få over-
sendt relevante dokumenter. Videregivelse af oplysninger til Gruppen for
Fælles Parlamentarisk Kontrol skal dog som nævnt ske under iagttagelse af
tavshedspligten.
3