Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1739874_0001.png
COVER FOR MILJØ- OG FØDEVAREMINISTERIETS MINISTER- OG DC-SAGER
Til ministeren
Den 10. marts 2016
J.nr. 2015 - 7511
Frist: Hurtigst muligt
Ref. hepno
Undersøgelse af regler, som har relation til koncentration af de danske fiskekvoter
Indstilling
Det indstilles, at ministeren tiltræder de tiltag, som er foreslået i notatet. Det indstilles ligeledes, at
NAER, når ministeren har godkendt de foreslåede tiltag, drøfter tiltagene med
Erhvervsfiskerudvalget, og at ministeren herefter orienterer Miljø- og Fødevareudvalget om
udfaldet af NAER’s undersøgelser.
Sagen kort
I forbindelse med DR2’s udsendelse den 8. september 2015 om kvotekonger i fiskeriet blev der
rejst kritik af kvotesystemet. En kritik, der gik på, at hensigten med kvotekoncentrationsreglerne
ikke blev overholdt. I forlængelse af DR2’s udsendelse politianmeldte Greenpeace
NaturErhvervstyrelsen i sagen, fordi de ikke mente, at NaturErhvervstyrelsen havde levet op til
deres forpligtelse med at kontrollere, at intentionerne med reglerne blev overholdt. En
politianmeldelse som Greenpeace dog efterfølgende trak tilbage.
EL, SF og Alternativet viste ligeledes interesse for debatten, hvilket resulterede i en række
udvalgsspørgsmål om sagen (herunder MOF alm. del - spm. 74, 76-84, 87-94), samt tre
samrådsspørgsmål (D, E og F). På baggrund af debatten om koncentrationen af de danske
fiskekvoter bad den daværende ministeren NaturErhvervstyrelsen om at se nærmere på de regler,
som har relation til kvotekoncentrationen.
I notatet her gennemgås erhvervsfiskerkravene, kvotejoller, leje og udleje af fisk,
koncentrationsreglerne og erhvervsfiskerselskaber, og der er opstillet en bruttoliste over forslag til
stramninger, som har været drøftet med erhvervet.
NaturErhvervstyrelsen indstiller, at:
Der fastsættes krav om, at registrering som erhvervsfisker med A-status på baggrund af
beskæftigelse med drift af fiskeri i land udelukkende kan ske ved generationsskifte.
Der indføres koncentrationsregler for samtlige FKA-arter.
I erhvervsfiskerselskaber fastsættes krav om oplysning om ejerkredsen for den sidste 3. del af
selskabet.
Ligeledes har NaturErhvervstyrelsen overvejet mulighederne for, at:
Der fastsættes krav om, at et registreret fiskefartøj, som har tilknyttet kvoteandele, ikke
udelukkende må anvendes som kvotejolle, men skal have en vis del af indkomsten fra aktivt
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 605: Spm. om oversendelse af mødesag fra den 18. marts 2016 (udarbejdet d. 10. marts), nævnt under besvarelsen af MOF alm. del - samrådsspm. AR den 31/3-17, til miljø- og fødevareministeren
fiskeri. Det er NaturErhvervstyrelsens vurdering, at et forbud mod kvotejoller vil være et meget
indgribende skridt, som ikke står mål med effekten i relation til kvotekoncentration.
Der fastsættes begrænsninger for leje af fisk. Det er NaturErhvervstyrelsens vurdering, at det
ikke kan udelukkes, at et sådan tiltag kan betyde dårligere kvoteudnyttelse, idet der kan blive
færre fartøjer til at fiske en given mængde. Desuden vil det være indgribende i forhold til
fleksibiliteten i puljerne. Eventuelle begrænsninger med hensyn til udleje af fisk vil ligeledes,
efter styrelsens vurdering, være unødig indgribende.
Der fastsættes krav om, at i forbindelse med køb af fartøjer og kvoteandele af en vis størrelse,
skal NaturErhvervstyrelsen fra køberen modtage en underskrevet erklæring om, at der ikke i
forbindelse med handlen er fiskere, som får en bestemmende indflydelse over større
kvoteandele, end de kan eje i forhold til koncentrationsreglerne. Det er NaturErhvervstyrelsens
vurdering, at krav om en sådan erklæring ikke vil være hensigtsmæssig og vil besværliggøre
handel med fartøjer og kvoter for en lang række fiskere. Det skal bemærkes, at forslaget er
fremsat på baggrund af en enkelt sag.
NaturErhvervstyrelsen har kontaktet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med henblik på at få
afklaret, om der er enkeltpersoner, der har en dominerende rolle på markedet for
fiskerirettigheder. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen oplyser i brev til NaturErhvervstyrelsen af
26. februar, at de ikke agter at forfølge sagen vedr. eventuelt misbrug af dominerende stilling på
markedet for fiskerettigheder, og at de derfor lukker sagen.
NaturErhvervstyrelsen har endvidere kontaktet de omkringliggende lande for at undersøge, om der
kan hentes inspiration med hensyn til at forhindre udhuling af hensigten med de danske
koncentrationsregler. De øvrige landes systemer i relation til kvoter og kvotekoncentrationer er
dog ikke sammenlignelige med det danske. Styrelsen vurderer derfor, at der ikke er grundlag for
at foretage et egentligt nabotjek.
Det bør i øvrigt nævnes, at NaturErhvervstyrelsen netop nu arbejder på et oplæg om bedre
kvoteudnyttelse i fiskeriet. Der er ikke en direkte kobling mellem dette og den ovenstående
indstilling, men begge dele kan have betydning for udnyttelsen af kvoterne.
Politisk landskab
Der er politisk fokus på kvotekoncentrationen i dansk fiskeri. Især EL, SF og Alternativet har udvist
interesse for debatten om kvotekoncentration. Desuden har Greenpeace og Foreningen for
Skånsomt Kystfiskeri været meget aktive i debatten om disse emner. Endvidere har ministeren
været i samråd om kvotekoncentration, og der er stillet en række MOF-spørgsmål. Ministeren har
på et samråd oplyst, at Miljø- og Fødevareudvalget vil blive orienteret om resultatet af
NaturErhvervstyrelsens undersøgelser.
Strategi og proces
Hvis ministeren tiltræder NaturErhvervstyrelsens forslag, vil styrelsen snarest gå i gang med at
ændre reglerne i overensstemmelse med det foreslåede.
Økonomi
Ikke relevant.
Side 2/3
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 605: Spm. om oversendelse af mødesag fra den 18. marts 2016 (udarbejdet d. 10. marts), nævnt under besvarelsen af MOF alm. del - samrådsspm. AR den 31/3-17, til miljø- og fødevareministeren
Finansiering
Ikke relevant.
Pressestrategi
Ikke relevant.
Side 3/3
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk