MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 598: Spm. om oversendelse af materiale til orientering af ministeren om stramning af reglerne for kvotekoncentration m.v., til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt

-- AKT 2117778 -- BILAG 1 -- [ Bilag 1 - Notat om undersøgelse af regler som har relation til kvotekoncentration rev ] --

Miljø- og Fødevareministeriet

Institution:

NaturErhvervstyrelsen

Enhed/initialer:

Fiskerikontrol/alan

Sagsnr.:

15-7100-000015

Dato:

26. januar 2016 (revideret)

Notat om undersøgelse af regler, som har relation til kvotekoncentration

Problemstilling

På baggrund den seneste tids debat om koncentrationen af de danske fiskekvoter har

ministeren bedt NaturErhvervstyrelsen om at se nærmere på de regler, som har betydning for

kvotekoncentrationen med henblik på at undersøge, om der er behov for stramninger af

reglerne, så det i tilstrækkelig grad sikres, at hensigten med kvotekoncentrationsreglerne

opfyldes.

Baggrund

I bilag til notatet gennemgås de forskellige regler, som har relation til kvotekoncentrationen.

Gennemgangen omfatter erhvervsfiskerkravene, kvotejoller, leje og udleje af fisk,

koncentrationsreglerne og erhvervsfiskerselskaber. Regler herom findes i bekendtgørelse om

registrering som erhvervsfisker med A-status, bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i 2014

– 2020 og i fiskeriloven. For at få det fulde overblik over reglerne og eventuelle tiltag, er der

opstillet en bruttoliste over forslag til stramninger, som NaturErhvervstyrelsen har rejst, og

som har været drøftet. I bilaget er anført vurderinger af, om en eventuel stramning af reglerne

vil være hensigtsmæssig. Af hensyn til overskueligheden er anvendt tabelform.

Bruttolisten har været drøftet på et møde med Danmarks Fiskeriforening

Producentorganisation og Pelagisk Producentorganisation. Efter anmodning fra

NaturErhvervstyrelsen har organisationerne sendt en skriftlig tilbagemelding til styrelsen.

Overordnet er organisationerne tilfredse med kvotesystemet og de regler, som har indflydelse

på kvotekoncentrationen. Det er deres vurdering, at større ændringer i de gældende regler vil

kræve grundigere overvejelser. Organisationerne har derfor kun foreslået enkelte mindre

stramninger.

Herudover har NaturErhvervstyrelsen kontaktet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med

henblik på at få afklaret, om der er enkeltpersoner, der har en dominerende rolle på markedet

for fiskerirettigheder. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen oplyser i brev til

NaturErhvervstyrelsen af 26. februar, at de ikke agter at forfølge sagen vedr. eventuelt

misbrug af dominerende stilling på markedet for fiskerettigheder, og at de derfor lukker sagen.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen oplyser endvidere, at de ikke vurderer, at det estimerede

ressourceforbrug på at køre sagen vil stå mål med de forventede skadevirkninger på kunder og

i sidste ende på forbrugerne.

Løsning

MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 598: Spm. om oversendelse af materiale til orientering af ministeren om stramning af reglerne for kvotekoncentration m.v., til miljø- og fødevareministeren

Under henvisning til de i bilaget beskrevne drøftelser og anførte vurderinger indstilles det, at

ministeren tiltræder de forslag til stramninger, som NaturErhvervstyrelsen har foreslået inden

for områderne:



Erhvervsfiskerkrav, hvor det er foreslået at opnåelse af registrering som erhvervsfisker

med A-status på baggrund af beskæftigelse med drift af fiskeri i land, udelukkende kan ske

i forbindelse med generationsskifte.



Koncentrationsregler for samtlige FKA-arter.



Erhvervsfiskerselskaber, hvor det er foreslået, at der fastsættes krav om oplysning om

ejerkreds for et selskab, som ejer andele af den sidste 3. del i et erhvervsfiskerselskab.

Endelig indstilles det, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens valg om ikke at forfølge sagen

tages til efterretning.

Videre proces

Hvis ministeren tiltræder NaturErhvervstyrelsens forslag, vil styrelsen snarest gå i gang med at

ændre reglerne i overensstemmelse med det foreslåede. Samtidig vil styrelsen se nærmere på,

om der kan foretages en mere hensigtsmæssig og lettere forståelig formulering af

koncentrationsreglerne. Styrelsen vil orientere ministeren, når politiets undersøgelser er

afsluttet.

Bruttoliste over forslag til stramninger og

baggrund

Tiltag der indstilles gennemført

Erhvervsfiskerkravene



Der kan fastsættes krav om, at det

udelukkende er i forbindelse med

generationsskifte, at personer kan opnå A-

status på baggrund af beskæftigelse med

fiskeri i land.



Der kan fastsættes krav om, at en person

som ønsker A-status

skal

have været

beskæftiget på et fiskefartøj eller have

gennemgået en uddannelse som fisker på

fiskeriskolen.



Der kan fastsættes krav om, at for at

opretholde A-status kræves, at en del af

beskæftigelsen skal foregå om bord på et

fiskefartøj.

Baggrund

Som hovedregel skal personer, som ønsker at

blive erhvervsfiskere med A-status og derved få

adgang til at eje fiskefartøjer og kvoteandele,

have tjent mindst 60 % af deres bruttoindkomst

gennem de seneste 12 måneder ved

beskæftigelse på et fiskefartøj. Der er dog også

mulighed for, at en person, som har deltaget i

drift af fiskeriet fra arbejde i land, det vil sige

ikke været ansat på et fiskefartøj, kan opnå A-

status.

Det har været anført, at det derved bliver muligt

for f.eks. en hustru til en erhvervsfisker blot ved

at være ansat i ægtemandens

erhvervsfiskerselskab at opnå A-status og derved

Drøftelse af forslag og vurdering

BILAG

NaturErhvervstyrelsens

indstilling

Generationsskifte

Krav om generationsskifte for at opnå A-

status på baggrund af beskæftigelse med

drift af fiskeri i land hindrer ikke i sig selv, at

fiskeriet samles i få familier. Det vil dog

hindre, at erhvervsfiskere, som beskæftiger

ægtefæller eller arvinger, uden videre får

dem ind i fiskeriet udelukkende for at få

adgang til større kvoteandele. Hvis opnåelse

af A-status skal ske på baggrund af

beskæftigelse i land, vil det således

udelukkende kunne ske som led i et

generationsskifte. På den måde sikres, at

der fortsat kan ske et smidigt

generationsskifte, samtidig med at kravet

kan være medvirkende til, at det

udelukkende er personer, som reelt skal

overtage en eksisterende fiskeribedrift, som

får adgang til fartøjer og kvoter.

Krav om beskæftigelse på et fiskefartøj eller

uddannelse som fisker vil gøre det mere

besværligt for ægtefæller/arvinger at opnå

A-status. Det vil dog ikke hindre, at

fiskerirettigheder samles i familier.

Samtidig vil det for en række af disse

personer ikke være relevant for deres

beskæftigelse med fiskeri. Udviklingen inden

for fiskeriet har gjort, at man i højere grad

end tidligere ser fiskeri drevet som store

virksomheder. Der er ansat førere på

Erhvervsfiskerkravene ændres,

så det udelukkende er i

forbindelse med

generationsskifte, at personer

kan opnå A-status på

baggrund af fiskeri i land.

De øvrige erhvervsfiskerkrav

bibeholdes uændret.

adgang til kvoteandele. Efterfølgende kan

ægtemanden så disponere over hustruens

kvoteandele ud over sine egne. Det gælder også,

hvis en erhvervsfisker ansætter en datter eller

søn i sit erhvervsfiskerselskab. Det er anført, at

dette er medvirkende til, at fiskerirettigheder kan

samles i familier.

Personer, som har opnået A-status kan ligeledes

opretholde

A-status ved arbejde med drift af

fiskeriet i land.

Der har til dette været anført, at personer kan

opretholde deres A-status og dermed bevare

deres kvoter, selvom de ikke driver aktivt fiskeri,

men udelukkende lever af at udleje fisk.

fartøjerne, som tager sig af det praktiske

fiskeri, og der vil være omfattende opgaver

med drift af fiskerivirksomheden fra land,

hvor det er mere relevant med kendskab til

fiskeridrift og forretningsmæssige

kvalifikationer.

Krav om at opretholdelse af A-status

kræver, at en del af beskæftigelsen foregår

om bord på et fiskefartøj, vil blandt andet

ramme de fiskere, som driver deres fiskeri

som store virksomheder, hvor arbejdet med

driften er så omfattende, at der ikke er tid til

også at arbejde om bord.

Personer kan i øvrigt ikke opretholde deres

A-status udelukkende ved at udleje fisk, da

dette ikke betragtes som erhvervsfiskeri.

Pelagisk Producentorganisation har anført,

at stramningerne vil gøre det vanskeligere

at udvikle sektoren, men vil ikke forhindre

stråmandsvirksomhed.

Koncentrationsreglerne



Koncentrationsloftet sænkes.



De 3 dispensationer, som er givet til at eje

kvoteandele over koncentrationsloftet,

tilbagekaldes.



Der fastsættes koncentrationsregler for de

resterende arter inden for området for

fartøjskvoteandele (FKA-arter).



Der fastsættes koncentrationsregler for

yderligere arter inden for området individuelle

overdragelige kvoteandele (IOK-arter).



Den nuværende 10 % regel for hvor meget

IOK en person eller et fartøj må eje

forsimples, da den er vanskelig af

administrere, hvilket også gør sig gældende



Langt hovedparten af erhvervsfiskerne er

ikke i nærheden af koncentrationsloftet

for de enkelte arter.

De 3 anførte dispensationer er givet til

fartøjsejere, som ved indførelse af de

seneste koncentrationslofter allerede lå

over grænsen. De fik derfor dispensation

til at beholde deres kvoteandele.

Danmarks Fiskeriforening

Producentorganisation og Pelagisk

Producentorganisation har givet udtryk

for, at de ikke ønsker, at de nuværende

koncentrationslofter sænkes, ligesom der

ikke er noget ønske om, at de 3



Der indføres

koncentrationsregler for de

resterende FKA-arter.

De øvrige koncentrationsregler

opretholdes i deres nuværende

form.

for den såkaldte ”krydsregel”, som regulerer,

at man ikke må eje meget FKA, hvis man ejer

meget IOK.

Baggrund

For en række fiskearter er der fastsat maksimale

satser for, hvor mange kvoteandele en person

kan eje, og hvor mange kvoteandele et fartøj kan

disponere over, de såkaldte koncentrationsregler.

De er fastsat på baggrund af et ønske om en vis

spredning af fiskeriet. Det skal ikke være få

personer, som ejer hele den nationale fiskekvote.

Der er desuden fastsat den såkaldte 10 % regel

for, hvor meget IOK en person eller et fartøj må

eje. 10 % reglen betyder, at et fartøjs og en

persons samlede årsmængder af IOK-kvoter højst

må udgøre 10 % af de samlede danske IOK-

kvoter.

Endelig findes der den såkaldte ”krydsregel”, som

regulerer, at man ikke må eje meget FKA, hvis

man ejer meget IOK og omvendt.

Der er ikke fastsat maksimale grænser for, hvor

mange kvoteandele, der kan være tilknyttet et

erhvervsfiskerselskab. Det er udelukkende et

spørgsmål om, hvor mange fartøjer og personer,

som er tilknyttet selskabet.



dispensationer tilbagekaldes.

Indførelse af koncentrationsregler for de

resterende FKA-arter vil sikre, at der

også for disse arter fortsat vil være en

vis spredning af fiskeriet.

Danmarks Fiskeriforening

Producentorganisation har udtrykt ønske

om, at der indføres koncentrationsregler

for de resterende FKA-arter.

Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at

indføre koncentrationsregler for de

øvrige IOK-arter. Der er tale om arter,

som kun få fartøjer fisker. Desuden

fiskes de ofte langt fra Danmark. Der bør

derfor være mulighed for at eje

kvoteandele af en vis størrelse for disse

arter for at kunne drive et rentabelt

fiskeri samt af hensyn til

kvoteudnyttelsen.

Pelagisk Producentorganisation finder

ikke behov for yderligere

koncentrationsregler/stramninger

vedrørende IOK.

Erhvervsfiskerselskaber

Indførelse af koncentrationsregler for

selskaber vurderes ikke at have en effekt

på den reelle kvotekoncentration, idet

fartøjer og kvoteandele i stedet kan

fordeles i flere selskaber.

Ejerforhold i erhvervsfiskerselskaber



Der fastsættes krav om oplysning om

ejerkreds for et selskab, som ejer andele af

den sidste 3. del i et erhvervsfiskerselskab.

Baggrund

2/3 af et erhvervsfiskerselskab skal være ejet af

erhvervsfiskere med A-status. Der stilles ikke

Krav om oplysning om personkredsen i et

selskab, som ejer den sidste 3. del af et

erhvervsfiskerselskab vil skabe større

gennemsigtighed i selskaberne.

Danmarks Fiskeriforening

Producentorganisation og Pelagisk

Der fastsættes krav om

oplysning om ejerkreds for et

selskab, som ejer andele af

den sidste 3. del i et

erhvervsfiskerselskab.

krav til ejerforholdene i den sidste 3. del af

selskabet. NaturErhvervstyrelsen har via

ejerbogen kendskab til, hvem der står bag den

sidste 3. del. Hvis det er et selskab, som ejer den

sidste 3. del, har styrelsen dog ikke nødvendigvis

kendskab til personkredsen for denne del.

Producentorganisation støtter forslaget.

For god ordens skyld skal oplyses, at

selskaber, som ejer andele inden for den

bundne kapital på 2/3 i et andet

erhvervsfiskerselskab, skal være 100 % ejet

af erhvervsfiskere med A-status.

Tiltag der ikke indstilles gennemført

Kvotejoller



Der kan fastsættes krav om, at et registreret

fiskefartøj, som har tilknyttet kvoteandele,

ikke udelukkende må anvendes som

kvotejolle, men skal have en vis del af

indkomsten fra aktivt fiskeri.

Baggrund

Et antal fiskefartøjer anvendes ikke til fiskeri,

men udelukkende til at lægge kvoteandele på

(kvotejoller). Fisken kan så lejes ud til andre

fartøjer. Det kan være til fartøjer, som den

pågældende selv ejer eller til fartøjer, som er ejet

af andre fiskere. Kvoteandelene opbevares

således på kvotejollen, indtil der er brug for dem.

Der har været rejst kritik af anvendelsen af

kvotejoller, og det er blevet anført, at der ligger

kvoteandele for meget store beløb på kvotejoller,

som ikke anvendes til fiskeri, og at de fiskere,

som ejer disse kvotejoller lever af at udleje

fisken.

Krav om at fiskefartøj skal drive aktivt

fiskeri vurderes at have meget begrænset

effekt i relation til kvotekoncentration, idet

de kvoter, som ligger på kvotejoller i stedet

kan fordeles på aktive fartøjer, som ejerne

af kvotejollerne allerede ejer og driver deres

fiskeri fra. Der er ikke begrænsninger for,

hvor mange fartøjer en person eller et

selskab kan eje og drive fiskeri fra.

Personer, som i givet fald ønsker at udnytte

kvotesystemet kan derfor vælge at købe

flere fartøjer og fordele deres aktive fiskeri

og fisk på dem, hvis de ikke kan lægge flere

fisk over på de aktive fartøjer, som de

allerede har. I den forbindelse kan nævnes,

at personer ikke kan opretholde deres A-

status udelukkende ved at udleje fisk, dvs.

udelukkende ved at eje kvotejoller, idet

indtægt ved udleje af fisk ikke er

erhvervsfiskerindkomst. Man skal være

beskæftiget med erhvervsfiskeri enten om

bord på et fiskefartøj eller ved beskæftigelse

med drift af fiskeri i land i en

fiskerivirksomhed, som driver aktivt fiskeri.

Fiskerne kan indskyde deres kvoteandele i

en såkaldt pulje sammen med andre fiskere.

Fiskerne i puljen kan så mod betaling leje

årsmængder fra hinanden.

Der fastsættes ikke et

aktivitetskrav til fiskefartøjer.

Det tillades således fortsat at

anvende kvotejoller.

Kvotejoller anvendes af mange fiskere,

herunder også nogle puljer, som har

oprettet selskaber, hvor der ligger inaktive

fartøjer, som fiskerne bruger til at lægge

kvoter på. Kvoterne flyttes så til de aktive

fartøjer, når der er brug for dem.

Kvotejoller anvendes af praktiske hensyn og

fordi kvoterettigheder er tilknyttet fartøjer.

Ved anvendelse af kvotejoller minimeres

administrationen omkring udlejning af

årsmængder, da det ellers ville skulle ske på

kryds og tværs mellem langt flere fartøjer

med deraf ekstra administrativ

byrdebelastning af både erhverv og

forvaltningsmyndighed

I øvrigt kan der på intet fartøj være mere

kvoteandel, end der er fastsat øvre grænser

for, og da der er tilsvarende maksimale

grænser for, hvor meget af de enkelte

kvoter personer kan eje, giver kvotejoller

eller flere fartøjer ikke mulighed for at

overskride de maksimale grænser.

Der findes i dag mere end 130 kvotejoller.

Et forbud mod kvotejoller vil tvinge en lang

række fiskere til at organisere sig på en

anden måde.

Det er NaturErhvervstyrelsens vurdering, at

et forbud mod kvotejoller vil være et meget

indgribende skridt, som ikke står mål med

effekten i relation til kvotekoncentration.

Pelagisk Producentorganisation har i deres

tilbagemelding anført, at formålet med

kvotejoller ikke alene er ekstern udlejning af

overskydende årsmængde, det kan man jo

også selv om fisken er placeret på ét fartøj.

Et aktivitetskrav på alle fartøjer og joller

løser i Pelagisk Producentorganisations optik

ikke noget.

Leje og udleje af fisk



Det kan overvejes at fastsætte loft over

mængden af fisk (årsmængder), som kan

lejes. Personer, som har nået

koncentrationsloftet kan ikke leje yderligere

årsmængder af den pågældende art.

Personer, som ikke har nået

koncentrationsloftet kan maksimalt leje, hvad

der svarer til koncentrationsloftet, hvis de

havde haft de pågældende kvoter.



Der kan fastsættes loft over årsmængden,

som kan udlejes.

Baggrund

Der er ikke fastsat noget loft for leje og udleje af

fisk, som indgår i en pulje. Fartøjer, som ikke er i

pulje kan højst udleje 25 % af værdien af

fartøjets årsmængde.

Det er anført, at der er fartøjsejere i pulje, som

via den frie mulighed for leje og udleje råder over

langt mere kvote (årsmængder), end de har

mulighed for at eje som følge af

koncentrationsreglerne. De overtræder derfor

hensigten med kvotekoncentrationsreglerne.

Det må antages, at loft over muligheden for

at leje fisk vil have en effekt på

kvotekoncentrationen og kan samtidig være

medvirkende til at forhindre, at ”store”

fiskere opkøber mængder, som de ikke har

tænkt sig at fiske, men udelukkende ”holder

på”, indtil prisen for leje er steget som følge

af mangel på lejefisk. Herefter kan de så

udleje fisken til en høj pris.

Det kan dog ikke udelukkes, at

begrænsninger med hensyn til leje kan

betyde, at der er kvoter, som vil blive

udnyttet i ringere grad end hidtil og dermed

betyde ringere indtjening for fiskerierhvervet

samlet set. Loft over lejemængderne kan

betyde, at der er færre fartøjer, som vil

have mulighed for at fiske en given

mængde, f.eks. hvis ejeren af den

pågældende kvote ikke selv ønsker eller har

mulighed for at fiske hele sin mængde. Hvis

mængden ikke kan lejes ud, idet der ikke er

andre fartøjer til at fiske den pågældende

mængde, kan det således ikke udelukkes, at

denne mængde ikke bliver fisket. Det kan

dog ikke vides med sikkerhed, idet vi ikke

kan efterprøve det på forhånd. For at få

dette afklaret, vil det i givet fald kræve, at

tiltaget først sættes i værk.

Loft over lejemængder vil samtidig være

indgribende i forhold til især puljerne og den

fleksibilitet, som har været meningen.

Fiskerne indskyder deres mængder i puljen,

Det indstilles, at de

nuværende regler for leje og

udleje opretholdes uændret.

hvor de andre fiskere så kan leje dem. På

den måde kan man anvende de fartøjer,

som er bedst egnet til det pågældende

fiskeri. Flere mængder kan samles, så de

fiskes med få fartøjer, hvilket også har en

ressourcemæssig betydning.

Fartøjerne fik oprindeligt kvoteandele på

baggrund af deres historiske fiskeri over en

3-årig periode. I takt med udvikling og

modernisering af fartøjer, har der været

behov for at tilpasse de enkelte fartøjers

rettigheder og muligheder, og bl.a. til det

formål er puljerne et vigtigt instrument. Der

er ikke fartøjer og fartøjsejere, der har

råderet over mere end de bør have, men der

er måske nogen, der aktuelt råder over

mere end det de under de aktuelle forhold

kan fiske med de fartøjer, de ejer.

Udleje

Det er NaturErhvervstyrelsens vurdering, at

loft over udleje vil være et unødigt

indgribende skridt ikke mindst over for

puljerne. Fiskerne bør kunne udleje de

mængder, som de ikke selv ønsker/har

mulighed for at fiske og på den måde selv

indrette deres fiskeri.

Vedrørende anvendelse af stråmænd



Der fastsættes krav om, at i forbindelse med

køb af fartøjer og kvoteandele af en vis

størrelse, skal NaturErhvervstyrelsen fra

køberen modtage en underskrevet erklæring

om, at der ikke i forbindelse med handlen er

fiskere, som får en bestemmende indflydelse

over større kvoteandele, end de kan eje i

forhold til koncentrationsreglerne.

Det må antages, at en sådan erklæring vil

have en vis præventiv/adfærdsregulerende

virkning.

Krav om erklæring indeholder dog en række

problemer:



Parterne kan omgå kravet ved at

foretage flere mindre

kvoteoverdragelser, som hver især ligger



NaturErhvervstyrelsen

anbefaler, at der ikke

fastsættes krav om

erklæring.

Resultatet af politiets

undersøgelser afventes.



Baggrund

Det er anført, at der anvendes stråmænd, således

at personer, som har ramt koncentrationsloftet i

realiteten kan råde over større kvoteandele.

Dette skulle efter sigende ske ved, at ”store”

fiskere kautionerer eller på anden vis er

involveret i financieringen af andre fiskeres køb af

fartøjer og kvoteandele og derefter reelt råder

over disse andele. De kan på den måde disponere

over flere andele, end de har mulighed for i

henhold til koncentrationsreglerne.



under grænsen for, hvornår der kræves

erklæring.

Det vil være overordentlig vanskeligt at

løfte bevisbyrden for, at der foreligger en

aftale om, at en anden person skal have

bestemmende indflydelse.

Hvad skal retsvirkningen af en erklæring

være, herunder skal der ske tilbageførsel

af kvoteandelene, hvis det lykkes at

bevise, at en fisker ikke lever op til

erklæringen? Kvoteandelene kan være

solgt flere gange efterfølgende og

eventuelt splittet op.

Forslaget om erklæring er fremsat på

baggrund af en enkelt sag. Det vil gøre

det mere besværligt for en lang række

fiskere, som skal udfylde den nævnte

erklæring og vil forsinke processen med

overdragelser.

NaturErhvervstyrelsen har i forbindelse med

den konkrete sag set nærmere på de

selskaber, som den pågældende familie ejer.

Ejerforholdene i selskaberne er fuldt

gennemsigtige, og de pågældende ejere er

alle registreret som erhvervsfiskere med A-

status.

Styrelsen har ikke fundet tegn på, at der

eventuelt skulle være anvendt stråmænd.

Pelagisk Producentorganisation er positivt

indstillet over for anvendelse af erklæring.

Greenpeace har i øvrigt politianmeldt

pågældende familie for at have handlet i

strid med hensigten med reglerne.

NaturErhvervstyrelsen vil bistå politiet i det

omfang det måtte være nødvendigt.

Nabotjek

NaturErhvervstyrelsen har kontaktet de

omkringliggende lande med henblik på at se

nærmere på, om der kan hentes inspiration i

forbindelse med at hindre udhuling af hensigten

med de danske kvotekoncentrationsregler.

NaturErhvervstyrelsen har modtaget svar fra

Tyskland, Skotland, Finland, Estland, Island,

Sverige, Letland, Litauen og Belgien.

Konklusionen er, at der i relation til

kvotekoncentration ikke kan bruges noget

fra de andre landes systemer, idet de ikke

har systemer, som er sammenlignelige med

de danske, når det handler om

overdragelige kvoteandele og

kvotekoncentration.

Der er ikke grundlag for at

foretage et egentligt nabotjek,

og sagen forfølges ikke

yderligere.

-- AKT 2117778 -- BILAG 2 -- [ Bilag 2 - Lukkebrev fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ] --