Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1816813_0001.png
Pesticider og Biocider
Ref. VM
Den 7. november 2017
Oversigt over midler hvortil der er givet dispensation i årene 2015-2017:
I 2015 er de fleste dispensationer givet i foråret, men de løber hen over sommeren. Dispensationsperioderne er angivet i tabellen.
Middel (aktivstof) - dispensationer
2017
2016
2015
x
x*
x
x
Dispensationsperiode i 2015
19/03 til 16/7-2015
15/03 til 12/07-2015
01/04 til 28/07 og 15/08 til 12/12-2015
15/03 til 15/06-2015 og 05/07 til 01/11-2015
Select 240 EC (clethodim)
x
x
Asulox (asulam)
x
x
Titus WSB/Aros Rimsulfuron* (rimsulfuron)
x
x
Talius (proquinazid)
x
Merpan 80 WG (captan) til frugttræer
x
x
Merpan 80 WG (captan) til ædelgran
x
x
Pomoxon Extra (1-naphthyl-eddikesyre) til frugttræer
x
Pomoxon Extra (1-naphthyl-eddikesyre) til juletræer
x
Modesto FS 480 (clothianidin+beta-cyfluthrin)
x
x
Cruiser Raps (thiamethoxam)
x
x
Acrobat Plus (dimethomorph+mancozeb)
x
ConShape (absicinsyre)
x
Basamid GR (dazomet)
x
x
Vertimec (abamectin)
x
x
Conserve (spinosad)
x
x
Kerb 400 SC (propyzamid)
x
x
Argylene Plus (natriumsølvthiosulfat)
x
NeemAzal-TS (azadirachlin)
x
Spotlight Plus (carfentrazon-ethyl)
x
Deter FS 250 (clothianidin)
Spruzit Neu (pyrethrin og rapsolie)til grønsager mm
Spruzit Neu (pyrethrin og rapsolie)til frugt og grønt
Topflor (flurprimidol)
Totalt antal
17
13
* Agros Rimsulfuron
–
kopi middel til Titus som også har haft dispensation i 2015
Miljøstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø
Tlf. 72 54 40 00
• CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk
x
x
01/05 til 31/08-2015
01/05 til 31/08-2015
x
x
x
X
X
X
X
X
X
16*
01/04 til 30/06- 2015 og 01/08 til 31/10-2015
01/07 til 28/10-2015
01/10 til 31/12- 2015
13/04 til 15/07-2015 og 1/09 til 31/10-2015
01/07 til 28/10-2015
29/07 til 16/10-2015
17/05 til 15/09-2015
17/03 til 15/07-2015
15/02 til 15/06 2015
* Incl. Agros Rimsulfuron
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1172: Spm. om et skema, som udbygger ministerens besvarelse af MOF alm. del -1024, til miljø- og fødevareministeren
1816813_0002.png
Oplysninger om midler hvortil der er givet dispensation i årene 2015-2017:
De sundhedsmæssige klassificeringer ift. kræftfremkaldende, skadelige for arveanlæg, fostre eller forplantningsevne (CMR- egenskaber) er tilføjet i
den første kolonne med understregning. Hvis et middel
blot er ”mistænkt” for at være enten
kræftfremkaldende, Carc. 2 eller skadende for fostre
eller forplantningsevnen, Rep 2, er det ikke så alvorligt, at det medfører begrænsninger i godkendelserne iht. EU-reglerne - og der findes en række
godkendte midler med tilsvarende klassificeringer. Der udføres altid en konkret risikovurdering og på baggrund af denne fastsætter de nødvendige
risikobegrænsende foranstaltninger for de enkelte anvendelser, således at der ikke er nogen sundhedsmæssig risiko forbundet med anvendelsen.
Ud over de fire kolonner, som indgik i besvarelsen af alm. del spørgsmål 1024 er der tilføjet to nye kolonner med oplysninger om hhv.
godkendelsesstatus i Danmark og EU samt tidsperioden for den danske dispensation og hvilke risikobegrænsende foranstaltninger, der er knyttet til
dispensationen. Dispensationer som har været givet i 2015-16 og som ikke indgik i oversigten for 2017 er tilføjet sidst i tabellen med fed skrift.
Middel
(aktivstof)
Klassificeret
Select 240 EC
(clethodim)
Ikke CMR
klassificeret.
Anvendelse/årsag
Alternativer
Økonomi
Godkendelsesstatus
Tidsperiode
Godkendt i Danmark fra
2000-2010.
Ingen firmaer har indsendt
ansøgning om godkendelse
i Danmark efter
godkendelse i EU i 2011.
Der er 1. gang givet
dispensation i 2016.
Risikobegrænsninger
Mod enårig rapgræs i jordbær,
løg, gulerod, pastinak, persillerod,
knoldselleri, rødbede,
havefrøafgrøder og
planteskolekulturer. Der findes
ikke andre godkendte midler til
effektiv bekæmpelse af enårig
rapgræs i afgrøderne.
Mod ukrudt i produktion af
spinat, persille, morgenfrue,
gulerod og skorzonerrod til frø.
Frøproduktion kræver en høj grad
af renhed som ikke kan opnås
med andre midler.
Havefrøfirmaerne har investeret i
de mest moderne rensemaskiner
og rensemetoder, men er trods
det ikke i stand til at frarense alle
ukrudtsarter. Frøstørrelse og
farven af visse ukrudtsarters frø
er sammenfaldende med
kulturfrøet og forekommer der
ukrudtsfrø i frøvaren bliver den
AGRO vurderer, at der ikke
findes alternative godkendte
midler.
Ingen
oplysninger.
I dispensationen er der stillet
krav om bufferzoner til
vandmiljøet på 20 meter jf.
vurderingen i EU.
Doseringerne er endvidere
lavere end i EU.
Der er fastsat sprøjtefrist for
seneste anvendelse før høst.
Kun avlere som dyrker
spinatfrø på kontrakt må købe
midlet.
Ikke behov for
risikobegrænsende
foranstaltninger, da
anvendelse ikke udgør nogen
risiko for miljø- eller sundhed.
Asulox
(asulam)
Ikke CMR
klassificeret
AGRO vurderer, at der ikke
findes alternative godkendte
midler.
Værdien af
spinatfrø til
eksport er angivet
til 230-300 mill.
kr.
Aktivstoffet er ikke
godkendt i EU pga.
manglende data om rester i
spiselige afgrøder.
Rester i spiselige afgrøder
er ikke relevant ift. den
danske dispensation, som
kun er til frøavl.
Der er givet dispensation
siden 1999.
2
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1172: Spm. om et skema, som udbygger ministerens besvarelse af MOF alm. del -1024, til miljø- og fødevareministeren
1816813_0003.png
Middel
(aktivstof)
Klassificeret
Anvendelse/årsag
Alternativer
Økonomi
Godkendelsesstatus
Tidsperiode
Risikobegrænsninger
Titus WSB
(rimsulfuron)
Ikke CMR
klassificeret
kasseret med et meget stort
økonomisk tab for både avler og
frøfirma til følge.
Kravene til renhed i havefrø er
99,9 %, så ganske få frø af en
ukrudtsart kan ødelægge et helt
parti frø.
Mod ukrudt i kartofler.
Muligheden for kemisk
ukrudtsbekæmpelsen i kartofler
er i Danmark stærkt begrænset,
idet den primært bygger på en
blanding af glyphosat (Roundup)
og aclonifen (Fenix) før
kartoflernes fremspiring.
Rimsulfuron er i Danmark det
eneste effektive middel til brug
efter kartoflernes fremspiring.
Mekanisk ukrudtsbekæmpelse
kræver fortsat udvikling. I både
praksis og i forsøg oplever avlere
udbyttetab på op til 10 procent
ved mekanisk
ukrudtsbekæmpelse.
Mod meldug i hvede, rug og
triticale.
Det er vanskeligt at kontrollere
angreb af meldug med de
godkendte midler da der er
udviklet resistens. Ofte skal der
sprøjtes 2-3 gange ved svære
angreb.
Udbyttetab på 6-10 Hkg/ha kan
forekomme ved alvorlige angreb.
Der opnås bedre kontrol ved
sprøjtning 1 gang med Talius.
AGRO vurderer, at der ikke
findes alternative godkendte
midler.
Ingen konkrete
angivelser.
Manglende
ukrudtsbekæmpel
se angives at
kunne medføre et
udbyttetab på 25-
50 %.
Aktivstoffet er godkendt i
EU i 2007.
Godkendt i Danmark fra
2000-2011.
Godkendelse i Danmark er
trukket tilbage efter
revurdering hovedsageligt
pga. persistens af et
nedbrydningsprodukt.
Kravene til persistens af
nedbrydningsprodukter er
ændret i 2017 ifm. aftalen
op Pesticidstrategi 2017-21.
Der er givet dispensation
siden 2013.
Ikke behov for
risikobegrænsende
foranstaltninger, da
anvendelse ikke udgør nogen
risiko for miljø- eller sundhed.
Der er fastsat sprøjtefrist for
seneste anvendelse før høst.
Talius
(proquinazid)
Carc 2 (H351)
–
mistænkt for at
være
kræftfremkalden
de
AGRO vurderer, at der findes
visse alternativer men de har
resistensmæssige problemer,
som har ledt til nedsatte
effekter. Triazoler kan bruges
til meldugbekæmpelse, men
det er uønsket, da det skaber
øget resistens hos andre
svampe (Septoria).
Ingen konkrete
angivelser.
Aktivstoffet er godkendt i
EU i 2010.
Ansøgning om godkendelse
i Danmark er trukket
tilbage i 2016 pga.
problemer med persistens
af et nedbrydnings-
produkt.
Ny ansøgning om
godkendelse er modtaget i
oktober 2017 og forventes
godkendt efter ændring af
krav til persistens.
Der er 1. gang givet
Der er ikke behov for
risikobegrænsende
foranstaltninger i forhold til
sundhedsmæssige effekter, da
risikovurderingen viser, at der
ikke er nogen sundhedsmæssig
risiko forbundet med
anvendelsen.
Der er fastsat 2 meter
bufferzoner til vandmiljøet og
sprøjtefrist for seneste
anvendelse før høst.
3
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1172: Spm. om et skema, som udbygger ministerens besvarelse af MOF alm. del -1024, til miljø- og fødevareministeren
1816813_0004.png
Middel
(aktivstof)
Klassificeret
Merpan 80 WG
(captan)
Carc 2 (H351)
–
mistænkt for at
være
kræftfremkalden
de
Anvendelse/årsag
Alternativer
Økonomi
Godkendelsesstatus
Tidsperiode
dispensation i 2017.
Risikobegrænsninger
Mod frugttrækræft i æbler og
pære. Merpan er erhvervets
eneste mulighed for at bekæmpe
frugttrækræft på æble og pære.
Frugttrækræft er den mest
alvorlige skadegører, der kan
angribe æble og pære, idet
sygdommen ikke kan bekæmpes,
når den først har etableret sig i
træerne.
AGRO vurderer, at der ikke
findes alternative godkendte
midler.
Ingen konkrete
angivelser. Angreb
kan medføre, at en
frugtplantage skal
fældes i utide med
store økonomiske
tab til følge.
Aktivstoffet er godkendt i
EU i 2007.
Midler med captan har
været godkendt i Danmark
frem til 1997.
Ansøgning om godkendelse
i Danmark blev trukket
tilbage af ansøger i 2008 og
ansøgning om gensidig
anerkendelse afvist i 2011.
Ansøgningerne opfyldte
ikke de danske krav ift.
ekstra sikkerhedsfaktorfor
CMR stoffer. Efter de nye
vurderingsprincipper og
mulighed for at stille krav
om særligt udstyr, kunne en
ny ansøgning muligvis føre
til en godkendelse.
Der er givet dispensation
siden 2002.
Dispensationen indeholder
særlige krav til beskyttelse af
sprøjtefører og udsprøjtning
må alene foretages af ejeren
eller driftslederen af plantagen
således, at der ikke er nogen
sundhedsmæssig risiko
forbundet med anvendelsen.
Endvidere er der fastsat 40 m
bufferzone til vandmiljøet.
Der er fastsat begrænsninger
ift. anvendelse før høst.
Merpan 80 WG
(captan)
Carc 2 (H351)
–
mistænkt for at
være kræft-
fremkaldende
Mod ædelgrankræft i ædelgran
kulturer. Ædelgrankræft er den
mest alvorlige skadegører, der
kan angribe abies-kulturer, idet
sygdommen ikke kan bekæmpes,
når den først har etableret sig i
træerne. Svampen forårsager
barkskader og kræftsår på grene
og skud og visse arter af ædelgran
kan dø af sygdommen. De senere
år er antallet af angrebne
træer/plantager steget dramatisk,
og kan findes i hele landet.
AGRO vurderer, at der ikke
findes alternative godkendte
midler.
Det oplyses at den
årlige omsætning i
branchen svarer
omtrent til 1.8
mia. kr., heraf 1.5
mia. kr. i
eksportværdi.
Se ovenfor.
Der er givet dispensation
siden 2014.
Dispensationen indeholder
særlige krav til beskyttelse af
sprøjtefører og udsprøjtning
må alene foretages af ejeren
eller driftslederen af plantagen
således, at der ikke er nogen
sundhedsmæssig risiko
forbundet med anvendelsen.
Endvidere er der fastsat 40 m
bufferzone til vandmiljøet.
Midlet må senest anvendes 3
måneder før salg af
juletræerne.
4
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1172: Spm. om et skema, som udbygger ministerens besvarelse af MOF alm. del -1024, til miljø- og fødevareministeren
1816813_0005.png
Middel
(aktivstof)
Klassificeret
Pomoxon Extra
(1-naphthyl-
eddikesyre)
Ikke CMR
klassificeret
Anvendelse/årsag
Alternativer
Økonomi
Godkendelsesstatus
Tidsperiode
Aktivstoffet er godkendt i
EU i 2012.
Godkendt i Danmark fra
1996-2015.
Ansøgning om godkendelse
af nyt middel i Danmark
efter godkendelse i EU
afventer studie, der
dokumenterer midlets
holdbarhed.
Der er 1. gang givet
dispensation i 2017.
Risikobegrænsninger
Vækstregulering i æble- og pære.
Aktivstoffet alpha-naphtyl-
eddikesyre, har i mange år været
det eneste kemiske
udtyndingsmiddel i kernefrugt i
midlet Pomoxon. Pomoxon kan
ikke længere købes, derfor søges
dispensation til et nyt middel,
som er søgt godkendt.
AGRO vurderer, at der ikke
findes markedsførte
alternativer.
Æble- og
pæresorter som
ikke udtyndes
kemisk, kan koste
100 - 150 arbejds-
timer pr. ha. Ved
en timeløn på 200
kr. er det en
betydelig
omkostning pr.
ha, hvilket gør det
vanskeligt at
konkurrere
prismæssigt med
importerede æbler
og pærer.
Ingen konkrete
angivelser.
Regulering af
træernes
højdevækst er et
centralt
dyrkningsindgreb,
som har stor
betydning for den
samlede økonomi
i produktionen.
Ikke behov for
risikobegrænsende
foranstaltninger, da
anvendelse ikke udgør nogen
risiko for miljø- eller sundhed.
Der er fastsat sprøjtefrist for
seneste anvendelse før høst.
Pomoxon Extra
(1-naphthyl-
eddikesyre)
Ikke CMR
klassificeret
Modesto FS 480
(clothianidin+be
ta-cyfluthrin)
Ikke CMR
klassificeret
Vækstregulering i nåletræer
(juletræer). Aktivstoffet alpha-
naphtyl-eddikesyre, er det mest
anvendte kemiske
udtyndingsmiddel i nåletræer i
midlet Topstar. Topstar kan ikke
længere købes, derfor søges
dispensation til et nyt middel,
som er søgt godkendt. De
godkendte alternativer kan give
skader på træernes topskud og
misfarvede nåle. Uden reduktion
af topskud bliver træerne for åbne
og spinkle til at kunne afsættes.
Til bejdsning af vinterraps mod
rapsjordlopper. Hvis man ikke
kan bekæmpe rapsjordlopper er
rapsdykning vanskelig eller helt
umulig. Sprøjtninger med
pyrethroider vil øge risikoen for
resistens mod de alternative
midler hos rapsjordlopperne
betydeligt.
AGRO vurderer, at der findes
to midler med ethophon samt
mindre anvendelse til Cerone
som alternativer. Men
Pomoxon Extra vil være en
egnet resistensbryder.
Aktivstoffet er godkendt i
EU i 2012.
Godkendt i Danmark fra
2008-2015.
Ansøgning om godkendelse
af nyt middel i Danmark
efter godkendelse i EU
afventer studie, der
dokumenterer midlets
holdbarhed.
Der er 1. gang givet
dispensation i 2017.
Ikke behov for
risikobegrænsende
foranstaltninger, da
anvendelse ikke udgør nogen
risiko for miljø- eller sundhed.
AGRO vurderer, at der ikke er
godkendt alternative
bejdsemidler. 1-2 ekstra
sprøjtninger med pyrethroider
vil være alternativet.
Alternativ
sprøjtning vil
koste 22,5
Euro/ha. Med et
rapsareal på
175.000 ha svarer
det til 4 mill. Euro
per år. Yderligere
kan der være tale
EU forbud i 2013.
Godkendt i Danmark til
bejdsning af raps fra 2010-
2013.
Ift. EU forbuddet er der i
Danmark kun givet
dispensation til bejdsning
af vinterraps med en lav
dosis.
Bejdsningen må kun foretages
indendørs i lukkede
industrielle anlæg.
Der er stillet krav til såning af
de bejdsede frø, som kun må
finde sted på samme areal
hvert 3. år.
Der skal anvendes passende
radsåningsudstyr, som sikrer
5
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1172: Spm. om et skema, som udbygger ministerens besvarelse af MOF alm. del -1024, til miljø- og fødevareministeren
1816813_0006.png
Middel
(aktivstof)
Klassificeret
Anvendelse/årsag
Alternativer
Økonomi
Godkendelsesstatus
Tidsperiode
Risikobegrænsninger
om udbyttetab på
15-20 procent ved
udvikling af
resistens,
svarende til 3.8
T/ha til en værdi
af 0,36 Euro/kg.
Det samlede
udbyttetab kan
blive ca. 40 mill.
Euro.
Cruiser Raps
(thiamethoxam)
Ikke CMR
klassificeret
Til bejdsning af vinterraps mod
rapsjordlopper. Hvis man ikke
kan bekæmpe rapsjordlopper er
rapsdykning vanskelig eller helt
umulig. Sprøjtninger med
pyrethroider vil øge risikoen for
resistens mod de alternative
midler hos rapsjordlopperne
betydeligt.
AGRO vurderer, at der ikke er
godkendt alternative
bejdsemidler. 1-2 ekstra
sprøjtninger med pyrethroider
vil være alternativet.
Som ovenfor.
Der er givet dispensation i
2015-2017.
en god nedfældning i jorden,
minimalt spild under
anvendelsen og minimal
frigivelse af støv for at beskytte
bier. Endvidere skal de
bejdsede frø dækkes med jord
og ikke dækkede frø skal
opsamles for at beskytte fugle.
EU forbud i 2013.
Godkendt i Danmark til
bejdsning af raps fra 2003-
2013.
Ift. EU forbuddet er der i
Danmark kun givet
dispensation til bejdsning
af vinterraps med en lav
dosis.
Der er givet dispensation i
2015-2017.
Bejdsningen må kun foretages
indendørs i lukkede
industrielle anlæg.
Der er stillet krav til såning af
de bejdsede frø, hvor der skal
anvendes passende
radsåningsudstyr, som sikrer
en god nedfældning i jorden,
minimalt spild under
anvendelsen og minimal
frigivelse af støv for at beskytte
bier. Endvidere skal de
bejdsede frø dækkes med jord
og ikke dækkede frø skal
opsamles for at beskytte fugle.
Der er ikke behov for
risikobegrænsende
foranstaltninger i forhold til
sundhedsmæssige effekter, da
risikovurderingen viser, at der
ikke er nogen sundhedsmæssig
risiko forbundet med
anvendelsen.
Der er fastsat 10 meter
bufferzoner til vandmiljøet og
sprøjtefrist for seneste
Acrobat Plus
(dimethomorph
+mancozeb)
Rep. 2 (H361d),
mistænkt for at
være skadende
for
forplantningsev
nen
Mancozeb er
Mod svampesygdomme i kepaløg
og skalotteløg. Løgskimmel er en
alvorlig og udbredt
svampesygdom i løg. Svampen
angriber primært bladdelen og
kan ved angreb på det tidlige
stadie forårsage betydelige tab af
udbytte. Det primære middel til at
kontrollere svampen, Acrobat
New, vil ikke være tilgængeligt i
2017, da producenten ikke
længere sælger det. Der søges
AGRO vurderer, at Shirlan
med aktivstoffet fluazinam er
godkendt til anvendelsen, men
dog ikke er effektivt og kan
ikke stå alene. Midlet skal
indgå i en bekæmpelses-
strategi sammen andre
aktivstoffer. Derfor anbefales
en dispensation.
Ingen
oplysninger.
Midler med dimethomorph
og mancozeb har været
godkendt i Danmark siden
2000.
Dispensationen skyldes at
det godkendte middel
Acrobat New, ikke sælges i
2017, da det ikkelængere
produceres. Dispensationen
er givet til et lignende
middel, som markedsføres i
andre lande i EU. Der er
6
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1172: Spm. om et skema, som udbygger ministerens besvarelse af MOF alm. del -1024, til miljø- og fødevareministeren
1816813_0007.png
Middel
(aktivstof)
Klassificeret
mistænkt for at
være
hormonforstyrre
nde. Er under
revurdering i
EU.
ConShape
(absicinsyre)
Ikke CMR
klassificeret
Anvendelse/årsag
Alternativer
Økonomi
Godkendelsesstatus
Tidsperiode
ikke søgt om godkendelse
af dette middel i Danmark.
Anvendelsen er identisk
med det godkendte
middels.
Der er 1. gang givet
dispensation i 2017.
Aktivstoffet er godkendt i
EU i 2012.
Anvendelsen i nåletræer er
ny og afprøves pt. forud for
egentlig ansøgning om
godkendelse i Danmark.
Der er 1. gang givet
dispensation i 2017.
Risikobegrænsninger
dispensation til et lignende
middel som markedsføres i andre
lande i EU.
anvendelse før høst.
Disse begrænsninger følger de
fastsatte krav for det
godkendte produkt, som ikke
længere produceres.
Ikke behov for
risikobegrænsende
foranstaltninger, da
anvendelse ikke udgør nogen
risiko for miljø- eller sundhed.
Vækstregulering i juletræer.
Aktivstoffet alpha-naphtyl-
eddikesyre, er det mest anvendte
kemiske udtyndingsmiddel i
nåletræer i midlet Topstar.
Topstar kan ikke længere købes.
De godkendte alternativer kan
give skader på træernes topskud
og misfarvede nåle. Uden
reduktion af topskud bliver
træerne for åbne og spinkle til at
kunne afsættes.
Conshape kan reducere forbruget
af vækstreguleringsmidler, da én
behandling vil være tilstrækkelig.
Til desinfektion af jord i frø- og
stikkebede på planteskoler.
Basamid GR er erhvervets eneste
mulighed for at bekæmpe
jordboende svampe, bakterier og
nematoder. Det er helt afgørende,
at de ny såede og nyplantede
kulturer får en god etablering.
Derfor skal skadegørere kunne
bekæmpes effektivt i frø- og
stikkebede.
AGRO vurderer, derfor, at der
ikke er godkendte alternativer,
da Proxy (ethephon), kan give
skader i form af misfarvede
nåle og misdannelser af
topskud.
Ingen konkrete
angivelser.
Regulering af
træernes
højdevækst er et
centralt
dyrkningsindgreb,
som har stor
betydning for den
samlede økonomi
i produktionen.
Basamid GR
(dazomet)
Rep. 2 (H361d),
mistænkt for at
skade forplant-
ningsevnen.
AGRO vurderer, at der ikke
findes andre godkendte jord
desinfektionsmidler i
Danmark, og der kan heller
ikke findes alternative
metoder, der kan give den
tilstrækkelige bekæmpelse af
de skadevoldere, som
bekæmpes ved
jorddesinfektion med Basamid
GR.
Ingen
oplysninger.
Aktivstoffet er godkendt i
EU i 2011.
Godkendt i Danmark i
2003-2010. Godkendelsen
tilbagekaldt i 2010 pga.
manglende godkendelse af
aktivstoffet i EU.
Ingen firmaer har ansøgt
om godkendelse i Danmark
efter aktivstoffets
godkendelse i EU i 2011.
Der er givet dispensation
siden 2012.
Midlet må kun anvendes til
desinfektion af jord i frø- og
stikkebede på planteskoler.
Midlet skal anvendes i
udbringningsudstyr, som er
tilpasset Surefill-systemet,
eller et godkendt, lukket
poseopskæringssystem for at
beskytte arbejdere således, at
der ikke er nogen
sundhedsmæssig risiko
forbundet med anvendelsen.
Den behandlede jord skal
straks tildækkes med plast i 10
7
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1172: Spm. om et skema, som udbygger ministerens besvarelse af MOF alm. del -1024, til miljø- og fødevareministeren
1816813_0008.png
Middel
(aktivstof)
Klassificeret
Anvendelse/årsag
Alternativer
Økonomi
Godkendelsesstatus
Tidsperiode
Risikobegrænsninger
dage, såfremt behandlingen
foregår udendørs.
Vertimec
(abamectin)
Ikke CMR
klassificeret
Mod trips i porre. Producenterne
har i de senere år fået større og
større problemer med at
bekæmpe trips i porre. Det er kun
Karate 2,5 WG, der er godkendt
til brug i porre mod bl.a. trips
med maks. 2 behandlinger i
samme vækstsæson. Vertimec er
effektivt overfor trips, og virker
samtidig resistensforebyggende,
idet det har en anden
virkemekanisme end Karate 2,5
WG. Desuden har Vertimec en
translaminær effekt, der betyder
at midlet transportres tværs
igennem bladet, og kan bekæmpe
skjulte trips.
Mod pletvingefrugtfluen
(Drosophila suzukii) i jordbær,
hindbær, brombær, kirsebær,
blomme, solbær, ribs, stikkelsbær,
blåbær, aronia, hyben, hyld og
vindruer. Pletvingefrugtfluen er et
nyt skadedyr i Danmark, som kan
forårsage meget store tab. Det er
derfor af stor betydning for
erhvervet, at der er en mulighed
for, at bekæmpe fluen.
Mod enårig rap-græs og andet
græsukrudt i vinterraps.
Resistenstest af agerrævehale og
rajgræs viser, at herbicidresistens
hos agerrævehale er udbredt, og
at der er begyndende problemer
AGRO vurderer, at Karate 2,5
WG (lambda-cyhalothrin) er
det eneste godkendte middel
og der må maksimalt udføres 2
behandlinger pr. sæson.
Vertimec vil være et effektivt
supplement når de 2
sprøjtninger er udført og der
ikke er andre
behandlingsmuligheder.
Ingen
oplysninger.
Midlet har været godkendt i
Danmark siden 2006.
I 2013 blev anvendelsen
begrænset til brug i
væksthuse pga. risiko for
især vandorganismer.
I dispensationen til
anvendelse i porer er der
stillet særlige krav om 30 m
bufferzone til vandmiljøet.
Der er givet dispensation
siden 2013.
Der kun må behandles på
arealer, hvor de tilladte
behandlinger med Karate 2,5
WG har været udført
Det er et vilkår for
anvendelsen, at sprøjteføreren
sidder i en lukket førerkabine
med kulfilter
Der er fastsat 30 meter
bufferzoner til vandmiljøet og
krav om anvendelse af drift-
reducerende dyser.
Der er fastsat sprøjtefrist for
seneste anvendelse før høst.
AGRO oplyser, at der i Norden
og EU arbejdes på at finde
metoder og strategier til
bekæmpelse af
pletvingefrugtfluen i bær, men
der findes endnu ingen
godkendte alternativer til den
ansøgte anvendelse.
Ingen
oplysninger.
Midlet har været godkendt i
Danmark siden 2002 til
brug i væksthuse.
Den regulære godkendelse i
Danmark omfatter ikke
udendørs anvendelser. I EU
vurderingen af udendørs
anvendelser er der krav om
risikobegrænsning ift.
vandorganismer.
Der er givet dispensation
siden 2016.
Midler med propyzamid
har været godkendt i
Danmark siden 1992.
I 2009 blev godkendelsen
til brug i raps tilbagekaldt
pga. risiko for sprøjtefører.
I dispensationen er der stillet
særlige krav om 10-30 meter
bufferzoner til vandmiljøet.
Conserve
(spinosad)
Ikke CMR
klassificeret
For at beskytte bier og
andre bestøvende insekter
må dette produkt ikke
anvendes i blomstrende
afgrøder
Der er fastsat sprøjtefrist for
seneste anvendelse før høst.
Kerb 400 SC
(propyzamid)
Carc 2 (H351)
–
mistænkt for at
være kræft-
AGRO vurderer, at
propyzamid, som er det aktive
stof i Kerb 400 SC, har en
anden virkemekanisme end de
øvrige midler, Agil og Focus
Ultra, og derfor kan bekæmpe
Ingen konkrete
oplysninger.
Græsser i større
mængder kan
konkurrere så
stærkt med
Der kun må behandles på
arealer med store forekomster
af græsukrudt med henblik på
at forebygge resistens mod
ukrudtsmidler samt til
bekæmpelse af enårig rapgræs,
8
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1172: Spm. om et skema, som udbygger ministerens besvarelse af MOF alm. del -1024, til miljø- og fødevareministeren
1816813_0009.png
Middel
(aktivstof)
Klassificeret
fremkaldende
Anvendelse/årsag
Alternativer
Økonomi
Godkendelsesstatus
Tidsperiode
I dispensationen til
anvendelse i raps er der
stillet særlige krav om at
sprøjteføreren skal sidde i
en lukket førerkabine med
kulfilter.
Ansøgning om godkendelse
er modtaget i oktober 2017.
Der er givet dispensation
siden 2010.
Risikobegrænsninger
med resistens hos rajgræs.
Anvendelse af Kerb i vinterraps er
et væsentligt IPM-værktøj i
bestræbelsen på at forebygge
udvikling af herbicidresistens.
Muligheden for at bekæmpe
enårig rapgræs med Kerb på
mange arealer blev afgørende for
etablering af vinterraps.
enårigt græsukrudt i
vinterraps på arealer, hvor der
er fundet resistens. Der er ikke
alternative godkendte
herbicider til denne opgave.
vinterraps, at
udbyttet
nedsættes
betydeligt.
når den i større mængder
konkurrerer med vinterraps.
Der er fastsat krav om, at
sprøjteføreren sidder i en
lukket førerkabine med
kulfilter samt anvendelse af
lavdriftsdyser således, at der
ikke er nogen sundhedsmæssig
risiko forbundet med
anvendelsen.
Der er fastsat sprøjtefrist for
seneste anvendelse før høst.
Midlet må kun anvendes til
vækstregulering af pottede
prydplanter i væksthuse.
Ikke behov for
risikobegrænsende
foranstaltninger, da
anvendelse ikke udgør nogen
risiko for miljø- eller sundhed.
Argylene Plus
(natriumsølvthi
osulfat)
Ikke CMR
klassificeret
Til væktsregulering i pottede
prydplanter i væksthuse.
Det er helt afgørende for
produktionen af en række
ethylenfølsomme arter, at
erhvervet kan anvende
natriumsølvthiosulfat
–
en række
arter vil ikke kunne produceres i
den efterspurgte kvalitet uden
midlet.
AGRO vurderer, at der ikke
findes alternative godkendte
midler.
Værdien af de
berørte arter er ca.
600 mio. kr.
årligt. Langt
hovedparten af
produktionen går
til eksport.
Midler med natriumsølv-
thiosulfat har været
godkendt i Danmark indtil
2016.
Fyldestgørende ansøgning
om fornyelse er ikke
modtaget efter EU
fornyelsen af aktivstoffet i
2014. Ansøger har
problemer med at få
adgang til de nødvendige
data.
Der er givet dispensation i
2017.
NeemAzal-TS
(azadirachlin)
Ikke CMR
klassificeret
Til bekæmpelse af bladlus i
økologisk kerne-, sten- og
buskfrugt.
NeemAzal-T/S er særdeles
effektiv overfor bladlus ikke
mindst de meget skadelige og
svært bekæmpelige røde
æblebladlus, der bl.a. er beskyttet
af et godt vokslag og
sammenrullede blade. NeemAzal-
AGRO vurderer, at
bekæmpelse af bladlus kan
være aktuelt under blomstring
eller i perioder, hvor der er
blomstrende ukrudt, f.eks.
mælkebøtter, som findes i stort
antal i mange økologiske
frugtplantager om foråret.
Derfor vil der være en periode
om foråret/forsommeren, hvor
Ingen
oplysninger, ud
over at bladlys
angreb kan give
skader på både
kvalitet og udbytte
af afgrøderne.
Aktivstoffet er godkendt i
EU i 2011.
Der er indsendt ansøgning
om godkendelse af midlet i
Danmark i 2015 og midlet
er godkendt i august 2016.
Der er givet dispensation i
Frugttræer og bærbuske må
højst behandles 2 gange
indenfor samme vækstsæson
med mindst 10 dages interval
og ikke senere end 14 dage før
begyndende høst.
Der er fastsat 50 meter
bufferzoner til vandmiljøet.
9
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1172: Spm. om et skema, som udbygger ministerens besvarelse af MOF alm. del -1024, til miljø- og fødevareministeren
1816813_0010.png
Middel
(aktivstof)
Klassificeret
Anvendelse/årsag
Alternativer
Økonomi
Godkendelsesstatus
Tidsperiode
årene fra 2013 til 2016.
Risikobegrænsninger
TS er desuden, modsat f.eks.
Spruzit Neu, skånsom overfor
specifikke nytteinsekter, som har
en vigtig rolle med kontrol af
tilbageblivende skadedyr.
Azadirachtin er godkendt til brug
i økologisk produktion.
der ikke er godkendte midler
til bekæmpelse af bladlus i
økologiske æbler, kirsebær,
blommer, solbær, ribs,
stikkelsbær og blåbær.
Det eneste alternativ i
økologisk produktion, Spruzit
Neu er mærket ”Farlig for
bier”, hvilket betyder at midlet
ikke må udbringes over
blomstrende afgrøder eller
ukrudt.
AGRO vurderer, at der ikke er
godkendte herbicider til
nedvisning eller mekaniske
metoder, som på
tilfredsstillende måde kan
nedvisne læggekartofler.
Dansk eksport af
læggekartofler er
kendetegnet ved
et generelt lavt
indhold af
sygdomme, men
den høje
forekomst af PVY-
virus truer den
dansk eksport af
læggekartofler.
Eksportsorterne
anvendes ikke i
Dk kun anvendes
til kvægfoder til 6-
10 kr./hkg mod
ca. 180-400
kr./hkg ved salg
som
læggekartofler.
Tilsvarende begrænsninger er
fastsat for den efterfølgende
godkendelse af midlet.
Spotlight Plus
(carfentrazon
-ethyl)
Ikke CMR
klassificeret*
*
Ingen
klassificering på
tidspunktet for
dispensationen.
Der er nu
foreslået Carc. 2
ifm. EU re-
vurderingen.
Til nedvisning af kartofler
beregnet til læggekartofler.
I Danmark er det kun muligt at
anvende Reglone (diquat) til
nedvisning. Behandling med
Reglone giver ikke en fuldstændig
nedvisning, specielt i de sene
sorter, som anvendes til eksport
og til industriel forarbejdning. Da
genvæksten af nye stængler er
meget modtagelig for virus,
medfører en ufuldstændig
nedvisning en stærkt forøget
risiko for virusinfektion.
Genvæksten er desuden
modtagelig for andre sygdomme
som fx kartoffelskimmel og
rodfiltsvamp og medfører, at
kartoflerne gror videre og
afmodner med forskellig
hastighed. Den mangelfulde
nedvisning medfører en dårligere
kvalitet, et forøget brug af
svampemidler, råd på grund af
høst af umodne knolde samt
større risiko for gengroninger i de
følgende sæsoner.
Aktivstoffet er godkendt i
EU i 2003 og er pt. under
revurdering.
Midlet er ansøgt om
godkendelse i Danmark i
1999, men ansøgning blev
trukket tilbage af ansøger.
Der er givet dispensation i
årene fra 2009 til 2016.
Der er ikke givet
dispensation i 2017, fordi
den nye EU vurdering har
vist, at aktivstoffet er
mistænkt for at være
kræftfremkaldende, og der
dannes flere
nedbrydningsprodukter,
som efter
modelberegninger udvaskes
til grundvand i
koncentrationer over
grænseværdien på o,1
mikrogram/liter.
Der er fastsat 2 meter
bufferzoner til vandmiljøet.
Der var ikke behov for andre
risikobegrænsende
foranstaltninger, da
anvendelsen ikke udgjorde
nogen risiko for sundhed i
henhold til den tidligere EU
vurdering, hvor aktivstoffet
ikke var klassificeret for
kræftfremkaldende
egenskaber.
10
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1172: Spm. om et skema, som udbygger ministerens besvarelse af MOF alm. del -1024, til miljø- og fødevareministeren
1816813_0011.png
Middel
(aktivstof)
Klassificeret
Deter FS 250
(clothianidin)
Ikke CMR
klassificeret
Anvendelse/årsag
Alternativer
Økonomi
Godkendelsesstatus
Tidsperiode
Risikobegrænsninger
Til bejdsning af vinterhvede og
vinterbyg mod bladlus i lukkede
industrielle anlæg.
Bekæmpelse af bladlus ønskes for
at undgå at de overfører smitte af
virussygdommen havrerødsot, der
har været et stort problem i
vækstsæsonen 2014/15. Virussen
overføres ved bladlusenes sugning
på kornplanterne og om
havrerødsot bliver et problem
afhænger bl.a. af såtidspunkt,
mængden af bladlus om efteråret
og vejrforholdene.
Eneste alternativ er 1-2
sprøjtninger med pyrethroider,
hvilket vil øge risikoen for
udvikling af resistens.
Til bekæmpelse af bladlus ved
bejdsning er der ingen
godkendte midler.
Til bekæmpelse af bladlus ved
sprøjtning om efteråret er der
godkendt flere midler, der
alle har et pyrethroid som
aktivstof samt Teppeki med
aktivstoffet flonicamid.
Til anvendelse om foråret er
desuden godkendt Pirimor
med aktivstoffet pirimicarb.
Det er således muligt at
bekæmpe bladlus ved
sprøjtning om efteråret, men
med kun 2 forskellige
aktivstoffer til rådighed, vil det
sandsynligvis øge risikoen for
at bladlusene udvikler
resistens fordi det, bortset fra
pirimicarb, er de samme
aktivstoffer, der anvendes ved
bekæmpelse af bladlus om
foråret.
Bejdsningen vil give en
mulighed for effektiv
bekæmpelse af bladlus om
efteråret og dermed minimere
risikoen for angreb af
havrerødsot, uden at dette
medfører øget risiko for at
bladlus udvikler resistens mod
de få aktivstoffer, der er
godkendt til bekæmpelse af
bladlus i korn ved sprøjtning.
Gennemsnits
udbyttet i vinter
hvede er 7 tons pr.
ha. Tabet skønnes
at være 25 %,
svarende til 1,75
tons per ha til en
pris af 1500 kr.
per ton = 2625 kr.
per ha.
Gennemsnits
udbyttet i vinter
byg er 6 tons pr.
ha. Tabet skønnes
at være 50 %,
svarende til 3 tons
per ha til en pris
af 1500 kr. per ton
= 4500 kr. per ha.
Med 25.000 ha
vinter hvede og ca.
15.000 ha of
vinter byg bliver
det samlede tab
133 mill. kr.
Clothianidin er godkendt til
bejdsning af vinterkorn i
EU (denne anvendelse er
ikke omfattet af EU-
forbuddet da vinterkorn
ikke er attraktiv for bier).
Der er ansøgt om
godkendelse i 2016, men
denne godkendelse blev
afvist pga. manglende
dokumentation.
Der er givet dispensation i
2015.
Bejdsningen må kun foretages
indendørs i lukkede
industrielle anlæg.
Det bejdsede korn må kun sås i
risikoområder for virussyg-
dommen havrerødsot, og hvis
der sås tidligt.
Der er stillet krav til såning af
det bejdsede korn, hvor der
skal anvendes passende
radsåningsudstyr, som sikrer
en god nedfældning i jorden,
minimalt spild under
anvendelsen og minimal
frigivelse af støv. Endvidere
skal de bejdsede frø dækkes
med jord og ikke dækkede
korn skal opsamles for at
beskytte fugle.
Spruzit Neu
(pyrethrin og
Til bekæmpelse af insekter i
økologisk produktion af
Agro udtaler, at der i økologisk
dyrkning ikke er godkendte
Ingen
oplysninger, ud
Pyrethrin og rapsolie er
godkendt i EU siden 2008.
Der er fastsat 30 meter
bufferzoner til vandmiljøet og
11
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1172: Spm. om et skema, som udbygger ministerens besvarelse af MOF alm. del -1024, til miljø- og fødevareministeren
1816813_0012.png
Middel
(aktivstof)
Klassificeret
rapsolie)
Ikke CMR
klassificeret
Anvendelse/årsag
Alternativer
Økonomi
Godkendelsesstatus
Tidsperiode
Risikobegrænsninger
frilandsgrøntsager, i salat og
krydderurter i væksthus, i rød- og
hvidkløver til frø og hestebønner
til foder.
For frilandsgrønsagerne er det
specielt sidst på sommeren og i
efteråret at skadedyrene kan gøre
stor skade, idet det ikke er muligt
at bruge insektnet pga. mindre lys
og større risiko for svampeangreb.
For salat i væksthus er det
problemer med forskellige arter af
bladlus og for krydderurter i
væksthus er det cikader og tæger.
I rød- og hvidkløver kan
kløversnudebillen forårsage
meget alvorlige angreb, og i
hestebønner er det
bedebladlusene der er problemet.
Det er helt afgørende, at de
økologiske producenter får
mulighed for at anvende et
effektivt middel mod bidende og
sugende insekter. Det vil gøre det
muligt i første omgang at
fastholde den danske økologiske
produktion og på sigt øge arealet.
Til bekæmpelse af bladhvepse,
bladlus, sommerfuglelarver og
kirsebærfluer i økologisk frugt- og
bærproduktion
De økologiske producenter af
frugt og bær har ingen mulighed
har for at bekæmpe bladhvepse,
kirsebærflue og sommerfugle-
larver, hvilket påvirker såvel
udbytte som kvalitet.
Det er derfor helt afgørende, at de
økologiske producenter får
alternativer til hovedparten af
de ansøgte anvendelser af
Spruzit Neu.
over at bladlys
angreb kan give
skader på både
kvalitet og udbytte
af afgrøderne.
Midler med stofferne har
været godkendt i Danmark
side2007.
Fyldestgørende ansøgning
om fornyelse til
erhvervsmæssig anvendelse
blev ikke modtaget efter EU
fornyelsen af aktivstofferne
i 2008.
Der er ansøgt om
godkendelse af midlet i
2014.
Midlet er godkendt i august
2016.
Der er givet dispensation i
årene fra 2012 til 2015.
sprøjtefrist for seneste
anvendelse før høst.
Tilsvarende begrænsninger er
fastsat for den efterfølgende
godkendelse af midlet.
Spruzit Neu
(pyrethrin og
rapsolie)
Ikke CMR
klassificeret
Agro udtaler, at der i økologisk
dyrkning ikke er godkendte
alternativer til de ansøgte
anvendelser af Spruzit Neu.
Ingen
oplysninger, ud
over at bladlys
angreb kan give
skader på både
kvalitet og udbytte
af afgrøderne.
Se ovenfor.
Midlet er godkendt i august
2016.
Der er givet dispensation i
årene fra 2012-2015.
Frugttræer og bærbuske må
højst behandles 2 gange
indenfor samme vækstsæson
med mindst 7 dages interval og
ikke senere end 3 dage før
begyndende høst.
Der er fastsat 50 meter
bufferzoner til vandmiljøet.
Tilsvarende begrænsninger er
fastsat for den efterfølgende
12
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1172: Spm. om et skema, som udbygger ministerens besvarelse af MOF alm. del -1024, til miljø- og fødevareministeren
1816813_0013.png
Middel
(aktivstof)
Klassificeret
Anvendelse/årsag
Alternativer
Økonomi
Godkendelsesstatus
Tidsperiode
Risikobegrænsninger
mulighed for at anvende et
effektivt middel mod bladhvepse,
kirsebærflue og sommerfugle-
larver. Det vil gøre det muligt i
første omgang at fastholde den
danske økologiske produktion af
frugt og bær og på sigt øge arealet.
Topflor
(flurprimidol)
Rep. 1A (H360)
og Rep 2
(H361),
skadende for
forplantningsev
nen og mistænkt
for at skade
fostre
.
Under mistanke
for at være
hormon-
forstyrrende.
Til vækstregulering af prydplanter
i væksthus.
Specielt produktionen af
udplantningsplanter i
forårsperioden er meget hårdt
ramt. Der har i en årrække været
udført screeninger/forsøg med
alternative vækstregulerings-
midler i et begrænset antal
prydplanter i væksthus. Det har
ikke været muligt, på baggrund af
forsøgene/ afprøvningerne, at
lave nye vejledninger til
vækstregulering af en række
prydplanter til udplantning
(sommer-blomster), hvor der
hidtil er anvendt Topflor.
Det er helt afgørende for
erhvervet, at have et effektivt
vækstreguleringsmiddel som
Topflor til rådighed indtil der er
fundet et eller flere alternative
midler eller teknikker til de
ansøgte kulturer.
AGRO vurderer, at
gartnerne i stor udstrækning
selv prøver forskellige
kombinationer i de arter hvor
de traditionelt har brugt
Topflor, men det er
vurderingen, at det kun er i
nogle arter hvor man er klar til
at undvære Topflor; for en
lang række arter vil det ikke
være muligt at lave samme
plantekvalitet uden Topflor
som man kan med Topflor.
Det vurderes derfor at der ikke
er alternativer til den ansøgte
dispensation for Topflor.
Ingen
oplysninger.
Aktivstoffet blev ikke-
godkendt i EU i 2009 og
heller ikke i 2011 efter
genansøgning pga. risiko
for arbejdere (og miljø ved
udendørs anvendelse).
Midler med flurprimidol
har været godkendt i
Danmark fra 1995 til 2009.
Der er givet dispensation i
årene fra 2010 til 2015.
godkendelse af midlet.
Kun dispensation til
anvendelse i væksthuse.
Der er fastsat særlige
risikobegrænsende
foranstaltninger ift. arbejdere.
Herunder skiltning, brug af
værnemidler, karensperiode
på 7 dage for håndtering af
jord og planter således, at der
ikke er nogen sundhedsmæssig
risiko forbundet med
anvendelsen.
Anvendelsen skal endvidere
overholde de særlige
retningslinjer for brug af
hormonforstyrrende stoffer i
væksthuse. (Se
http://mst.dk/kemi/pesticider
/bruger/vejledninger-og-
vaerktoejer/skaerpet-
sikkerhed-for-
hormonforstyrrende-
pesticider-i-gartnerier/
)
13