KUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 221: Spm. om at oversende det forslag om niveaufastsættelse, dateret 6. juli 2017, som analysefirmaet Seismonaut har udarbejdet, til kulturministeren

Kulturudvalget 2016-17
KUU Alm.del
Offentligt

Anbefalinger til 4lankmedieudvalget

Seismonaut • 06.07.2017

Introduktion

Seismonaut har udarbejdet anbefalinger til Blankmedieudvalget med henblik på opdatering af blankmedieordningen. Anbefalingerne bygger på den

undersøgelse, Seismonaut har gennemført for udvalget vedrørende markedet for lagringsmedier og danskernes kopieringsadfærd.

Anbefalingerne rummer følgende elementer:

Indledende metodiske betragtninger

Model for kategorisering af lagringsmedier

Vurdering af lagringsmedier der fritages fra ordningen

Gennemgang af relevante faktorer for takseringsniveau, herunder:

EU-retlige principper

Fastsættelse af lagringsmediernes kopieringsfaktor

Referencepunkter for taksering

Værdiansættelse og tab

Forslag til taksering efter dynamisk og statisk model

Estimat af det årlige provenu

Vurdering af dynamisk og statisk model

Anbefalingerne præsenteres på de følgende sider.

. Indledende metodiske betragtninger

Evidens fra adfærdsundersøgelse som afsæt

Anbefalingerne tager afsæt i den evidens, som den forudgående undersøgelse har tilvejebragt. Evidensen vejer tungest i forhold til vurderingen af

de omfattede lagringsmedier såvel som den anbefalede takseringsmodel. Nærmere henvisninger til evidensgrundlaget følger i de enkelte

anbefalinger.

Compliance med EU-retlig ramme

Anbefalingerne er i compliance med den EU-retlige ramme, som er fremsat i notat af Kulturministeriet d. 9. Juni 2017. Vi har taget særligt hensyn til

følgende principper:

●

Princippet om

berettiget formodning,

hvorved udstyrets egnethed til kopiering i udgangspunktet berettiger til opkrævelse af kompensation

uagtet den individuelle brug.

Princippet om

minimal skade,

hvorved kompensationen ikke opkræves i tilfælde, hvor skaden for rettighedshaverne anses for at være

minimal.

Princippet om

ligebehandling,

hvorved ensartede lagringsmedier ikke må behandles forskelligt og forskellige lagringsmedier ikke må

behandles ens, med mindre der er sagligt belæg for det.

. Model for kategorisering af lagringsmedier

kategoriseringen af lagringsmedier har vi tilstræbt at skabe størst mulig fleksibilitet i forhold til den teknologiske udvikling. Efter belgisk forbillede

har vi derfor anvendt en

generisk kategorisering,

Med den generiske kategorisering benævner vi ikke specifikt udstyr såsom e-bogslæser,

mp3-afspiller el.lign, men anvender i stedet nogle typificeringer af lagringsmedier, som samlet set regnes for at være omfattet af ordningen. Det

muliggør løbende indrullering af nye integrerede lagringsmedier i ordningen uden at ændre lovteksten.

De foreslåede generiske kategorier er:

●

Løse lagringsmedier,

herunder optiske og flash-baserede lagringsmedier

Mobile lagringsmedier,

herunder smartphones, tablets og medieafspillere

Lagringsmedier i hjemmet,

herunder eksterne harddiske samt apparater med indbygget lagringskapacitet og/eller optagefunktion.

Som udgangspunkt er alt udstyr inden for ovenstående kategorier omfattet ordningen. Dog har vi under hensyn til princippet om minimal skade

samt med henvisning til ligebehandlingsprincippet foretaget en konkret vurdering af, hvilke lagringsmedier der

ikke

skal være omfattet af

ordningen, selvom de falder inden for ovenstående kategorier. Vurderingen bygger på en identificering af lagringsmedier, der er genstand for ingen

eller minimal kopieringspraksis, og derfor udgør minimal skade. Denne vurdering vil være nødvendig at foretage løbende, når nyt udstyr

introduceres på markedet, evt. som en del af fortløbende markedsundersøgelser.

Anbefalet

kategorisering af

lagringsmedier

●

Løse lagringsmedier

○

Optisk (CD-R, DVD og Blu-ray)

○

Flash (USB, hukommelseskort)

Mobile lagringsmedier

○

Smartphone

○

Tablet

○

Medieafspillere

Lagringsmedier i hjemmet

○

Eksterne harddiske

○

Apparater med indbygget lagring

○

Apparater med optagefunktion

●

. Vurdering af lagringsmedier der fritages fra ordningen

EU-domstolen har med princippet om

berettiget formodning

stadfæstet, at udstyrets anvendelighed til kopiering i sig selv er tilstrækkelig til at

opkrævelse kompensation. Dog fremgår det af infosoc-direktivet, at

“i visse situationer, hvor skaden for rettighedshaveren er minimal, bør der ikke

være betalingspligt”.

Det er op til EU-landene selv at sætte en tærskel for, hvornår skaden kvalificeres som minimal.

Med afsæt i adfærdsundersøgelsen har vi udarbejdet en model til bedømmelse af lagringsmediernes individuelle “kopieringsfaktor” (mere herom

på under 4.b ). Med afsæt i modellen har vi fastsat en nedre tærskelværdi. Udstyr der falder under denne tærskelværdi fritages fra ordningen idet

udstyrets kopieringsfaktior er så lav, at der vil være tale om minimal skade. Det gælder

smart-watch, spillekonsoller og cloud-tjenester.

Dertil kommer analoge medier i form af

løse kassette- og VHS-bånd,

som vi anbefaler fritaget fra ordningen grundet meget lave salgstal. Der er

solgt ca. 1.629 kassettebånd og 75 VHS-bånd i 2016. Dertil kommer, at udstyret har en lav kopieringsfaktor jf. modellen under pkt. 4.b.

Kopieringsfaktoren og salgstallene taget i betragtning kan det konkluderes, at meget få danskere fremadrettet vil anvende disse medier til lovlig

kopiering af beskyttet materiale.

Mini-Disc

er udgået af handlen og er derfor også fritages den opdaterede ordning. Slutteligt bør

Media-gateways

i form af Google Chromecast

og Apple TV fritages ordning, da de ikke har lagringskapacitet egnet til privatkopiering.

Lagringsmedier

Begrundelse for fritagelse

Kopieringsfaktor under nedre

tærskelværdi

Kopieringsfaktor under nedre

tærskelværdi

Kopieringsfaktor under nedre

tærskelværdi

Lave salgstal kombineret med

lav kopieringsfaktor

Udgået i handlen

Ikke egnet til kopiering

Lagringsmedier der

fritages fra

ordningen

Smart-watches

Spillekonsoller

Cloud-tjenester

Analoge kassette- og

VHS-bånd

Mini-Disc

Media Gateways, herunder

Apple TV og Chromecast

.a EU-retlige principper for fastsættelse af taksering

Takseringen af de omfattede lagringsmedier skal fastsættes under hensyn til følgende EU-retlige principper:

●

Princippet om rimelig kompensation og begrebet skade:

Det er formålet med ordningen at yde kompensation for den skade, som

berørte rettighedshavere har lidt som følge af lovlig privatkopiering. Skade skal i første omgang forstås sådan, at udstyrets egnethed til

kopiering alene er tilstrækkeligt til at antage, at der finder kopiering sted, og dermed også en skadevirkning for rettighedshaverne.

Begrebet rimelig kompensation rummer dog den nuancering, at hvis udstyret er multifunktionelt og kopieringsfunktionen er sekundær, kan

dette give anledning til en lavere kompensation.

Ligebehandlingsprincippet:

Formålet med dette princip er at sikre, at ensartede situationer ikke behandles forskelligt, og at forskellige

situationer ikke behandles ens. I forhold til takseringen betyder det, at ensartede medier skal have en ensartet takst, med mindre

forskelsbehandlingen kan begrundes. På samme vis gælder, at forskelligartede medier ikke skal have en ensartet takst, med mindre der

er en faglig begrundelse herfor.

●

På baggrund af undersøgelsen har vi udviklet en model, der angiver lagringsmediernes kopieringsfaktor baseret på forbrugernes

kopieringsadfærd. Kopieringsfaktoren tjener til at imødekomme princippet om skade og rimelig kompensation, idet en lav kopieringsfaktor

omsættes til en lavere taksering og en høj kopieringsfaktor omsættes til en højere taksering. Dertil tjener modellen til at imødekomme

ligebehandlingsprincippet, idet kopieringsfaktoren giver sagligt belæg for at kategorisere lagringsmedierne i nogle ensartede takseringsniveauer.

.b 4aggrund for fastsættelse af kopieringsfaktor

Adfærdsundersøgelsen afdækker tre parametre som vi anser for primære i forhold til udstyrets kopieringsfaktor:

Udstyrets anvendelse til kopiering

Hyppighed for brug af kopieret materiale på udstyret

Andel af udstyrets kapacitet benyttet til kopiering.

Lagringsmediernes indbyrdes rangering på ovenstående tre parametre har vi omsat til en samlet score. Denne score er udtryk for udstyrets

samlede kopieringsfaktor. Kopineringsfaktoren er dernæst niveauinddelt i tre niveauer: Høj faktor, lav faktor samt minimal faktor. Sidstnævnte

udgør den føromtalte nedre tærskelværdi - dvs. udstyr med en kopieringsfaktor under denne tærskelværdi fritages fra ordningen.

Adfærdsundersøgelsen viser, at der ikke er belæg for at operere med en mere detaljeret niveauinddeling end høj/lav/minimal. Det skyldes, at

kopieringsadfærden generelt er begrænset på tværs af alle lagringsmedier. Set i lyset af den begrænsede kopieringsadfærd er der således ingen

lagringsmedier, der kvalificerer sig til en særskilt høj eller særskilt lav taksering.

.b Model til fastsættelse af kopieringsfaktor

Lagringsmedier

Harddiskoptager/DVD-/Blu-ray-afspiller m. optagefunktion

Smart TV

TV Boks/set-topboks m. optagefunktion

Bærbar medieafspiller

Computer

Løse CD-R, DVD og Blu-ray

Smartphone

Løse kassette og VHS-bånd

Netværksharddisk

Ekstern harddisk

Tablet

USB-sticks og memorycards

Smart watch

Cloud-tjeneste

Spillekonsol

Rangering 1: Rangering 2: Rangering 3: Samlet

Anvendelse Hyppighed

Kapacitet

score

Kopierings-

faktor

4 HØJ

5 HØJ

12 HØJ

13 HØJ

17 HØJ

21 LAV

22 LAV

26 LAV

31 LAV

35 LAV

37 MINIMAL

41 MINIMAL

43 MINIMAL

.c Referencepunkter for taksering

Den EU-retlige ramme overlader det til medlemslandenes individuelle skønsmargen at fastsætte de konkrete takster. Som resultat heraf kan det

iagttages, at der på tværs af EU-landene findes vidt forskellige niveauer for taksering. Det kan være et udtryk for, at landene har forskelligt

videngrundlag til rådighed, eller at de politiske omstændigheder er forskellige.

Den evidens der er tilvejebragt i adfærdsundersøgelsen har vi anvendt til at identificere udstyr, der ikke bør omfattes af ordningen, samt til at

fastsætte en kopieringsfaktor for de individuelle typer af udstyr. Evidensen rækker imidlertid ikke til fastsætte det konkrete takseringsniveau (se

også 4.d).

Til at fastsætte takseringsniveauet har vi i stedet anvendt følgende referencepunkter:

●

Takseringsniveauet i sammenlignelige EU-lande

Ordningens samlede provenu set i forhold til tidligere år i Danmark (i 2017-tal).

Sammenligneligheden med andre lande har været retningsgivende men ikke bestemmende for de fastsatte takster. Vi har haft særlig

opmærksomhed på de hollandske takster, hvor der er indført forholdvis simplificerede takseringsintervaller.

Tidligere års provenu er anvendt som referencepunkt idet vi vurderer, at provenuet for den nye ordning ikke bør overskride 2005-niveauet, som er

det sidste år inden indførelsen af DVD-garantien. Den vurdering beror på, at kopieringsadfærden må formodes at have været mere udbredt i 2005

end i dag, da salget af løse blankmedier var markant større. Det skal bemærkes, at tidligere års provenu alene er anvendt som referencepunkt og

ikke som styrende faktor for takseringen.

.d Værdiansættelse og tab

Værdiansættelsen af det kopierede materiale i Danmark er ca. 1 mia. kr. pr. år i streaming-værdi og ca. 4,6 mia. kr. i købsværdi.

Værdiansættelsen kan anvendes til at dokumentere, at der er et væsentligt tab for rettighedshaverne forbundet med den kopiering, der har

fundet sted frem til i dag. Værdiansættelsen bør dog ikke tjene som rettesnor for det samlede årlige provenu ved den opdaterede

blankmedieordning. Det skyldes følgende forhold:

●

Værdiansættelsen er beregnet på baggrund af det akkumulerede kopierede materiale i Danmark over tid. Af de 474 mio. filer i

Danmark, som erstatter et køb, kan et ukendt antal filer være kopieret for flere år siden. Adfærdsundersøgelsen viser, at kun 17% af

danskerne har kopieret materiale inden for de seneste 6 måneder. Det indikerer, at den akkumulerede kopiering er historisk betinget

og ikke kan fremskrives.

Værdiansættelsen tager afsæt i markedsværdien af det kopierede materiale, dvs. salgsprisen ved hhv. køb og streaming.

Markedsværdien er ikke enslydende med rettighedshavernes tab, idet der er mange andre led i værdikæden, der har andel i den tabte

omsætning. Det er ikke muligt at beregne rettighedshavernes faktiske tab, da der er for mange usikre faktorer i beregningen -

herunder ikke mindst usikkerheden om brugernes hypotetiske adfærd såfremt kopieringen ikke var mulig og/eller tilladt.

●

. Forslag til taksering efter dynamisk og statisk model

I de fleste EU-lande er der indført takseringsniveauer baseret på kapacitetsintervaller. Vores undersøgelse viser dog, at kapaciteten ikke er et

relevant parameter for takseringen, da det for alle udstyrstyper gælder, at mindre end 25% af kapaciteten anvendes til kopiering, og i mange

tilfælde langt mindre endnu. I stedet anvender vi udstyrets samlede kopieringsfaktor som primær differentiator mellem takseringsniveauerne.

Vi har udarbejdet to modeller for taksering - en dynamisk og en statisk model:

●

I den dynamiske model

anvender vi to takseringsniveauer: Høj takst og lav takst. En høj kopieringsfaktor omsættes til den høje takst,

mens en lav kopieringsfaktor omsættes til den lave takst. Den høje og lave takst er differentieret for hhv. løse og integrerede

lagringsmedier af hensyn til salgspriserne på enhederne (løse lagringsmedier er langt billigere i enhedspris end integrerede

lagringsmedier). Det er efter vores vurdering ikke meningsfuldt at anvende mere detaljerede takseringsniveauer i den dynamiske

model, idet det for alle lagringsmedier gælder, at kopieringsadfærden er relativt begrænset. Taksterne fremgår på følgende side.

I den statiske model

har vi ensrettet taksterne på tværs af alle lagringsmedier, dog igen med differentiering mellem løse og

integrerede lagringsmedier af hensyn til enhedspriserne. Taksterne i den statiske model er beregnet ved at dividere provenuet fra den

dynamiske model med antal solgte enheder for hhv. løse og integrerede lagringsmedier. Den statiske model giver altså samme

provenu som den dynamiske model, blot med den forskel, at takseringen spredes jævnt ud på de omfattede lagringsmedier uagtet

deres kopieringsfaktor. Taksterne fremgår på følgende side.

●

Lagringsmedier

Takster anført i kr.

Dynamisk model

Høj takst

Lav takst

Statisk model

Ensrettet takst

Anbefalet taksering

ved dynamisk og

statisk model

Løse lagringsmedier

Optisk

Flash

Mobile lagringsmedier

Smartphone

Tablet

Medieafspillere

Lagringsmedier i hjemmet

Ekstern harddisk

Apparater med indbygget

lagring

Apparater med indbygget

optagefunktion

Årligt provenu i DKK

26,08

43.943.908

11,18

15,42

43.943.908

26,08

11,18

15,42

1,49

1,96

Se bilag 1 for detaljerede oplysninger om salgstal mv.

. Estimat af årligt provenu

Det årlige provenu på 43.943.908 mio. kr. er beregnet på baggrund af de tilgængelige salgstal fra 2016. I datagrundlaget indgår ikke salgstal

for hhv. bærbare medieafspillere, harddiskoptagere/DVD-afspillere med optagefunktion samt TV-bokse. Provenuet fra disse lagringsmedier vil

således komme oven i det estimerede provenu. Det skal bemærkes, at markedet for integrerede lagringsmedier er meget dynamisk, og det er

derfor vanskeligt at fremskrive, hvordan provenuet vil udvikle sig fremadrettet.

Provenuet i 2005 var på 47,4 mio. kr., hvilket svarer til 57,1 mio. kr. i 2017-tal. Et provenu på 43,9 mio. kroner i dag fremstår som et fornuftigt

leje, eftersom kopieringsadfærden må antages at have været mere udbredt i 2005, hvor salget af løse blankmedier var langt højere.

Ser vi på provenuet per indbygger ligger det på niveau med det aktuelle provenu i Sverige og lavere end provenuet i Finland, Belgien og

Holland (se tabel nedenfor). Det skal bemærkes, at såfremt den svenske domstol stadfæster CopySwedes taksering på mobiltelefoner vil

provenuet forventeligt stige i Sverige. Provenuet i Holland, Belgien og Finland vil muligvis blive justeret efterhånden som landene får adgang til

mere viden om markedet og kopieringsadfærden via deres respektive markeds- og adfærdsundersøgelser.

Provenue i EUR

Årligt provenu

Provenu per indbygger

Holland

28.219.741

1,67

Belgien

24.986.442

2,21

Sverige

10.285.356

1,05

Finland

11.000.000

2,01

Gsn.

1,74

Danmark

5.898.511

1,02

Indbyggertal i Danmark pr. 2. kvartal 2017: 5.756.170 personer

. Vurdering af dynamisk og statisk model

Som præsenteret under pkt. 5 er der mulighed for at indføre en dynamisk og en statisk takseringsmodel. Begge modeller har sine fordele og

ulemper:

●

Den dynamiske model

tager bedst højde for lagringsmediernes kopieringsfaktor og rammer dermed mere præcist på de mest relevante

lagringsmedier. Modellen har den ulempe, at det vil kræve løbende vurdering af nye lagringsmedier om de har en høj eller lav

kopieringsfaktor. Fastsættelsen af kopieringsfaktoren vil kræve nærmere empirisk analyse. Det kan dog vise sig relevant under alle

omstændigheder at gennemføre løbende monitorering af kopieringsadfærden og markedet for lagringsmedier, hvormed den empiriske

analyse af nye medier kan indlejres i dette arbejde.

Den statiske model

tager ikke højde for kopieringsfaktoren og stiller derved ikke krav om detaljeret empirisk analyse af nye medier. Dog

skal det fortsat løbende vurderes, om nye medier skal omfattes af blankmedieordningen eller ej. I denne vurdering er kopieringsfaktoren et

nyttigt redskab, og igen kan det således vise sig relevant med løbende monitorering af markedet og adfærden. Det skal bemærkes, at den

statiske model kan være i konflikt med ligebehandlingsprincippet, idet forskelligartede medier behandles ens. Den faglige begrundelse for

den ensartede behandling vil i den henseende være, at samtlige lagringsmedier kun i ringe grad anvendes til kopiering. Ingen

lagringsmedier kvalificerer sig til en særskilt høj eller lav taksering, hvormed medierne retteligt kan sammenlignes.

●