Grønlandsudvalget 2016-17
GRU Alm.del
Offentligt
1710837_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
13. januar 2017
J nr. 2017-90
Grønlandsudvalget har i brev af 16. december 2016 stillet mig følgende spørgsmål
20 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 22
Hvilken effekt har det på, hvor hurtigt den efterladte forurening ved Camp Century
kommer frem fra isen, at der som følge af den globale opvarmning, skabes lodrette
smeltevandskanaler fra indlandsisens overflade til grundfjeldet, som betyder, at
isen ”glider” på fjeldet og bevæger sig hurtigere ud mod iskanten?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for De Nationale Geologiske Undersøgelser for Dan-
mark og Grønland (GEUS), som har oplyst følgende:
”Det tager mellem 10.000 og 100.000 år for fast is med beliggenhed ved Camp
Century at flyde til randen af Grønlands indlandsis. Studier fra andre steder på
indlandsisen indikerer, at smeltevand mellem isen og grundfjeldet kan øge isens
flydehastighed med nogle få procent (<5%), fordi isen ’glider’ på grundfjeldet. Med
denne relativt lille øgning i isflydehastigheden er det usandsynligt, at den faste is,
som nu befinder sig ved Camp Century, vil nå randen af indlandsisen på mindre
end 10.000 år.
I den videnskabelige artikel i Geophysical Research Letters fra 4. august 2016 vur-
deres det, at isen i Camp Century-området om cirka 150 år forventeligt vil være
smeltet så meget, at basen vil blive blotlagt. Der er således ingen sammenhæng
mellem isens flydehastighed og en mulig eksponering af Camp Century.”
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/1
www.efkm.dk