Forsvarsudvalget 2016-17
FOU Alm.del
Offentligt
1797192_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
4. oktober 2017
Folketingets Forsvarsudvalg har den 6. september 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 170 til
forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Bram-
sen (S).
Spørgsmål nr. 170:
Ministeren bedes redegøre for, hvorfor forsvaret i dag ikke anvender HCA Airport til test af
droner og uddannelse af droneførere, når det i den nationale dronestrategi fra 2016 frem-
går, at netop dette testcenter er et afgørende element i industriens udvikling i Danmark.
Svar:
Ved indkøb af materielsystemer, herunder droner, anskaffes som udgangspunkt systemer, som
allerede er afprøvet og i drift ved internationale samarbejdspartnere eller leverandører. I forbin-
delse med anskaffelse af PUMA systemet i 2012 blev kandidaterne testet ved tilbudsgiverne.
Test af opdateringer til systemet sker ofte i tilknytning til de operative brugeres nærmiljø, hvor
forsvarets operative ekspertise ligeledes er placeret.
Forsvaret har tidligere henvendt sig til HCA Airport mhp. at gennemføre en specifik test, men
HCA Airport kunne desværre ikke facilitere denne, hvorfor testen blev gennemført i andet regi.
Myndigheder under Værnsfælles Forsvarskommando gennemfører uddannelser og operative
øvelser med droner f.eks. ved Hærens Efterretningscenter i Varde.
Forsvaret har til dato således ikke haft behov for anvendelse af HCA Airport til test af droner og
uddannelse af droneførere.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200