Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 12. april 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 267 (Alm. del) af 15.
marts 2017 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvad det økonomiske råderum vil være i 2040 i forhold
til 2017, hvis der skal være balance på de offentlige finanser i 2040? Dvs. en
beregning på, hvor meget det offentlige forbrug kan øges frem til 2040 uden
at der laves nye indtægtsgivende arbejdsudbudsreformer.
Svar
Det finanspolitiske råderum opgøres inden for en mellemfristet planlægningshori-
sont, hvor der er taget stilling til de finanspolitiske prioriteringer og de overordne-
de mål for dansk økonomi, herunder for den strukturelle saldo. De mellemfristede
tidshorisonter strækker sig typisk over 8-9 år.
En beregning af den mulige vækst i det offentlige forbrug frem mod 2040 er såle-
des af illustrativ karakter. Tidshorisonten er for lang til at være en operativ plan-
lægningshorisont. Det skyldes blandt andet, at det langt overvejende vil være
fremtidige Folketing og regeringer, der vil skulle udmønte de finanspolitiske prio-
riteringer til den tid. Ligeledes er usikkerheden forbundet med økonomiske frem-
skrivninger forbundet med større usikkerhed, desto længere tidshorisonten er.
I de illustrative beregninger er der taget udgangspunkt i forløbet fra august 2016,
hvor der er strukturel balance i 2020. I dette forløb følger de offentlige udgifter og
indtægter beregningstekniske principper efter 2020 og der er i en periode fra ca.
2030 til godt 2050 udsigt til betydelige offentlige underskud ved uændret politik
–
den såkaldte hængekøjeudfordring. I det beregningstekniske forløb vokser det
offentlige forbrug ekskl. afskrivninger med godt 1 pct. årligt i gennemsnit i 2021-
2040
1
.
I et forløb med strukturel balance i 2040 vil den offentlige forbrugsvækst ekskl.
afskrivninger i 2021-2040 skulle reduceres til ca. 0,9 årligt i gennemsnit og det
frigjorte provenu vil skulle anvendes til saldoforbedringer, så også de offentlige
1
I forløbet fremskrives de nominelle udgifter til offentligt forbrug ud fra et princip om, at udgifterne pr. burger følger
lønudviklingen og at brugergrundlaget følger det beregnede demografiske træk på de offentlige ydelser. De offentlige
lønninger vokser i takt med de private lønninger og lønudgifterne udgør en fast andel af det offentlige forbrug.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk