Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1793755_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Finn Sørensen (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 31. august 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
558 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen (EL).
Spørgsmål nr. 558:
28. september 2017
J.nr. 2017 - 6136
”Vil
ministeren bekræfte, at målstyring af tilkendelser af førtidspension og visitati-
on til fleksjob er en helt central del af reformen af førtidspension og fleksjob, i og
med, at denne målstyring nævnes i lovbemærkningerne, hvor det hedder at "Der
skal udarbejdes måltal for udviklingen på fleksjob- og førtidspensionsområdet, der
kan indgå i den årlige opfølgning på udviklingen både på landsplan, regionalt og
kommunalt. De konkrete måltal er direkte udledt af beregningerne bag konsekven-
serne af reformen. Der vil således være en sammenhæng mellem målopfyldelse og
opnåelse af de forventede besparelser. De konkrete måltal kan anvendes som pej-
lemærker for udviklingen på området, både i den overordnede statslige styring og i
den kommunale."
Svar:
Det er korrekt, at det i aftaleteksten til reformen af førtidspension og fleksjob fra
2012 og af lovbemærkningerne fremgår, at der skal udarbejdes måltal for udviklin-
gen på reformområdet.
Jeg kan oplyse, at forligskredsen i 2014 blev enig om ikke længere at anvende sta-
tistiske måltal for de enkelte ordninger til at følge op på reformen.
Forligskredsen blev i stedet enig om at følge systematisk op på reformen via en
række indikatorer, der samlet set kan give et billede af, hvorvidt reformen er på
sporet og lever op til det, der var intentionen. Det blev i den sammenhæng aftalt, at
der ikke skulle fastsættes specifikke kvantitative vejledende måltal for de enkelte
ordninger.
De centrale indikatorer findes i dag på jobindsats.dk. De offentligt tilgængelige
målinger skaber en gennemsigtighed i forhold til jobcentrenes præstationer, et fæl-
les grundlag for at drøfte indsatsen og mulighed for identifikation af områder, hvor
der er behov for særlige understøttende aktiviteter, mere dybdegående analyser mv.
Det drejer blandt andet om tilgang til førtidspension, indsatsen i ressourceforløb,
afgangstal fra ressourceforløb til job og uddannelse, udviklingen i ledigheden
blandt fleksjobbere og progression i timeantallet for fleksjobansatte på få timer.
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 562: Spm. om at gøre rede for forholdet mellem målstyringen og selve lovgivningen, og særligt gøre rede for, hvordan målstyringen påvirker borgernes retssikkerhed, til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2