BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 484: MFU spm. om, hvordan § 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB), der omhandler lovens målgruppe, og Ankestyrelsens principafgørelse N-15-06 om personlige hjælpemidler i medfør af LAB-lovens § 100 hænger sammen med EU-rettens forbud mod forskelsbehandling på grund af alder, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets

[email protected]

Trine Torp

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

28. august 2017

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 27. juni 2017 stillet følgende spørgsmål nr.

484 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-

medlem af udvalget Trine Torp (SF).

Spørgsmål nr. 484:

J.nr. 17/09503

”Vil

ministeren redegøre for, hvordan § 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

(LAB), der omhandler lovens målgruppe, og Ankestyrelsens principafgørelse N-

15-06 om personlige hjælpemidler i medfør af LAB-lovens § 100 hænger sammen

med EU-rettens forbud mod forskelsbehandling på grund af alder?”

Svar:

Ankestyrelsen har i principafgørelse N-15-06 fra 2006 truffet afgørelse om, at en

folkepensionist ikke er omfattet af bestemmelsen om tilskud til udgifter til hjælpe-

midler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 100. I afgørelsen har Ankestyrel-

sen lagt vægt på, at folkepensionister ikke er omfattet af personkredsen i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats § 2.

Det almindelige EU-retlige princip om, forbud mod forskelsbehandling på grund af

alder, fremgår blandt andet af direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om gene-

relle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og er-

hverv.

Ulige behandling på grund af alder kan dog være berettiget under visse omstæn-

digheder. Det fremgår af direktivet, at medlemsstaterne kan bestemme, at ulige be-

handling på grund af alder ikke udgør forskelsbehandling, hvis den er objektivt og

rimeligt begrundet i et legitimt formål inden for rammerne af den nationale ret,

bl.a. legitime beskæftigelsespolitiske mål, og hvis midlerne til at opfylde det på-

gældende formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Det er dermed afgørende at skelne mellem ulige behandling, der er berettiget, især

under hensyn til fx legitime beskæftigelsesmål, og forskelsbehandling, der skal

forbydes.

EU-Domstolen har gentagne gange fastslået, at medlemsstaterne råder over en vid

skønsmargen ved valget af, ikke blot hvilket bestemt formål blandt andre man øn-

sker at forfølge på området for socialpolitik og beskæftigelse, men også ved valget

af, hvilke foranstaltninger der kan opfylde det.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 484: MFU spm. om, hvordan § 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB), der omhandler lovens målgruppe, og Ankestyrelsens principafgørelse N-15-06 om personlige hjælpemidler i medfør af LAB-lovens § 100 hænger sammen med EU-rettens forbud mod forskelsbehandling på grund af alder, til beskæftigelsesministeren

Tilskud til hjælpemidler efter § 100 gives for at fremme, at personen opnår eller

fastholder ordinær ansættelse eller ansættelse i seniorjob, eller at personer kan dri-

ve selvstændig virksomhed.

Det, at man alene kan få tilskud til hjælpemidler efter § 100 indtil folkepensionsal-

deren, anses ikke for at være i uoverensstemmelse med EU-rettens forbud mod for-

skelsbehandling på grund af alder. Det skyldes, at man ved folkepensionsalderen er

sikret et forsørgelsesgrundlag. En person, der modtager folkepension, har ikke

længere pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet for at få udbetalt pensionen.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen