Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1723257_0001.png
NOTAT
12-02-2017
International sammenligning af arbejdstid
J.nr. 2017-1353
CAIJ
En OECD-statistik over gennemsnitlig årlig arbejdstid i medlemslandene bruges
ofte til sammenligning af landenes arbejdstid af såvel myndigheder som andre inte-
ressenter i Danmark såvel som udlandet.
Beskæftigelsesministeriet har derfor også anvendt OECD-tallene som grundlag for
besvarelsen af en række folketingsspørgsmål om arbejdstiden i OECD landene,
herunder BEU199 og BEU253 i 2017.
Det er blevet påpeget af AE-Rådet d. 10. februar 2017, at OECD i metodenoten til
denne statistik gør opmærksom på, at tallene skal bruges med forbehold på tværs af
lande, fordi opgørelsesmetoderne er forskellige på tværs af landene
1
.
Det er en grundlæggende præmis for internationale sammenligninger af komplekse
samfundsøkonomiske variable som fx arbejdstid, at der vil være metodiske udfor-
dringer og begrænset sammenlignelighed. Det skal derfor understreges, at man som
udgangspunkt skal tage forbehold for den måde, tallene opgøres på, når man sam-
menligner på tværs af lande, særligt når opgørelsesmetoden er landeafhængig.
OECD’s statistik over arbejdstid er den eneste kendte statistik, der dækker samtlige
OECD-lande. Der findes enkelte andre opgørelser, som bruger andre metoder end
OECD’s. Fx har Produktivitetskommissionen udviklet en alternativ metode, som
også anvendes af AE-Rådet. Men denne opgørelse dækker kun et mindre antal
europæiske lande samt USA, hvilket skyldes, at de nødvendige data ikke er tilgæn-
gelige for alle OECD lande. Disse metoder vil således ikke kunne anvendes til at
sammenligne samtlige OECD-lande – og de er dermed heller ikke anvendelige til
at besvare ovennævnte folketingsspørgsmål.
Det er vurderingen, at OECD-tallene giver et godt grundlag for at vurdere arbejds-
tiden på tværs af OECD-landene. De overordnende tendenser, som OECD-tallene
viser, understøttes også af andre tilgængelige opgørelser, ligesom Danmarks relati-
ve placering er forholdsvist robust overfor den anvendte metode
jf. nedenfor.
Det skal samtidig bemærkes, at den metode, som er brugt i de pågældende folke-
tingssvar, tidligere er anvendt uden særlige forbehold i flere forskellige sammen-
hænge. Det gælder for eksempel:
OECD skriver: “The
data are published with the following health warning: The data are
intended for comparisons of trends over time; they are unsuitable for comparisons of the
level of average annual hours of work for a given year, because of differences in their
sources and method of calculation.”
https://data.oecd.org/emp/hours-worked.htm
1
BEU, Alm.del - 2016-17 - Supplerende svar på spørgsmål 253: Spm. om det akkumulerede tal for, hvor mange timer den gennemsnitlige dansker i alt er på arbejdsmarkedet i sin levetid, til beskæftigelsesministeren
1723257_0002.png
Erhvervs- og vækstministeriet: Redegørelse om vækst og konkurrenceev-
ne, september 2013.
Erhvervs- og vækstministeriet: Redegørelse om vækst og konkurrenceev-
ne, september 2014.
Finansministeriet: Økonomisk Analyse: Produktivitet og konkurrence, ja-
nuar 2016 til opgørelse af produktivitet.
Regeringen: DK-2025- Et stærkere Danmark, august 2016.
Arbejdsmarkedskommissionen: Velfærd kræver arbejde, august 2009.
DØR: Dansk Økonomi, efterår 2010, til opgørelse af produktivitet.
AE-rådet: Stor andel af danskerne beskæftigede sammenlignet med andre
lande (5. januar 2011)
Cepos: Danskernes arbejdstid i bund i OECD (14. februar 2006).
OECD anvender også selv tallene som grundlag for andre sammenlignende opgø-
relser fx af landenes timeproduktivitet, ligesom tallene har været brugt i forbindelse
med sammenlignende analyser i OECD’s årlige Economic Outlook.
AE-Rådet analyserer derudover følsomheden af Danmarks placering over tid. Men
tallene fra AE-Rådets analyse viser faktisk, at Danmarks placering er meget robust
over tid og derved, at Danmarks placering netop ikke er følsom overfor konjunktu-
rer på opgørelsestidspunktet. Således har Danmark præcis den samme placering i
deres opgørelse i 2005 og 2015, mens Danmark blot rykker en plads frem i 2008,
som må anses for et meget atypisk år pga. overophedningen i økonomien lige før
finanskrisen.
Om OECD’s opgørelse af årlig arbejdstid
OECD tallene for årlig arbejdstid er for størstedelen af landenes vedkommende
baseret på indberetninger fra landenes nationalregnskaber
2
. De fleste vesteuropæi-
ske OECD lande er således baseret på nationalregnskabsdata
3
. For nogle lande er
den samlede arbejdstid efterfølgende beregnet af landenes egne myndigheder og
for andre af OECD-Sekretariatet.
Det vurderes generelt af eksperter på området, at der løbende er foretaget korrekti-
oner til de anvendte metoder i en række lande, som generelt har forbedret sammen-
ligneligheden mellem landene, omend det stadig er vigtigt at være opmærksom på
de forskelle, der ligger i de enkelte landes opgørelsesmetoder, og de datakilder,
som ligger til grund
4
.
2
3
https://www.oecd.org/employment/emp/ANNUAL-HOURS-WORKED.pdf
De opgjorte arbejdstimer i de enkelte landes nationalregnskaber trækker på forskellige
kilder, herunder arbejdskraftsundersøgelsen (Labor force survey), virksomhedssurveys eller
registerbaserede statistikker, som det er tilfældet i Danmark. Det skal i den sammenhæng
bemærkes, at den selvrapporterede arbejdstid i arbejdskraftsundersøgelsen generelt vil give
lidt højere estimater end registerbaserede statistikker, hvor ikke alt overarbejdet indberettes
(i det danske nationalregnskab er der dog indarbejdet en korrektion for dette). Omvendt er
arbejdskraftundersøgelsen i modsætning til registerbaserede opgørelser behæftet med stik-
prøveusikkerhed (navnlig for Danmark, hvor stikprøven er lille). Det bemærkes, at senere
sammenligninger viser, at forskellen er lille.
4
Fleck, Susan E.: “International comparisons of hours worked: an assessment of the statis-
tics”
2
BEU, Alm.del - 2016-17 - Supplerende svar på spørgsmål 253: Spm. om det akkumulerede tal for, hvor mange timer den gennemsnitlige dansker i alt er på arbejdsmarkedet i sin levetid, til beskæftigelsesministeren
1723257_0003.png
Hvis man som illustration ser specifikt på forskellen mellem Danmark og Sverige,
viser den officielle OECD-statistik en årlig arbejdstid på henholdsvis 1457 og 1612
timer. Denne forskel stemmer nogenlunde overens med det, der kan forventes,
givet at 40 timers aftalt arbejdsuge er almindeligt i Sverige mod 37 timer i Dan-
mark, og at deltidsfrekvensen er noget højere i Danmark end i Sverige. Dette af-
spejler sig også i, at såvel den sædvanlige ugentlige arbejdstid i hovedbeskæftigel-
sen som den faktiske ugentlige arbejdstid i hovedbeskæftigelsen er højere i Sverige
end i Danmark jf. Eurostats opgørelser
5
.
Alternative metoder til sammenligning af arbejdstid
En alternativ metode til sammenligning af arbejdstid, som bl.a. anvendtes af Pro-
duktivitetskommissionen, er at tage udgangspunkt i arbejdskraftundersøgelsens tal
for faktisk ugentlig arbejdstid og gange disse op med et estimat på antallet af ar-
bejdsuger på året. Denne metode indeholder dog også en lang række udfordringer.
Dels er der tale om en spørgeskemaundersøgelse, som generelt er behæftet med
usikkerhed, og dels bygger data på en fremskrivning af antallet af arbejdsuger, som
kun er tilgængelig i 2002, og som efterfølgende fremskrives ud fra de årlige natio-
nalregnskaber. I mellemtiden kan datakvaliteten i nationalregnskaberne være for-
bedret, hvilket kan give anledning til databrud, som det kan være vanskeligt fuldt
ud at korrigere for. Et yderligere problem ved surveymetoden er, at de data, meto-
den bygger på, ikke indsamles i alle OECD-lande.
Produktivitetskommissionens opgørelse, som anvender arbejdskraftundersøgelsens
surveydata, viser generelt også, at Danmark ligger i den lave ende af de sammen-
lignende lande. Men opgørelsen viser, i modsætning til OECD’s statistik, et lavere
samlet antal præsterede timer per beskæftiget i Sverige (1.470 timer) end i Dan-
mark (1.507 timer) – hvilket hænger dårligt sammen med tendenserne i de øvrige
datakilder.
I en ældre Employment Outlook (2004) foretager OECD en lignende beregning af
den gennemsnitlige årlige arbejdstid i 2002 baseret på arbejdskraftundersøgelsens
data. Disse beregninger viser ligeledes, at Danmark ligger i den lave ende i forhold
til gennemsnitlig arbejdstid. Arbejdstiden er således med denne metode 1.410 timer
i Danmark i 2002, hvilket på daværende tidspunkt er den fjerde laveste blandt de
22 lande i opgørelsen. Sverige har dog også lavere arbejdstid end Danmark i denne
opgørelse. Barsel og sygdom vil kunne være en del af forklaringen. Her foretages
der i surveymetoden en arbitrær opjustering af barsels- og sygeomfanget på 50 pct.,
fordi OECD selv vurderer, at spørgeskemaundersøgelsen underrapporterer barsel
og sygdom i dette omfang. Resultatet vurderes at være følsomt overfor denne kor-
rektion
6
.
Ovennævnte resultater fra de surveybaserede metoder skal ses i forhold til, at
Danmark havde den 7. laveste arbejdstid ud af 36 lande i OECD’s almindelige
statistik over årlig arbejdstid i 2015, som var grundlaget for BEU 199 og BEU 253.
5
6
http://ec.europa.eu/eurostat/data/database
tabeller
lfsa_ewhana
og
lfsa_ewhuis
jf. diskussion i OECD Employment Outlook 2004
3
BEU, Alm.del - 2016-17 - Supplerende svar på spørgsmål 253: Spm. om det akkumulerede tal for, hvor mange timer den gennemsnitlige dansker i alt er på arbejdsmarkedet i sin levetid, til beskæftigelsesministeren
Beskæftigelsesministeriet har foretaget beregninger af arbejdstiden i udvalgte lande
med fire forskellige metoder, herunder den metode som AE rådet anvender,
jf.
bilag 1.
De fire metoder giver tilnærmelsesvis samme resultat for Danmark, når der
ses på arbejdstiden fordelt på hele befolkningen i den arbejdsdygtige alder.
Ses der på arbejdstid pr. beskæftiget, er Danmarks placering i alle opgørelserne i
bund blandt de lande, som AE-Rådet undersøger. Mellem de fire opgørelsesmeto-
der svinger Danmarks placering mellem at have den 2. til 5. laveste arbejdstid, og
det bemærkes, at Danmarks placering er lavere i AE-Rådets opgørelse end i den
opgørelse, der er foretaget af Beskæftigelsesministeriet.
Ses der på arbejdstid pr. indbygger, er Danmarks placering også omtrent den sam-
me i de forskellige opgørelsesmetoder. Blandt de 16/17 lande, som AE-Rådet in-
kluderer, ligger Danmark mellem de 6/7-9 lande med højest arbejdstid pr. indbyg-
ger og ligger dermed midt i feltet. Årsagen til afvigelsen fra AE-Rådets opgørelse
er således primært, at AE-Rådet ikke inkluderer alle OECD-lande. Det anerkendes
dog, at usikkerheden omkring arbejdstiden er højere blandt de lande, der ikke er
inkluderet i AE-Rådets opgørelse, og sammenligning med disse enkelt-lande skal
gøres med forsigtighed.
Sveriges placering er generelt følsom overfor håndtering af sygdom og barsel i
opgørelserne. I OECD’s spørgeskemaopgørelse er fravær pga. barsel og sygdom
fratrukket arbejdstiden to gange for alle lande, fordi OECD vurderer, at disse gene-
relt kan være undervurderet i spørgeskemaundersøgelsen. Dette medfører en for-
ringelse af Sveriges placering. Foretages denne dobbelttælling ikke, er der konsi-
stens mellem placeringerne i datagrundlaget anvendt til BEU 199 og BEU 253 og
OECD’s spørgeskemaundersøgelse. På den baggrund vurderes det fortsat, at opgø-
relsen er retvisende for Sverige.
Samlet vurdering
På den baggrund er det den samlede vurdering, at der ikke er grundlag for at ændre
opgørelserne i besvarelserne, men alene præcisere, at der er tale om usikkerhed
omkring talgrundlaget. Danmark er derudover, uanset hvilken opgørelse der an-
vendes, fortsat blandt de lande med den absolut laveste arbejdstid pr. beskæftiget. I
alle opgørelserne gælder det, at Danmarks relativt høje beskæftigelsesgrad ikke er
tilstrækkelig til at sikre, at vi er blandt de lande med højest arbejdstid pr. indbyg-
ger.
Det bemærkes derudover, at Beskæftigelsesministeriet ikke har kendskab til andre
metoder end dem anvendt i bl.a. BEU 199 og BEU 253, der sammenligner den
årlige arbejdstid for samtlige OECD-lande.
Den alternative surveymetode, som blev anvendt af Produktivitetskommissionen
og AE-Rådet, har også udfordringer. Dels kan metoden kun anvendes på et mindre
antal OECD-lande, da de data, metoden bygger på, ikke er tilgængelige for alle
OECD-lande. Dels bygger metoden grundlæggende på en sammenligning helt til-
bage fra 2002, som fremskrives efterfølgende, med de usikkerhedsmomenter som
følger heraf.
4
BEU, Alm.del - 2016-17 - Supplerende svar på spørgsmål 253: Spm. om det akkumulerede tal for, hvor mange timer den gennemsnitlige dansker i alt er på arbejdsmarkedet i sin levetid, til beskæftigelsesministeren
Beskæftigelsesministeriet skal dog samtidig beklage, at der ikke i alle tilfælde i
tidligere afgivne folketingssvar og øvrige afrapporteringer har været gjort opmærk-
som på den usikkerhed, der er i OECD’s statistik.
5
BEU, Alm.del - 2016-17 - Supplerende svar på spørgsmål 253: Spm. om det akkumulerede tal for, hvor mange timer den gennemsnitlige dansker i alt er på arbejdsmarkedet i sin levetid, til beskæftigelsesministeren
Bilag 1
Beskæftigelsesministeriet har beregnet arbejdstiden for 2015 med fire forskellige
metoder for de lande, hvor det er muligt.
Tal fra OECD’s statistik, som var grundlaget for besvarelsen af BEU 199
og BEU 253:
Opgørelsen bygger på de respektive landes indberetninger
om arbejdstid, som også anvendes i de respektive nationalregnskaber. Me-
toden er forskellig fra land til land, og hvert land foretager sin egne korrek-
tioner. I nogle lande er opgørelsen registerbaseret – i andre lande bygger
den på survey.
Metoden som er anvendt af Produktivitetskommissionen og AE-Rådet:
Me-
toden tager udgangspunkt i nedenstående metode fra OECD – Employment
Outlook 2004 med nogle justeringer.
Metoden som er anvendt af OECD i Employment Outlook 2004, men frem-
skrevet til 2015:
Her anvendes et survey på tværs af lande til at opgøre dels
den ugentlige arbejdstid og dels antal uger, der arbejdes om året. Der tages
højde for ferie, fuld- og deltidsfravær samt barsel og sygefravær. Fraværet
for barsel og sygefravær er dog fratrukket to gange pga. mulighed for un-
derrapportering.
Metoden som er anvendt af OECD i Employment Outlook 2004, men frem-
skrevet til 2015 og uden korrektion for formodet underrapportering af bar-
sel og sygefravær:
Samme metode som ovenfor, men sygefravær og barsel
er ikke fratrukket to gange. Opgørelsen giver mulighed for at se følsomhe-
den af denne antagelse, som i øvrigt ikke er antaget omkring andet fravær.
Beregningerne er for hver metode opgjort som arbejdstiden for beskæftigede (figur
1-4) og arbejdstiden fordelt på hele befolkningen i den arbejdsdygtige alder (figur
5-8). Der er kun medtaget de lande, som indgår i Produktivitetskommissionen og
AE-Rådets analyser.
6
BEU, Alm.del - 2016-17 - Supplerende svar på spørgsmål 253: Spm. om det akkumulerede tal for, hvor mange timer den gennemsnitlige dansker i alt er på arbejdsmarkedet i sin levetid, til beskæftigelsesministeren
1723257_0007.png
Figur 1. OECD-tal (NR) for arbejdstid per beskæftigede
Timer per år
2.500
Timer per år
2.500
2.000
2.000
1.500
1.500
1.000
1.000
500
500
0
0
Kilde: OECD.
7
BEU, Alm.del - 2016-17 - Supplerende svar på spørgsmål 253: Spm. om det akkumulerede tal for, hvor mange timer den gennemsnitlige dansker i alt er på arbejdsmarkedet i sin levetid, til beskæftigelsesministeren
1723257_0008.png
Figur 2. Arbejdstid per beskæftigede AE-rådet tal (AKU) på Produktivitetskommissionens
metode sammenlignet med OECD-tal (NR)
Timer per år
2.500
Timer per år
2.500
2.000
2.000
1.500
1.500
1.000
1.000
500
500
0
0
OECD bank
AE-rådet/prodt.komm.
Anm.: *Data for USA er fra 2013. Se Produktivitetskommissionen, analyserapport 1.
Kilde: OECD, Produktivitetskommissionen samt AE-Rådet.
8
BEU, Alm.del - 2016-17 - Supplerende svar på spørgsmål 253: Spm. om det akkumulerede tal for, hvor mange timer den gennemsnitlige dansker i alt er på arbejdsmarkedet i sin levetid, til beskæftigelsesministeren
1723257_0009.png
Figur 3. Arbejdstid per beskæftigede OECD (2004, AKU) sammenlignet med OECD-tal (NR)
Timer per år
2.500
Timer per år
2.500
2.000
2.000
1.500
1.500
1.000
1.000
500
500
0
0
OECD bank
Anm.: *Data for USA foreligger ikke i OECD (2004).
Kilde: OECD.
OECD,2004
9
BEU, Alm.del - 2016-17 - Supplerende svar på spørgsmål 253: Spm. om det akkumulerede tal for, hvor mange timer den gennemsnitlige dansker i alt er på arbejdsmarkedet i sin levetid, til beskæftigelsesministeren
1723257_0010.png
Figur 4. Arbejdstid per beskæftigede OECD-tal (AKU) uden dobbeltkorrektion for barsel og
sygdom sammenlignet med OECD-tal (NR)
Timer per år
2.500
Timer per år
2.500
2.000
2.000
1.500
1.500
1.000
1.000
500
500
0
0
OECD bank
Anm.: *Data for USA foreligger ikke i OECD (2004).
Kilde: OECD.
OECD_korr.
10
BEU, Alm.del - 2016-17 - Supplerende svar på spørgsmål 253: Spm. om det akkumulerede tal for, hvor mange timer den gennemsnitlige dansker i alt er på arbejdsmarkedet i sin levetid, til beskæftigelsesministeren
1723257_0011.png
Figur 5. OECD-tal (NR) for arbejdstid per indbygger
Timer per indbygger
1.400
Timer per indbygger
1.400
1.200
1.200
1.000
1.000
800
800
600
600
400
400
200
200
0
0
Kilde: OECD.
11
BEU, Alm.del - 2016-17 - Supplerende svar på spørgsmål 253: Spm. om det akkumulerede tal for, hvor mange timer den gennemsnitlige dansker i alt er på arbejdsmarkedet i sin levetid, til beskæftigelsesministeren
1723257_0012.png
Figur 6. Arbejdstid per indbygger AE-rådet tal (AKU) på Produktivitetskommissionens metode
sammenlignet med OECD-tal (NR)
Timer per indbygger
1.400
Timer per indbygger
1.400
1.200
1.200
1.000
1.000
800
800
600
600
400
400
200
200
0
0
OECD bank
AE-rådet/prodt.komm.
Anm.: *Data for USA er fra 2013. Se Produktivitetskommissionen, analyserapport 1.
Kilde: OECD, Produktivitetskommissionen samt AE-Rådet.
12
BEU, Alm.del - 2016-17 - Supplerende svar på spørgsmål 253: Spm. om det akkumulerede tal for, hvor mange timer den gennemsnitlige dansker i alt er på arbejdsmarkedet i sin levetid, til beskæftigelsesministeren
1723257_0013.png
Figur 7. Arbejdstid per indbygger OECD (2004, AKU) sammenlignet med OECD-tal (NR)
Timer per indbygger
1.400
Timer per indbygger
1.200
1.000
800
600
400
200
0
OECD bank
Anm.: *Data for USA foreligger ikke i OECD (2004).
Kilde: OECD.
OECD,2004
13
BEU, Alm.del - 2016-17 - Supplerende svar på spørgsmål 253: Spm. om det akkumulerede tal for, hvor mange timer den gennemsnitlige dansker i alt er på arbejdsmarkedet i sin levetid, til beskæftigelsesministeren
1723257_0014.png
Figur 8. Arbejdstid per indbygger OECD-tal (AKU) uden dobbeltkorrektion for barsel og
sygdom sammenlignet med OECD-tal (NR)
Timer per indbygger
1.400
Timer per indbygger
1.200
1.000
800
600
400
200
0
OECD bank
Anm.: *Data for USA foreligger ikke i OECD (2004).
Kilde: OECD.
OECD_korr.
14