BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 249: Spm. om, hvor stor en andel af ufaglærte og faglærte født i 1. eller 2. halvår 1954, der har forsat med at arbejde, efter de er fyldt 60 år, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

6. september 2017

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 25. januar 2017 stillet følgende spørgsmål nr.

249 (alm. del), som hermed besvares.

Spørgsmål nr. :

J.nr. 2017 - 1221

”Vil

ministeren redegøre for, hvor stor en andel af ufaglærte og faglærte født i

1. eller 2. halvår 1954, der har forsat med at arbejde, efter de er fyldt 60 år?

Og vil ministeren sammenligne det med personer født i 1953?”

Svar:

Vi lever længere og stigningen i levetiden er sket på tværs af uddannelsesgrupper -

herunder også for ufaglærte og faglærte. Samtidigt er der udsigt til at den udvikling

også vil fortsætte de næste mange år.

De seneste 20 år er der gennemført reformer, som har understøttet, at den højere

levetid også omsættes til flere aktive år på arbejdsmarkedet og vi kan nu se at de

reformer virker.

De årgange af ufaglærte og faglærte, der har fået forhøjet efterlønsalderen fortsæt-

ter i vidt omfang på arbejdsmarkedet frem til deres nye efterlønsalder. Tilbage-

trækningsreformen fra 2011 understøtter således regeringens ambition om så vidt

muligt at fastholde de raske seniorer på arbejdsmarkedet. Det fremgår af opgørel-

sen nedenfor.

Besvarelsen tager udgangspunkt i to beskæftigelsesopgørelser.



Den registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS)



Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM.

RAS-data angiver beskæftigelsesomfanget for både lønmodtagere og selvstændige

ultimo november måned hvert år.

DREAM-databasen indeholder kun beskæftigelsesoplysninger om lønmodtagere,

men kan til gengæld opgøres ned på ugeniveau.

Da RAS-data for 2015 først har været tilgængeligt efter spørgsmålets oprindelig

frist har det ikke været muligt at besvare spørgsmålet før nu.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 249: Spm. om, hvor stor en andel af ufaglærte og faglærte født i 1. eller 2. halvår 1954, der har forsat med at arbejde, efter de er fyldt 60 år, til beskæftigelsesministeren

For begge opgørelsesmetoder gælder derudover, at ufaglærte og faglærte er samlet

i én gruppe. Det skyldes, at uddannelsesoplysningerne for årgangene 1952-56 er

behæftet med usikkerhed, jf. redegørelse Danmarks Statistik

Tilbagetrækningsreformen fra 2011 betyder bl.a., at efterlønsalderen stiger med et

halvt år ad gangen fra 60 til 62 år i perioden 2014-17. Personer født i 1954 var den

første årgang, som blev berørt af reformen, hvor efterlønsalderen blev forhøjet til

60�½ for personer født i 1. halvår og 61 år for personer født i 2. halvår af 1954.

Andelen i beskæftigelse blandt gruppen af ufaglærte og faglærte født i 1. og 2.

halvår 1953-54 er vist i tabel 1. For alle fire fødselsårgange gælder, at beskæftigel-

sesfrekvensen før efterlønsalderen er på ca. 70 pct., hvorefter den falder til ca. 55-

59 pct. efter efterlønsalderen er nået, jf. tabel 1.

Tabel 1. Beskæftigelsesfrekvens for personer født i 1953-54 (1. og 2. halvår) med højest fuldfør-

te uddannelse som faglært eller ufaglært

Alder

Født 1. halvår 1953

(efterløn 60 år)

70,4

68,4

54,7

51,6

42,1

Født2. halvår 1953

(efterløn 60 år)

72,6

70,4

59,3

54,3

46,7

Født 1.halvår 1954

(efterløn 60�½ år)

70,7

70,6

58,2

53,1

Født 2. halvår1954

(efterløn 61 år)

70,6

71,5

70,4

57,8

Anm: Beskæftigelsesfrekvenserne er lavet for personer med højest fuldførte uddannelsesniveau som faglært eller ufaglært.

Opgørelsen er lavet på baggrund af RAS-data fra 2011-2015, som opgør befolkningens primære tilknytning til arbejdsmar-

kedet en gang årligt i ultimo november. Af opgørelsesmæssige hensyn dækker personer født i 1. halvår over personer født i

januar-marts og 2. halvår for juli-september.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik

Beskæftigelsesopgørelsen i tabel 1 er lavet på baggrund af Danmarks Statistiks

RAS-data, som opgør den primære tilknytning til arbejdsmarkedet for hele befolk-

ningen, herunder også selvstændige.

Da opgørelsen for arbejdsmarkedsstatus kun opgøres én gang i løbet af året (ultimo

november) er det imidlertid ikke muligt at skelne, hvornår på året de beskæftigede

trækker sig tilbage.

Det kan derfor bl.a. ikke ses, om faldet i beskæftigelsesfrekvensen for årgang 1954

(1. halvår) sker, når de fylder 60 eller først, når de når deres efterlønsalder som

60�½-årige.

For en mere detaljeret opgørelse af tilbagetrækningsmønsteret kan i stedet benyttes

DREAM-databasen, som bl.a. indeholder beskæftigelsesinformationer for lønmod-

tagere

på ugeniveau.

For mere om usikkerhed i uddannelsesopgørelsen henvises til bilag 3

i DST’s analyse fra

2016 om effekterne af tilbagetrækningsreformen:

http://www.dst.dk/da/Statistik/Analyser/visanalyse?cid=27138

I modsætning til RAS-opgørelsen i tabel 1, som opgør beskæftigelsesfrekvensen for både

lønmodtagere og selvstændige indeholder DREAM-databasen kun informationer om løn-

modtageres beskæftigelse. Det betyder bl.a., at beskæftigelsesniveauerne er højere i tabel 1

(RAS) end i figur 1 (DREAM), hvor selvstændige ikke tæller med som beskæftigede.

Beskæftigelsesopgørelsen pba. den detaljerede DREAM-opgørelse viser, at be-

skæftigelsesfrekvensen for alle fire fødselsårgange ligger stabilt frem til efterløns-

alderen, hvorefter den falder, jf. figur 1.

Det gælder både for årgang 1954 (1. og 2. halvår) med en efterlønsalder på 60�½-61

år og årgang 1953 med en efterlønsalder på 60 år.

Figur 1. Beskæftigelsesfrekvens for 59-63-årige lønmodtagere født 1953-54 med højest fuldførte

uddannelse som faglært eller ufaglært

Pct.

59�½

60�½

61�½

62�½

63�½

Født jan. 1953 (efterløn 60 år)

Født jan. 1954 (efterløn 60�½ år)

Født juli 1953 (efterløn 60 år)

Født juli 1954 (efterløn 61 år)

Anm: Opgørelsen er lavet for fødselsårgange, der er lønmodtagere og født i januar og juli i de pågældende år med højest

fuldførte uddannelsesniveau som faglært eller ufaglært. Selvstændige indgår ikke som en del af de beskæftigede, da denne

gruppe ikke indgår i DREAM-databasen, som denne mere detaljerede opgørelse er lavet på baggrund af. Det betyder bl.a., at

beskæftigelsesniveauerne i denne opgørelse (figur 1) er lavere end i RAS-opgørelsen (tabel 1), hvor selvstændige indgår,

som en del af de beskæftigede.

Kilde: Egne beregninger på Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og lovmodellens datagrundlag

Beskæftigelsesopgørelsen tyder således på, at efterlønsalderen har en væsentlig be-

tydning for, hvornår man trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet og at tilbagetræk-

ningsreformen dermed har øget beskæftigelsen betydeligt blandt de 60-62 årige.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen