Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1723248_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 01
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Reviderede svar på BEU 199 og BEU 253
13. februar 2017
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Der er blevet rejst tvivl om talgrundlaget for besvarelsen af BEU 199 og BEU 253.
AE-Rådet har påpeget, at OECD i metodenoten til den anvendte statistik gør op-
mærksom på, at man skal tage forbehold for at bruge tallene for arbejdstid på tværs
af lande, fordi opgørelsesmetoderne er forskellige på tværs af landene.
Beskæftigelsesministeriet kan hertil oplyse, at det er en grundlæggende præmis for
internationale sammenligninger af komplekse samfundsøkonomiske variable som
fx arbejdstid, at der vil være metodiske udfordringer og begrænset sammenligne-
lighed. Det ændrer ikke ved, at det vurderes, at den anvendte metode giver et retvi-
sende billede af arbejdstiden i Danmark i forhold til andre lande. Derudover kan
det oplyses, at ministeriet ikke har kendskab til andre officielle opgørelser, der må-
ler den årlige arbejdstid på tværs af hele OECD, hvilket var det, der blev spurgt til i
de pågældende BEU-spørgsmål.
Endelig er den metode, som er brugt i det pågældende folketingssvar, tidligere an-
vendt uden særlige forbehold for sammenligning på tværs af lande af både skiften-
de regeringer, f.eks. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne – september 2013
og september 2014, og af andre institutioner som den mulige måde at sammenligne
internationalt,
jf. vedlagte notat.
På den baggrund finder Beskæftigelsesministeriet ikke grundlag for at ændre opgø-
relserne i besvarelserne, men alene præcisere, at der er tale om usikkerhed omkring
talgrundlaget. Danmark er derudover, uanset hvilken opgørelsesmetode der anven-
des, fortsat blandt de lande med den absolut laveste arbejdstid pr. beskæftiget,
jf.
vedlagte notat.
I alle opgørelserne gælder det, at Danmarks relativt høje beskæfti-
gelsesgrad ikke er tilstrækkelig til at sikre, at Danmark er blandt de lande med højst
arbejdstid pr. indbygger.
Jeg skal beklage, at metodeforbeholdet ved en fejl ikke fremgik af mine svar til
Folketinget. Jeg fremsender på den baggrund reviderede versioner af BEU 199 og
BEU 253, hvor forbeholdet fremgår.
Jeg fremsender ligeledes et notat udarbejdet af Beskæftigelsesministeriet, der rede-
gør for metoden og dens anvendelighed.
J.nr 2017-1353
BEU, Alm.del - 2016-17 - Supplerende svar på spørgsmål 199: MFU spm., om den gennemsnitlige årlige arbejdstid pr. indbygger i den erhvervsaktive alder i Danmark sammenlignet med hhv. de øvrige OECD-lande og de øvrige EU-medlemslande, til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2