BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 181: Spm. om at kommentere artikler i Ugebrevet A4, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

d. 9. januar 2017

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. december 2016 stillet følgende spørgsmål

nr. 181 (alm. del), som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 181:

J.nr.

20165200419

”Udvalget anmoder om ministerens kommentarer til følgende artikler i Ugebrevet

A4:

– ”Nej til erstatning: For fire ud af ti afviste veteraner var krigen ikke farlig

nok”, onsdag den 9. november 2016, jf.

http://www.ugebreveta4.dk/nej-til-erstatning-for-fire-ud-af-ti-afviste-veteran_

20650.aspx

– ”Professorer dumper behandlingen af PTSD-ramte veteraner”, onsdag den

23. november 2016, jf. http://www.ugebreveta4.dk/professorer-dumper-

behandlingen-

af-ptsd-ramte-veteran_20662.aspx

– ”Afslag til veteraner: Du har ikke PTSD alligevel”, fredag den 25. november

2016, jf. http://www.ugebreveta4.dk/afslag-til-veteraner-du-har-ikkeptsd-

alligevel_20664.aspx. ”

Svar:

Vores veteraner har ydet en stor indsats for Danmark, og det skylder vi dem en stor

tak for. Regeringen er derfor meget optaget af, at vi tager os godt af veteranerne.

Det er helt centralt for mig, at de veteraner, der er kommet til skade, får den hjælp i

arbejdsskadesystemet, som de har krav på. Det er vigtigt, at de danske soldater kan

regne med, at de skader, som de pådrager sig i forbindelse deres udsendelse, be-

handles korrekt og hurtigst muligt i arbejdsskadesystemet, og at veteranerne får den

arbejdsskadeerstatning, som de er berettiget til. Derfor vil jeg i den kommende tid

foretage en gennemgang af området, og jeg har allerede nu taget initiativ til at mø-

des med veteranorganisationerne for at høre om deres synspunkter i forhold til reg-

ler og praksis for behandlingen af veteranernes arbejdsskadesager.

Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Arbejdstil-

synet, der har oplyst følgende:

”Behandlingen af veteransagerne foregår i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i et

særligt veteransekretariat, hvor specialiserede medarbejdere udelukkende behand-

ler veteransager. Det skal sikre den bedst mulige behandling af veteranernes ar-

bejdsskadesager, idet der ofte er tale om komplicerede sager, der forudsætter en

specialiseret sagsbehandling.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 181: Spm. om at kommentere artikler i Ugebrevet A4, til beskæftigelsesministeren

Arbejdsskadesystemet er et arbejdsgiverfinansieret forsikringssystem, der hviler på

det grundlæggende princip, at der skal være årsagssammenhæng mellem arbejdet

og arbejdsskaden. Arbejdsskader kan derfor kun anerkendes, når der er medicinsk

og tidsmæssig årsagssammenhæng mellem det, man har været udsat for på sit ar-

bejde, og den helbredsmæssige skade.

Det betyder, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har pligt til at sikre, at der er

stillet en korrekt diagnose, at påvirkningen er relevant og tilstrækkelig i forhold til

sygdommen, samt at sygdommen konkret er udløst af påvirkningerne i forbindelse

med arbejdet.

Det er i den sammenhæng vigtigt at være opmærksom på, at der er en grundlæg-

gende forskel mellem på den ene side sundhedsvæsenets behandlingsmæssige fo-

kus på helbredelse og symptombehandling og på den anden side arbejdsskademyn-

dighedernes forsikringsmæssige fokus, hvor myndighederne objektivt skal vurdere,

om der er en dokumenteret sammenhæng mellem den arbejdsmæssige påvirkning

og skaden.

Når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderer, om diagnosen PTSD er korrekt,

og om sygdommen kan anerkendes som en arbejdsskade, sker det ud fra kriterierne

for diagnosen PTSD, som er beskrevet i WHO’s internationale fortegnelse over di-

agnosekoder (ICD-10), og som anvendes af Sundhedsstyrelsen.

Diagnosekriterierne skal være opfyldt for, at en sag om PTSD kan anerkendes –

både efter arbejdsskadesikringsloven og særloven. Det indebærer blandt andet, at:



symptomerne på PTSD skal være opstået i tidsmæssig sammenhæng med ud-

sendelsen



den tilskadekomne skal have været udsat for begivenheder af exceptionelt tru-

ende eller katastrofeagtig karakter

I forhold til den

tidsmæssige sammenhæng

fremgår det af diagnosekriterierne for

PTSD, at tilskadekomne skal have haft symptomer inden for seks måneder efter

den traumatiske begivenhed – for veteraners vedkommende inden for seks måneder

efter udsendelsen. Dernæst skal sygdommen enten være fuldt ud til stede inden for

seks måneder (almindelig PTSD) eller inden for få år (forsinket PTSD).

Normalt skal der være dokumentation for sygdommens debut og udvikling. I for-

hold til særloven om sent diagnosticeret PTSD gælder det dog, at tidligere udsendte

soldater og andre statsansatte kan få anerkendt PTSD, selvom de ikke er gået til

læge tids nok til at opfylde det sædvanlige krav til dokumentation for den tidsmæs-

sige sammenhæng mellem påvirkning og sygdomsudvikling. Med særloven kan en

veterans PTSD således anerkendes, såfremt en psykiatrisk speciallæge skriver en

erklæring om, at det er

sandsynligt,

at sygdommen er opstået i tidsmæssig sam-

menhæng med og som følge af de arbejdsmæssige påvirkninger i forbindelse med

udsendelsen.

I forhold til udsættelse for

begivenheder af exceptionelt truende eller katastrofeag-

tig karakter

har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring oplyst, at en udsendelse til et

krigsområde eller udførelsen af en specifik jobfunktion ikke i sig selv er nok til at

opfylde kravet om exceptionelt svær belastning. Tilskadekomne skal have været

udsat for en eller flere hændelser af exceptionelt truende eller katastrofeagtig ka-

rakter, hvor man konkret:

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 181: Spm. om at kommentere artikler i Ugebrevet A4, til beskæftigelsesministeren



har været direkte udsat for beskydninger eller trusler om beskydninger,

har befundet sig i fare i forbindelse med kørsel i minerede områder, eller

har påkørt en vejsidebombe,

eller

har oplevet granatnedslag eller morterangreb

på tæt hold.

Enhver sag bliver vurderet individuelt, og der er ikke faste kriterier for, hvornår en

belastning kan karakteriseres som værende af exceptionelt truende eller katastrofe-

agtig karakter.

I forhold til de veteraner, der får afvist deres sag, fordi Forsvaret eller vidner ikke

er i stand til at genkende veteranens oplevelser, har Arbejdsmarkedets Erhvervssik-

ring oplyst, at vurderingen af en sag sker på baggrund af den tilskadekomnes be-

skrivelse af sine oplevelser under udsendelsen.

Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderer, at veteranens oplevelser som be-

skrevet er tilstrækkelige, hører Arbejdsmarkedets Erhvervssikring Forsvaret om de

belastninger, som veteranen har oplyst at have været udsat for. Hvis veteranens op-

lysninger ikke modsiges af Forsvaret, lægger Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

veteranens beskrivelse til grund.

Hvis Forsvaret derimod vurderer, at afgørende hændelser ikke har fundet sted, så

spørger Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vidner om disse hændelser. Der er såle-

des kun, hvis Forsvaret modsiger tilskadekomnes beskrivelse, og vidner heller kan

genkende beskrivelsen, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anser, at disse hæn-

delser ikke er tilstrækkeligt sandsynliggjort.

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 96

(alm. del), der ligeledes omhandler den ene af de omtalte artikler.”

Jeg kan henholde mig oplysningerne fra Arbejdstilsynet.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen