Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1708254_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Finn Sørensen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
d. 5. januar 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. december 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 175 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn
Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 175:
J.nr. 2017-53
”Vil ministeren oplyse om regler og lovgrundlag for kommunernes overvågning af
borgernes aktiviteter, hvis borgerne modtager ydelser fra det offentlige, og om der
er klare regler for, hvad borgere på offentlige ydelser må foretage sig i deres fritid,
og om der findes regler, som beskytter borgernes privatliv?”
Svar:
De enkelte love vedrørende offentlige ydelser stiller krav til dokumentationsgrund-
laget og dermed også til, hvilke oplysninger der kan indgå i den enkelte sag.
Kommunerne skal foretage en individuel og konkret vurdering af, om en borger
står til rådighed for arbejdsmarkedet, når denne modtager offentlige ydelser, hvor
der stilles krav om rådighed. Kommunerne skal også vurdere, om en borger fx er i
målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.
Kommunerne skal generelt sikre sig, at der kun udbetales ydelser til personer, som
opfylder betingelserne i henhold til lovgivningen. Det følger af officialprincippet,
som bl.a. fremgår af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område,
at det er kommunernes ansvar, at sagerne er oplyst tilstrækkeligt, så der kan træffes
korrekte afgørelser efter reglerne i de enkelte love. Princippet skal sikre, at myn-
digheder træffer afgørelser på et fuldstændigt og oplyst grundlag.
Det følger samtidig af både persondataloven og af almindelige forvaltningsretlige
saglighedskrav, at en offentlig myndighed kun har ret til at indhente og bruge op-
lysninger, der er nødvendige, relevante og saglige i forhold til sagen.
Systematisk overvågning af borgerne i det offentlige rum vil ofte være uproportio-
nalt, mens enkelte, tilfældige observationer efter en konkret vurdering vil kunne
indgå i sagsbehandlingen inden for gældende regler. Oplysninger om, hvad borge-
ren foretager sig i sin fritid, vil derfor efter omstændighederne kunne indgå i disse
vurderinger, i det omfang oplysningerne kan være med til at belyse borgerens res-
sourcer eller færdigheder.
Der skal endvidere være et rimeligt forhold mellem det, der observeres og den kon-
sekvens, det får for borgeren, hvis observationen skal indgå i vurderingen af en
borgers sag. Myndigheden skal således vælge det mindst indgribende middel, når
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 175: Spm. om regler og lovgrundlag for kommunernes overvågning af borgernes aktiviteter, til beskæftigelsesministeren
sagen skal oplyses. Myndighederne vil heller ikke uden udtrykkelig aftale med
borgeren selv kunne få adgang til borgerens hjem med henblik på at undersøge fak-
tuelle forhold, der har betydning for udbetalingen af en ydelse.
Der findes således en række regler og principper, der beskytter borgeren imod, at
myndigheden går for langt, fx i forbindelse med vurderinger af, om en borger står
til rådighed på arbejdsmarkedet ved modtagelse af visse offentlige ydelser.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2