Bilag
September 2017
Eksempler fra Ankestyrelsens praksisundersøgelse af
førtidspension (2015)
Ankestyrelsen offentliggjorde i 2015 en praksisundersøgelse af 78 afgørelser om
førtidspension efter reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft. Undersø-
gelsen omfatter sager fra perioden 1. oktober 2013
–
1. april 2014. I 16 af i alt 49
sager, hvor kommunerne havde tilkendt førtidspension, vurderede Ankestyrelsen,
at sagens oplysning var utilstrækkelig til at danne grundlag for tilkendelserne.
I de sager, hvor Ankestyrelsen ikke var enig i kommunens afgørelse om tilkendelse
af førtidspension, var årsagen, at kommunen ikke havde opfyldt kravet om, at det
skal være dokumenteret i rehabiliteringsplanens forberedende del, at borgeren var
berettiget til førtidspension.
Det er væsentligt at understrege, at Ankestyrelsen ikke udtalte sig om, at borgeren
ikke skulle have haft førtidspension, såfremt sagen var tilstrækkelig dokumenteret.
Sag 1: En borger på 47 år har en række sygdomme og er bl.a. opereret for karpal-
tunnelsyndrom i begge hænder. Borgeren kan derfor ikkebruge sine underarme.
Kommunens afklaring af borgerens arbejdsevne bestod udelukkende af én praktik i
et køkken af en måneds varighed, hvor arbejdsopgaverne var at ordne grøntsager.
”
Ankestyrelsen vurderede, at arbejdsopgaverne under afklaringsforløbet ikke hav-
de tilgodeset borgerens skånebehov og kan derfor ikke vurdere, om den pågælden-
de er berettiget til førtidspension. Derfor er der behov for en ny afklaring, der kan
give et retvisende indtryk af arbejdsevnen
”
Ankestyrelsen vurderer afklaringsforløbet på baggrund af det konkrete indhold
sammenholdt med borgerens dokumenterede lidelser. Denne sag drejer sig således
om, at der i forbindelse med afklaringen af arbejdsevnen ikke har været taget de
nødvendige skånebehov.
Sag 2: En borger på 38 år, der bor alene med sine fem børn, lider af PDST og
angst. Har deltaget i behandlingsforløb for sine psykiske lidelser.
Ankestyrelsen vurderer bl.a., at der er behov for en uddybende funktionsbeskrivelse
af pågældendes ressourcer og en beskrivelse af, om og i givet fald hvor meget
hjælp pågældende får til pasning af hjem og børn. Ankestyrelsen vurderede endvi-
dere, at der var behov for en neuropsykologisk undersøgelse.
Der mangler oplysninger om, hvorvidt borgeren får hjælp til pasning af børn mv.
Hvis den pågældende faktisk får hjælp og støtte til at klare hverdagen med de fem
børn, kunne det være medvirkende til at dokumentere den nedsatte arbejdsevne.