BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 337
Offentligt

Redegørelse

September 2017

Redegørelse om ressourceforløb

Indledning

Et bredt flertal i Folketinget (SF, S, RV, V, K og LA) vedtog i 2012 under den

tidligere S-ledede regering en reform af førtidspension og fleksjobområdet. Refor-

men trådte i kraft 1. januar 2013.

Det er en reform, som efter regeringens og forligskredsens opfattelse bygger på et

grundlæggende rigtigt princip og er vigtig for landets udsatte borgere. Det er ikke

perspektivrigt for hverken den enkelte selv eller samfundet at opgive mennesker til

et passivt liv på førtidspension. Flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv, og

færrest muligt skal ende på varig, passiv forsørgelse

Årene forud for reformen var præget af en kedelig udvikling, hvor stadigt flere

mennesker fik tilkendt førtidspension, heriblandt stadigt flere unge og personer

med psykiske lidelser. Det var en udvikling, som det brede flertal i Folketinget var

enig om skulle vendes.

Det var derfor nødvendigt med et grundlæggende skifte, og som det fremgår af

aftaleteksten

”at nytænke førtidspensions

- og fleksjobområdet, så flere får mulig-

hed for at realisere deres potentiale i et aktivt arbejdsliv og være en del af fælles-

skabet

”

Det kræver, at mennesker med en potentiel arbejdsevne får den rigtige og nødven-

dige hjælp og støtte gennem en indsats, der kan bringe dem tættere på arbejdsmar-

kedet eller i uddannelse, så de ikke ender på førtidspension.

Den forebyggende og udviklende indsats for udsatte borgere på kanten af arbejds-

markedet blev derfor styrket blandt andet ved, at der blev indført et helt nyt tilbud i

form af ressourceforløb. Med et ressourceforløb skal borgeren tilbydes lige præcis

den individuelt tilrettelagte, tværfaglige indsats, der er nødvendig for, at borgeren

kan komme i job eller uddannelse.

Ressourceforløb er en indsats, som der har været væsentlig både politisk og sam-

fundsmæssig opmærksomhed omkring senest i løbet af sommeren 2017, og som er

omdrejningspunkt for denne redegørelse.

Ud over at indføre ressourceforløb, så blev førtidspension og fleksjobordningen

reformeret under hensynstagen til, at de to ordninger skulle fastholdes som en cen-

tral del af det sociale sikkerhedsnet i Danmark, og som det fremgår af aftaleteksten

”at reformere de to

ordninger for at sikre, at der også i fremtiden er ordentlige

levevilkår for de mennesker, der ikke kan arbejde, og et rummeligt arbejdsmarked

med bedre muligheder”.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Der kan og skal derfor fortsat tilkendes førtidspension til borgere, som hverken nu

eller i fremtiden kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, og det kan ske uden, at

borgeren har deltaget i et forudgående ressourceforløb. Det gælder også for borge-

re under 40 år. Førtidspension er og skal fortsat være en mulighed til de borgere,

der er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er åbenbart for-

målsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne.

Fleksjobordningen blev med reformen ligeledes målrettet, og tilskuddet blev om-

lagt. Det har givet plads til, at personer med en begrænset arbejdsevne også kan få

en plads på arbejdsmarkedet og sikret, at personer med en høj indkomst ikke får det

højeste tilskud.

Intentionerne med reformen er efter regeringens opfattelse både rigtige og helt

nødvendige. Det er afgørende at understøtte, at mennesker med en potentiel ar-

bejdsevne kommer tættere på arbejdsmarkedet gennem ressourceforløb eller et

fleksjob.

Det er en ambitiøs reform, som tager tid at implementere. Som nærværende rede-

gørelse vil vise, så har reformen betydet et helt nødvendigt og vigtigt skifte i ind-

satsen for vores udsatte borgere, så der nu fokuseres på borgernes

muligheder

ikke på deres

begrænsninger

. Det er både set ud fra et menneskeligt og et sam-

fundsmæssigt perspektiv meget positivt. Det mener regeringen er vigtigt at værne

om.

Reformen er en langsigtet investering i de borgere, der står længst væk fra ar-

bejdsmarkedet. Det er derfor også helt afgørende, at det, der sættes i værk, har den

rigtige retning og giver mening. Det fremadrettede hovedsigte er derfor at sikre, at

reformen lever op til de høje forventninger.

Regeringen og forligskredsen tager derfor den kritik, som en række af landets

kommuner har rejst af reformområdet og lovgivningen hen over sommeren 2017,

meget alvorligt.

En gennemgang af centrale dele af lovgivningen, herunder om reglernes udform-

ning har understøttet en hensigtsmæssig implementering, har absolut topprioritet i

evalueringsarbejdet, og regeringen og forligskredsen er klar til at foretage ændrin-

ger i lovgivningen, såfremt det samlede, dybdegående evalueringsarbejde giver

anledning hertil.

Denne redegørelse vil gennemgå hovedelementerne i reformen og redegøre for

centrale tal for udviklingen på området. Det efterfølges af en gennemgang af lov-

givningens krav til dokumentation i sager om førtidspension, herunder Ankestyrel-

sens praksis på området, samt den opdaterede orienteringsskrivelse om ressource-

forløbs juridiske status. Det er de områder, som der særlig har været rejst tvivl om i

debatten om ressourceforløb.

Redegørelsen rundes af med at gennemgå den aftale om at fremrykke en central del

af det igangværende evalueringsarbejde på reformområdet, som forligskredsen i

lyset af debatten på ressourceforløbsområdet blev enige om den 23. august 2017.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Hovedelementer i reformen af førtidspension og fleksjob fra 2013

Ændrede organisatoriske rammer for kommunernes arbejde

Et væsentligt mål med reformen var at sætte borgeren i centrum fra starten i for-

bindelse med forberedelse og planlægning af det videre forløb for mennesker, der

er i risiko for en førtidspensionering. Det skal understøtte retning og kvalitet i det

efterfølgende forløb.

Der blev med det udgangspunkt foretaget en række organisatoriske ændringer i

rammerne for kommunernes arbejde med de mest komplekse sager om udsatte

borgere, som skal understøtte den tværfaglige indsats og vejen mod arbejdsmarke-

det: Rehabiliteringsteams, koordinerende sagsbehandler og mentorstøtte samt en ny

model for sundhedsfaglig rådgivning og vurdering mellem kommuner, regioner og

praktiserende læge.

Kommunens

rehabiliteringsteam

skal som udgangspunkt behandle alle sager om

ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension og afgive indstilling til kommunen

om, hvilket af disse tilbud, som borgeren skal have, og hvilke indsatser, der fx skal

gives i et ressourceforløb eller arbejdsfunktioner i et fleksjob.

Formålet med rehabiliteringsteamet er med udgangspunkt i den enkelte borgers

samlede situation at sikre, at der sker den nødvendige tværfaglige koordinering i

komplekse sager, og at borgeren får en helhedsorienteret indsats med relevante

tværfaglige tilbud, så borgeren så vidt muligt opnår fodfæste på arbejdsmarkedet.

Hensigten med arbejdet i rehabiliteringsteamet er, at der sker en parallel afklaring

af den enkelte borgers beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige res-

sourcer og udfordringer med fokus på uddannelse, job og selvforsørgelse, samt at

de samlede ressourcer anvendes så effektivt som muligt.

Sager om fleksjob, ressourceforløb og førtidspension er ofte komplekse og langva-

rige og forudsætter en konkret individuel vurdering i hver enkelt sag. Lovgivningen

skal inden for rammerne af disse hensyn sikre et så klart administrativt grundlag og

en så hurtig og effektiv sagsbehandling som muligt blandt andet af hensyn til bor-

gernes retssikkerhed.

Det var blandt andet et af hensynene bag forslaget om at undtage visse sager fra

forelæggelse for rehabiliteringsteamet, der blev vedtaget med L145 d. 19. maj

2016. Pr. 1. juni 2016 har kommunerne således haft mulighed for at undtage visse

sager om førtidspension fra kravet om forelæggelse for rehabiliteringsteamet med

henblik på at afbureaukratisere kommunernes sagsbehandling. Ændringen skal

forenkle sagsbehandlingsprocessen og de formelle krav til proceduren ved behand-

lingen af førtidspensionssager i de tilfælde, hvor kommunen vurderer, at udfaldet

af sagen på forhånd er klart.

Det skal bidrage til at fjerne unødige sagsgange og give kommunerne bedre mulig-

heder for at bruge ressourcerne på at hjælpe udsatte borgere med at udvikle ar-

bejdsevnen i stedet for på sagsbehandling og bureaukrati i førtidspensionssager,

hvor udfaldet er oplagt.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

De kommunale rehabiliteringsteam består af repræsentanter fra beskæftigelses-,

sundheds- og socialområdet samt en sundhedskoordinator fra regionens kliniske

funktion. Kommunen kan efter behov inddrage eksperter fx en fagperson fra en

anden forvaltning fx fra familieområdet, ligesom det kan være relevant at inddrage

undervisningsområdet i sager vedrørende borgere under 30 år uden en kompeten-

cegivende uddannelse. Borgeren skal deltage personligt på rehabiliteringsteamets

møde. Borgerens sagsbehandler deltager ligeledes.

Borgerens personlige deltagelse i møderne i rehabiliteringsteamet er en forudsæt-

ning for, at rehabiliteringsteamet kan foretage en konkret og individuel vurdering

af borgerens arbejdsevne, herunder hvilken indsats, der er den rigtige for den en-

kelte, og dermed for, at kommunen kan træffe en afgørelse.

Borgeren har mulighed for at have en bisidder fx et familiemedlem eller en net-

værksperson med som en ekstra hjælp og støtte på rehabiliteringsmødet. Det er

fremhævet over for kommunerne i blandt andet orienteringsskrivelsen om rehabili-

teringsteam fra 2015 og i den praktiske guide til gode ressourceforløb, som forligs-

kredsen udsendte i sommeren 2016.

Efter reglerne skal en sagsbehandler fra kommunen udarbejde rehabiliteringspla-

nens forberedende del sammen med borgeren forud for, at rehabiliteringsteamet

skal behandle sagen. Formålet er at sikre, at rehabiliteringsteamet har tilstrækkeli-

ge relevante oplysninger om borgeren til, at rehabiliteringsteamet kan afgive en

indstilling til kommunen.

Kommunen skal som hovedregel altid indhente en vurdering fra borgerens prakti-

serende læge, som indeholder en vurdering af borgerens helbredsmæssige situation

i forhold til at kunne arbejde. Vurderingen indhentes på lægeattest LÆ 265.

Det er kommunen, der træffer endelig afgørelse i sagen på baggrund af rehabilite-

ringsteamets indstilling. Hvis kommunen ikke er enig i rehabiliteringsteamets ind-

stilling, skal kommunen forelægge sagen for rehabiliteringsteamet igen. Når reha-

biliteringsteamet har revurderet sagen, træffer kommunen afgørelse i sagen.

Der blev med reformen også etableret en ny

samarbejdsmodel

mellem kommuner

og regioner om sundhedsfaglig rådgivning. Samarbejdsmodellen indebærer, at

kommunerne i dag skal bruge regionerne til sundhedsfaglig rådgivning og vurde-

ring fremfor primært egne lægekonsulenter, som de gjorde tidligere.

Omdrejningspunktet er sundhedskoordinatorfunktionen, hvor en sundhedsfaglig

person repræsenterer regionen i rehabiliteringsteamet og yder sundhedsfaglig råd-

givning og vurdering for blandt andet at lade sundhedsfaglig ekspertise indgå som

en integreret del rehabiliteringsteamets arbejde.

Sigtet med samarbejdsmodellen er at (1) støtte kommunerne i at håndtere helbreds-

udfordringer i indsatsen for en gruppe udsatte borgere, (2) sikre en entydig indgang

til sundhedsvæsenet for borger og kommune og en klar struktur for samarbejde

mellem kommuner og regioner og (3) undgå, at kommuner indhenter unødige spe-

ciallægeerklæringer.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Den regionale sundhedskoordinator er en fast del af alle kommuners rehabilite-

ringsteam. Kommunerne har derudover mulighed for at tilkøbe ydelser fra den

regionale kliniske funktion, når der fx er behov for en vurdering af borgerens hel-

bredsmæssige muligheder for at arbejde.

Ressourceforløb

Der blev med reformen indført et helt nyt tilbud

–

ressourceforløb. Ressourceforløb

er et tværfagligt, individuelt tilrettelagt forløb målrettet udsatte borgere, der har

komplekse problemer udover ledighed, og hvor arbejdsevnen er så begrænset, at de

er i risiko for at få tilkendt førtidspension, hvis der ikke gøres en hel særlig, ekstra

indsats for at udvikle arbejdsevnen og understøtte vejen mod job eller uddannelse.

Det kan være borgere med aktuelle komplekse problemer i form af fx helbredspro-

blemer, misbrug, sociale forhold mv., hvor udsigten til at komme i job eller uddan-

nelse er lang. En eller flere af følgende betingelser skal desuden være opfyldt:

1. Borgeren har været længerevarende på offentlig forsørgelse og har fx haft

svært ved at få fodfæste i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet.

2. Borgeren har deltaget i en indsats rettet mod uddannelse og/eller job.

3. Kommunen vurderer, at der er behov for en længevarende indsats, inden

uddannelse eller job er et realistisk mål.

Formålet med ressourceforløb er at forebygge førtidspension ved at tilbyde borge-

ren en helhedsorienteret indsats, der er tilpasset borgerens behov og ressourcer.

Ressourceforløb er relevant, når der er et udviklingsperspektiv i forhold til ordinæ-

re arbejdstimer, herunder fleksjob. Ressourceforløb er således for borgere med

potentiale, og det er en forudsætning for at iværksætte et ressourceforløb, at der

kan peges på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren kan

drage nytte af indsatsen og på sigt forbedre sin situation, samt at borgeren kan blive

i stand til at deltage på arbejdsmarkedet, fx i et fleksjob.

Hvis kommunen på forhånd er i stand til at vurdere

–

ved at se på dokumentationen

i borgerens samlede sag

–

at en konkret indsats ikke realistisk kan forventes at

kunne gennemføres, så borgeren drager nytter af den, eller ikke i et samlet perspek-

tiv realistisk kan forventes at bidrage til en udvikling af borgerens arbejdsevne, så

skal kommunen naturligvis ikke iværksætte denne indsats

–

heller ikke selv om, at

kommunen ikke har afprøvet den i praksis. Det må således med andre ord være

åbenbart formålsløst eller ikke realistisk at udvikle arbejdsevnen

Ressourceforløb kan vare fra et til fem år. Nogle skal vare i et år, nogle i tre år og

andre i fem år. Det er afgørende, at de i form, indhold og varighed tilpasses den

enkeltes behov. Ressourceforløb må aldrig forværre borgerens helbred.

Længden på et ressourceforløb skal fastlægges med udgangspunkt i, at borgeren får

den fornødne tid og støtte til at udvikle arbejdsevnen og skal bane vejen frem mod

arbejdsmarkedet gennem en systematisk indsats og hyppig opfølgning. For hoved-

parten af målgruppen vil vejen frem mod arbejdsmarkedet være det langsigtede

mål, og vejen dertil vil være lang. Ressourceforløb må samtidig ikke trækkes unø-

digt i langdrag. Der skal tilkendes førtidspension, så snart det eventuelt viser sig, at

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

borgerens arbejdsevne ikke kan udvikles, og betingelserne for førtidspension er

opfyldte.

De længerevarende forløb kan være relevante for nogle grupper fx unge med alvor-

lige psykiske lidelser. Forløbet skal være tilpasset den enkeltes konkrete behov, og

kommunen skal selvfølgelig løbende være opmærksom på, at forløbet ikke trækker

unødigt i langdrag.

Kommunen kan tilbyde den enkelte borger flere efter hinanden følgende ressource-

forløb til borgere under 40 år, mens borgere over 40 år kan få flere forløb, hvis de

selv ønsker det.

Størstedelen af borgere i ressourceforløb kommer fra kontanthjælp eller sygedag-

penge. Borgere i ressourceforløb modtager ressourceforløbsydelse på niveau med

satserne for kontanthjælp, men reglerne er på en række punkter mere lempelige end

kontanthjælpsreglerne, herunder i forbindelse med fradragsreglerne,

jf. bilag 1.

Baggrunden for de mere lempelige regler for ressourceforløbsydelse er, at borgere,

der modtager ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, har et særligt behov

for at deltage i en tværfaglig, helhedsorienteret beskæftigelsesrettet indsats, som

ofte vil strække sig over en længere periode.

Fleksjobordningen

Fleksjobordningen blev med reformen af førtidspension og fleksjob fra 1. januar

2013 målrettet, og tilskuddet omlagt. Formålet var at gøre ordningen mere rumme-

lig og sikre, at også personer med en lille arbejdsevne kunne drage nytte af ordnin-

gen. Fleksjobordningen er således særdeles relevant for ressourceforløbsmodtage-

re, da det er en ordning, som borgere efter afsluttet ressourceforløb kan overgå til.

Fleksjobordningen er til personer, som på grund af varige og væsentlige begræns-

ninger i arbejdsevnen ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår

på arbejdsmarkedet. Der er ikke fastsat nogen nedre grænse for, hvor mange timer

en person skal kunne arbejde i et fleksjob. Hvis personen har en meget begrænset

arbejdsevne, skal der dog være udsigt til, at personen kan udvikle sin arbejdsevne

og øge sin arbejdsindsats inden for en rimelig periode.

Det første fleksjob bevilges for fem år. For personer over 40 år vil fleksjobbet efter

denne periode kunne blive permanent, hvorimod personer under 40 år kun kan få

bevilget fleksjob for 5 år ad gangen.

Før reformen i 2013 havde fleksjobordningen karakter af en løntilskudsordning,

hvor arbejdsgiveren udbetalte løn til den fleksjobansatte, som om vedkommende

var ansat på fuld tid. Kommunen udbetalte hertil et tilskud til arbejdsgiveren, som

kompenserede for den fleksjobansattes nedsatte arbejdsevne.

I dag får en person i fleksjob løn fra arbejdsgiveren for den arbejdsindsats, der ydes

(effektiv arbejdstid), som suppleres med et fleksløntilskud fra kommunen,

jf. bilag

Der er i bilaget vist et beregningseksempel, hvoraf det fremgår, at såfremt time-

lønnen udgør 150 kr., vil et fleksjob på 5 timer om ugen medføre en bruttoind-

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

komst på ca. 20.000 kr. Såfremt den ugentlige arbejdstid udgør 10 eller 20 timer

om ugen, stiger bruttoindkomsten til ca. 22.300 eller 24.000 kr.

Førtidspension er som udgangspunkt en varig offentlig forsørgelsesydelse, der kan

tilkendes personer med en arbejdsevne, der er varigt nedsat i et sådan omfang, at

vedkommende

–

uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lov-

givning, herunder beskæftigelse i fleksjob

–

ikke vil være i stand til at blive selv-

forsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

Det har reformen af førtidspension og fleksjob ikke ændret på. Personer under 40

år skal som udgangspunkt ikke tilkendes førtidspension med mindre, at det er

åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen. Det vil altid bero på et

konkret individuelt skøn, hvorvidt

det er ”åbenbart formålsløst” at udvikle arbejds-

evnen. Det er ikke hensigten, at borgere skal i ressourceforløb, hvis der ikke er en

realistisk mulighed for at udvikle arbejdsevnen, og hvis der er dokumentation for,

at arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat.

Det skal dokumenteres, at en person har en så ubetydelig arbejdsevne, at personen

hverken nu eller i fremtiden kan varetage et arbejde. Kommunen skal derfor sikre,

at der er tilstrækkelig dokumentation for, at der ikke er andre muligheder, og at evt.

relevante muligheder for at udvikle arbejdsevnen har været afprøvet. Det er ikke

ændret med reformen.

Der kan tilkendes førtidspension ved, at (1) kommunerne foretager en helhedsvur-

dering, når en borger henvender sig for at få løbende hjælp til forsørgelse, (2) an-

søgning om førtidspension på det foreliggende grundlag, (3) ansøgning om førtids-

pension efter reglerne om seniorførtidspension og (4) tilkendelser uden ansøgers

samtykke.

Borgere med ret til fuld førtidspension modtager 15.650 kr. eller 18.412 kr. per

måned afhængigt af, om borgeren er gift/samlevende eller enlig

jf. bilag 1.

Dokumentationskrav

Førtidspension

Det fremgår af lov om social pension, at en sag kan overgå til behandling efter

reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige

forhold er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved

deltagelse i jobafklaringsforløb, ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-,

behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger.

Da førtidspension som udgangspunkt er en varig offentlig forsørgelsesydelse, er

det vigtigt, at en sag om førtidspension er tilstrækkeligt oplyst, og at det er doku-

menteret, at borgeren opfylder betingelserne for førtidspension. Det er samtidig

vigtigt, at sagerne ikke ”overoplyses” eller afventer unødvendig dokumentation.

Kravet om dokumentation for borgerens nedsatte arbejdsevne betyder ikke, at

kommunen skal have afprøvet alle indsatser i praksis. Kommunen skal i hver en-

kelt sag vurdere

–

om, og i givet fald hvilke

–

indsatser, det er

relevant

at afprøve.

Kommunen skal kun indhente de oplysninger og den dokumentation om borgeren,

som er nødvendig for at kunne begrunde og træffe afgørelse om førtidspension.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Heri indgår dokumentation om den indsats, som kommunen har iværksat som led i

den ordinære indsats.

Kommunerne skal grundlæggende behandle alle sager fra borgerne om hjælp så

hurtigt og effektivt som muligt, og det gælder også sager om fleksjob, ressourcefor-

løb og førtidspension. Når en borgers arbejdsevne skal forsøges udviklet i fx res-

sourceforløb, skal det ske under hensyntagen til den enkeltes ressourcer og mulig-

heder, og der skal tages de nødvendige skånehensyn under hele forløbet. Disse

forhold er blandt andet præciseret i den i foråret 2017 udsendte skrivelse om res-

sourceforløb.

Ankestyrelsens rolle og opgave i sager om førtidspension

Ankestyrelsen er en uafhængig myndighed, der blandt andet har til opgave at sikre

borgerens retssikkerhed ved at være klageinstans for kommunernes afgørelser og

ved at koordinere praksis på landsplan.

Ankestyrelsens praksiskoordinering sker blandt andet ved vejledning i form af

offentliggørelse af principafgørelser og praksisundersøgelser samt ved temamøder,

telefonisk rådgivning og undervisningstilbud. Praksisundersøgelserne sendes til

kommuner, kommunalbestyrelser og andre interessenter. Ankestyrelsens praksis-

koordinering skal sikre, at sager, der er sammenlignelige, får samme resultat uanset

hvor i landet, at borgerne bor.

Ankestyrelsen har ved principafgørelser og praksisundersøgelser understreget, at

tilkendelse af førtidspension forudsætter, at der er tilstrækkelig dokumentation for,

at arbejdsevnen er varigt og væsentligt nedsat. Ankestyrelsen har tilsvarende truf-

fet afgørelser om, at såfremt den fornødne dokumentation foreligger, og personen

opfylder betingelserne, skal der tilkendes førtidspension uden yderligere udredning

eller dokumentation. Ankestyrelsens praksis bygger på behandling af et stort antal

sager, og Ankestyrelsen har derfor en særlig erfaring i skønsmæssige afgørelser på

dette område.

På førtidspensionsområdet har Ankestyrelsen gennemført en praksisundersøgelse

af 78 afgørelser om førtidspension efter reformen af førtidspension og fleksjob

trådte i kraft. I 49 af sagerne havde kommunerne tilkendt førtidspension, mens de

havde givet afslag på førtidspension i de resterende 29 sager. Undersøgelsen omfat-

ter sager fra perioden 1. oktober 2013

–

1. april 2014. Samlet set fandt Ankestyrel-

sen, at:

Afgørelserne var i overensstemmelse med regler og praksis i 62 sager, svarende

til 80 procent af afgørelserne, mens de resterende 16 sager ville blive ændret

el-

ler

hjemvist, hvis det havde været klagesager.



I 33 af de 49 sager, hvor kommunerne havde tilkendt førtidspension, var afgø-

relserne i overensstemmelse med lovgivningen og Ankestyrelsens praksis, sva-

rende til 67 procent.



I 16 af de 49 sager, hvor kommunerne havde tilkendt førtidspension, vurderede

Ankestyrelsen, at sagens oplysning var utilstrækkelig til at danne grundlag for

tilkendelserne.



I de 29 sager, hvor kommunerne havde givet afslag på det foreliggende grund-

lag, var kommunernes afgørelser rigtige i samtlige 29 sager.



BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

I de sager, hvor Ankestyrelsen ikke var enig i kommunens afgørelse om tilkendelse

af førtidspension, var årsagen, at kommunen ikke havde opfyldt kravet om, at det

skal være dokumenteret i rehabiliteringsplanens forberedende del, at borgeren var

berettiget til førtidspension.

Det var typisk oplysninger om borgerens helbredsforhold eller beskæftigelsesmæs-

sige afklaring, der var mangelfuld. Ankestyrelsen kunne på baggrund af de oplys-

ninger, der var i sagerne, ikke vurdere, om borgerne var berettiget til førtidspension

eller ej.

Når der er tale om mangelfuld afklaring af arbejdsevnen, handler det fx om, at ar-

bejdsopgaverne i en virksomhedspraktik ikke i tilstrækkelig grad har været tilpasset

den enkeltes ressourcer, og at der ikke har været taget de relevante skånehensyn.

Det drejer sig derimod ikke om antallet af afklaringsforløb.

Ankestyrelsen kan også pege på, at borgerens funktionsniveau ikke er beskrevet

tilstrækkeligt, hvis der fx er modstrid mellem eller uklarhed om den oplyste ar-

bejdsevne og borgerens øvrige livsførelse. Et tredje forhold, der kan spille ind, er,

hvis de behandlingsmæssige muligheder ikke har været afprøvet eller udtømt, eller

hvis der er modstridende lægelige oplysninger om borgerens muligheder for bed-

ring af helbredstilstanden.

I de tilfælde, hvor Ankestyrelsen har vurderet, at en sag ikke har været tilstrækkelig

belyst, peger Ankestyrelsen generelt på helt konkrete forhold, der burde have været

afklaret/afprøvet, inden der blev tilkendt førtidspension.

Det er væsentligt at understrege, at Ankestyrelsen ikke udtalte sig om, at borgeren

ikke skulle have haft førtidspension, såfremt sagen var tilstrækkelig dokumenteret.

Der er i vedlagte bilag 2 gengivet tre eksempler fra praksisundersøgelsen, hvor

Ankestyrelsen anførte, at dokumentationsgrundlaget ikke var tilstrækkeligt til at

afgøre, om borgeren var berettiget til førtidspension.

Principafgørelse om ressourceforløb

I principafgørelse 92-16 slår Ankestyrelsen med henvisning til to domme fra Østre

Landsret fast, at borgere med en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne kan få et

ressourceforløb, hvis kommunen vurderer, at borgerens arbejdsevne ikke er til-

strækkeligt afklaret til, at der kan fastsættes et beskæftigelsesmål, og at det ikke

kan udelukkes, at der er udviklingsmuligheder. Vurderingen er altid konkret og

individuel.

I den ene sag fik Ankestyrelsen medhold i, at deres afgørelse om ret til ressource-

forløb ikke var ugyldig. Ankestyrelsen havde afgjort, at borgeren havde ret til res-

sourceforløb, da borgeren efter Ankestyrelsens vurdering havde behov for et læn-

gerevarende behandlingsforløb, og at det først derefter ville være muligt at vurdere,

om en igangværende psykiatrisk behandling

–

ud over at højne livskvaliteten

–

også ville kunne forbedre funktionsevnen.

Retten fandt ikke grundlag for at anse Ankestyrelsens afgørelsesgrundlag for util-

strækkeligt. Retten fandt heller ikke, at det på forhånd kunne anses for formålsløst

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

at forsøge at udvikle borgerens arbejdsevne i et ressourceforløb. Det havde ikke

betydning, at borgeren senere var tilkendt førtidspension.

Principafgørelse om tilkendelse af førtidspension, når dokumentation forligger

I principafgørelse 68-14 om førtidspension til en ung udviklingshæmmet person,

fastslår Ankestyrelsen, at kommunerne skal sikre, at unge får tilkendt førtidspensi-

on, hvis de er berettiget til den. Det blev anset for en væsentlig fejl, at kommunen

havde undladt at rejse sag og træffe afgørelse om førtidspension forud for borge-

rens 18. år.

Ankestyrelsen vurderede ud fra de samlede oplysninger i sagen, at der ikke var en

velbegrundet og realistisk mulighed for, at borgerens arbejdsevne kunne udvikles

inden for en rimelig periode, således at personen kunne øge sin arbejdsindsats på et

senere tidspunkt.

Beskæftigelsesministeriet indhentede i forbindelse med udarbejdelse af svar af 21.

september 2015 på BEU alm. del spørgsmål 26, som omhandlede udviklingen i

tilkendelser af førtidspension til udviklingshæmmede, en redegørelse for, hvilke

klager der har været over manglende tilkendelse af førtidspension til udviklings-

hæmmede, og hvilke afgørelser Ankestyrelsen har truffet i den anledning. Her op-

lyste Ankestyrelsen følgende:

”Det fremgår af bl.a. Ankestyrelsens ankestatistik på førtidspensionsområdet, at

Ankestyrelsen i perioden 1. januar 2013

–

1. juli 2015 har truffet afgørelse efter de

nye regler i førtidspensionsreformen om ret til førtidspension i 17 sager, hvor ho-

veddiagnosen er mental retardering. Diagnosen omfatter alle grader af mental

retardering fra let til sværeste.

De 17 sager omfatter de to afgørelser, som Ankestyrelsen har offentliggjort som

principafgørelse 68-14 og 33-15 om betingelserne for førtidspension til unge med

udviklingshæmning. Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse om afslag på

førtidspension i 13 sager og har ændret kommunens afgørelse i 4 tilfælde.

Derudover har Ankestyrelsen truffet afgørelse i ca. 10 sager, hvor borgere med ud-

viklingshæmning har klaget over tilkendelse af ressourceforløb uden at have søgt

om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag.

Her har Ankestyrelsen ændret 4 af kommunernes afgørelser og fundet, at borgere

var berettiget til førtidspension.”

Disse eksempler viser, at Ankestyrelsen i en række konkrete sager, hvor kommu-

nerne har givet afslag på førtidspension, har fundet, at der var et tilstrækkeligt do-

kumentationsgrundlag for tilkendelse af førtidspension.

Beskæftigelsesministeriet har ikke adgang til konkrete klager indgivet til Ankesty-

relsen over afslag på førtidspension.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Centrale tal for udviklingen på reformområdet

Det samlede antal fuldtidspersoner på førtidspension, ressourceforløb, ledigheds-

ydelse og i fleksjob er i dag på ca. samme niveau, som før reformen trådte i kraft.

Udviklingen dækker i tråd med reformens mål over, at antallet af personer på før-

tidspension er faldet, og at flere borgere nu får en indsats i et ressourceforløb eller

fleksjob, som skal bidrage til at bringe flere borgere tættere på arbejdsmarkedet.

Der var i juni 2017 ca. 35.500 færre fuldtidspersoner på førtidspension, og ca.

16.400 flere fuldtidspersoner i fleksjobordningen end i januar 2013, hvor reformen

trådte i kraft.

Der var samtidig ca. 20.600 fuldtidspersoner på ressourceforløbsydelse. I et længe-

re perspektiv er der siden 2007 særligt sket en markant stigning i antallet af perso-

ner i fleksjobordningen på ca. 25.300 personer

jf. tabel 1.

Tabel 1

Fuldtidspersoner i ressourceforløb, fleksjob, ledighedsydelse og førtidspension. 2007 -

juni 2017

Ressourceforløb Ledighedsydelse Fleksjob

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Jun 2017

727

5.104

12.194

16.909

20.344

10.882

10.754

13.011

14.580

16.046

16.526

16.795

15.356

14.654

14.401

14.427

43.333

48.291

50.243

51.059

51.015

50.863

52.968

56.968

60.264

63.875

68.602

Førtidspension

241.147

242.146

244.454

245.806

245.890

244.341

239.761

229.822

221.487

213.994

208.447

I alt

295.362

301.191

307.708

311.445

312.951

311.730

310.251

307.250

308.599

309.179

311.820

Kilde: www.jobindsats.dk

Tilgangen til førtidspension er faldet markant siden reformens trådte i kraft. I 2012

blev der i gennemsnit tilkendt ca. 1.200 førtidspensioner om måneden, mens gen-

nemsnittet pr. måned i 1. halvår af 2017 i gennemsnit var 800.

De foreløbige tal fra 2017 tyder på, at antallet af tilkendelser følger tendensen fra

2016 og fortsætter med at stige. Førtidspension er stadigvæk en reel mulighed for

tusindvis af mennesker, der varigt ikke har mulighed for at deltage på arbejdsmar-

kedet

Der blev i 2016 tilkendt knap 8.500 førtidspensioner,

jf. tabel 2.

Det største relative

fald er sket for personer under 40 år, hvilket er i tråd med forliskredsens intention

med reformen, nemlig at færre unge skal ende på permanent offentlig forsørgelse.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 2

Antal tilkendelser af førtidspension årligt fordelt på alder. 2007

–

1. halvår 2017

2007

Under 40 år 3.623

Over 40 år

I alt

11.048

14.671

2008

4.606

2009

4.857

2010

4.833

2011

4.510

2012

3.878

10.869

14.747

2013

1.980

5.944

7.924

2014

1.088

5.263

6.351

2015

1.402

6.007

7.409

2016

1.658

6.812

8.470

2017*

887

3.740

4.627

13.765 13.864 13.312 12.399

18.371 18.721 18.145 14.671

Ank: Tal for 2017 til og med 1. kvartal.

Kilde: www.jobindsats.dk

Ressourceforløb

Antallet af påbegyndte ressourceforløb har været stigende, siden reformen trådte i

kraft frem til efteråret 2014, hvorefter tilgangen har stabiliseret sig på ca. 700 om

måneden,

jf. figur 1.

Tilgangen er nu ca. 10.000 ressourceforløb årligt.

Figur 1

Antal påbegyndte ressourceforløbsydelse. Januar 2013

–

juni 2017.

1.000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

Kilde: www.jobindsats.dk

Stadigt flere af de borgere, der er i ressourceforløb, får et aktivt beskæftigelsesrettet

tilbud hver måned,

jf. figur 2.

Ca. 16 pct. deltog i et virksomhedsrettet tilbud, og 26

pct. modtog en mentorindsats. Hertil kommer tilbud på blandt andet social- og

sundhedsområdet. Dette vil blive belyst i forbindelse med den kommende store

evaluering af reformområdet.

Det er endnu for tidligt at sige noget endeligt om effekten af ressourceforløb. Da

ressourceforløb kan have en varighed på mellem 1 og 5 år, er der således relativt få

og særligt kortere ressourceforløb, der er afsluttet på nuværende tidspunkt. De fore-

løbige tal tegner dog overordnet et positivt billede af udviklingen.

jan-13

mar-13

maj-13

jul-13

sep-13

nov-13

jan-14

mar-14

maj-14

jul-14

sep-14

nov-14

jan-15

mar-15

maj-15

jul-15

sep-15

nov-15

jan-16

mar-16

maj-16

jul-16

sep-16

nov-16

jan-17

mar-17

maj-17

Under 40 år

40+ år

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Figur 2

Aktive beskæftigelsesrettede tilbud til personer i ressourceforløb. Pct. Januar 2013

–

juni

2017.

maj-14

sep-14

sep-15

sep-13

maj-13

sep-16

maj-15

maj-16

mar-13

mar-14

mar-16

Beskæftigelsesrettet tilbud

Kilde: www.jobindsats.dk

Virksomhedsrettet tilbud

Mentor

På landsplan er knap en tredjedel af de i alt ca. 6.212 borgere, der er afgået fra res-

sourceforløbsydelse frem til december 2016 13 uger efter i beskæftigelse, fleksjob-

ordningen og uddannelse (ca. 29 pct.),

jf. tabel 3.

Tallene er opgjort ved at se på

beskæftigelsesstatus 13 uger efter, at en borger er afgået fra ressourceforløbsydelse.

Afgangen skal ses i lyset af, at målgruppen for ressourceforløb primært er personer,

der tidligere ville være blevet tilkendt førtidspension.

Tabel 3

Arbejdsmarkedsstatus 13 uger efter afsluttet ressourceforløbsydelse. 2013-2016

Status 13 uger efter

Antal

Lønmodtagerbeskæftigelse

Fleksjob

Ledighedsydelse

Uddannelse

A-dagpenge

Kontanthjælp

Uddannelseshjælp

Revalidering/forrevalidering

Ressourceforløb

Sygedagpenge og jobafklaringsforløb

Førtidspension

Selvforsørgelse

Andet

I alt

181

774

772

402

322

112

2.849

386

150

6.212

Andel

2,9

12,5

12,4

1,4

0,6

6,5

1,1

5,2

1,8

45,9

6,2

2,4

100

Anm:

Afsluttet ressourceforløb er defineret som minimum en kalendermåned uden ressourceforløbsydelse. ”Andet”

omfatter død, udvandring, folkepension, orlov, barselsdagpenge, servicejob, ydelser efter lov om social service (f.eks.

tilskud til pasning af syge), efterløn og overgangsydelse.

Kilde: www. jobindsats.dk

mar-17

mar-15

maj-17

nov-14

nov-15

nov-13

nov-16

jul-14

jul-15

jul-13

jan-15

jan-16

jul-16

jan-13

jan-14

jan-17

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Fleksjobordningen

Tilgangen til fleksjobordningen er steget og ligger i de senest opgjorte måneder på

ca. 800 personer om måneden mod ca. 500 personer om måneden, før reformen

trådte i kraft,

jf. figur 3.

Der er aktuelt knap 69.000 borgere, der er ansat i fleksjob,

hvor der i 2011 var ca. 50.000.

Et formål med reformen var at målrette fleksjobordningen mod personer med en

lille arbejdsevne. Det er i vid udstrækning lykkedes, da der i juni 2017 var ca.

23.000 personer ansat i et fleksjob på op til 10 timer

om ugen (”minifleksjob”),

som blev en reel mulighed med reformen, og det omlagte tilskud. I juni 2017 var

ca. 62 pct. af alle fleksjobansættelser på den nye ordning på op til 10 timer ugent-

ligt.

Siden reformen trådte i kraft er andelen og antallet af ledighedsydelsesmodtagere

samtidig faldet med knap 3.000 fuldtidspersoner og fra knap 25 pct. i juni 2012 til

ca. 17 pct. i juni 2017,

jf. figur 4.

Udviklingen i fleksjobledigheden indikerer, at både nye fleksjobvisiterede og per-

soner på ledighedsydelse har fået styrkede muligheder for at komme i et fleksjob

efter reformen. Den faldende fleksjobledighed og andelen af fleksjob på op til 10

timer indikerer, at det går den rigtige vej i forhold til intentionen om at skabe en

mere rummelig ordning, hvor også personer med meget nedsat arbejdsevne har fået

mulighed for at komme i beskæftigelse.

Figur 3

Nytilgang til fleksjobordningen. Januar 2012

–

juni 2017.

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

Anm: Nytilgangen er opgjort som første gang en person modtager tilskud til fleksjob eller ledighedsydelse.

Kilde: www.jobindsats.dk

jan-12

mar-12

maj-12

jul-12

sep-12

nov-12

jan-13

mar-13

maj-13

jul-13

sep-13

nov-13

jan-14

mar-14

maj-14

jul-14

sep-14

nov-14

jan-15

mar-15

maj-15

jul-15

sep-15

nov-15

jan-16

mar-16

maj-16

jul-16

sep-16

nov-16

jan-17

mar-17

maj-17

Under 40 år

40+ år

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Figur 4

Antal ledighedsydelsesmodtagere og ledighedsprocent blandt fleksjobbere. Fuldtidsper-

soner og pct. Januar 2012 - juni 2012

20.000

18.000

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

30%

25%

20%

15%

10%

apr-12

apr-13

apr-14

apr-15

apr-16

Antal ledighedsydelsesmodtagere

Kilde: www.jobindsats.dk

Andel ledighe (højre akse)

Forligskredsens implementeringsunderstøttende initiativer

Tallene viser, at reformen grundlæggende er på rette vej. Færre tilkendes førtids-

pension, som dog fortsat er en reel mulighed for borgere over og under 40 år, flere

får en indsats i et ressourceforløb, og fleksjobordningen er blevet målrettet borgere

med mindst arbejdsevne. Det er skridt i den rigtige retning og en positiv udvikling,

som det vigtigt at holde fast i.

Regeringen og forligskredsen er samtidig bevidste om, at reformen fortsat står over

for nogle væsentlige udfordringer. Forligskredsen har løbende fulgt implemente-

ringen af reformen tæt og løbende iværksat initiativer, for at understøtte kommu-

nernes arbejde med reformen. De implementeringsunderstøttende initiativer har

særlig haft fokus på at understøtte kvalitet i ressourceforløb og rammerne omkring

kommunernes arbejde med ressourceforløb.

Initiativpakke I:

”Kvalitet

i ressourceforløb”

(2015)

Forligskredsen besluttede i efteråret 2015 at igangsætte initiativet

Kvalitet i res-

sourceforløb.

Initiativet bestod af tre dele:



En praktisk guide til kommunerne.

Guiden adresserer, hvordan et godt ressour-

ceforløb kan sammensættes. Guiden består af ni konkrete elementer, som kom-

munerne kan sætte fokus på for at sikre fremdrift og effektiv sagsbehandling.

Udover råd og vejledning indeholder guiden konkrete cases, som er indhentet

fra den kommunale praksis. Guiden blev rundsendt til landets kommuner i juni

2016 og er tilgængelig på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjem-

meside.

Rejsehold og implementeringsworkshops.

STAR etablerede et rejsehold, der

besøgte landets kommuner fra maj til oktober 2016 for at gå i dialog med kom-

munerne med henblik på at udbrede guiden. Der blev samtidig afholdt imple-

menteringsworkshops for kommunerne i oktober 2016, som satte fokus på kva-



apr-17

jan-13

jul-12

jul-13

jul-14

jul-15

jan-12

okt-12

okt-13

jan-14

okt-14

jan-15

okt-15

jan-16

jul-16

okt-16

jan-17

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

litet i ressourceforløb og samarbejde om den tværfaglige indsats på tværs af

forvaltninger.



En brugerundersøgelse af borgernes erfaringer med ressourceforløb.

For at

opnå viden om, hvordan de borgere, som det hele handler om, oplever ressour-

ceforløbene, blev der igangsat en landsdækkende undersøgelse af borgere i res-

sourceforløb, herunder deres tilfredshed med indsatsen.

Ca. 2.200 borgere svarede på undersøgelsen, som giver et repræsentativt billede af

borgere i ressourceforløb. Det overordnede resultat fra undersøgelsen er, at der er

flere, der er tilfredse end utilfredse med deres ressourceforløb (43 pct. mod 33 pct.,

mens 24 pct. svarede hverken/eller eller undlod at svare).

De mest utilfredse er dem, som i stedet for et ressourceforløb havde ønsket at få en

førtidspension. Det var særlig unge og personer med psykiske lidelser. Billedet af

lidt flere tilfredse end utilfredse svarer til billedet i tidligere brugerundersøgelser

fra andre dele af beskæftigelsesindsatsen.

Der vil i forbindelse med den store evaluering af reformen i 2017/2018 blive gen-

nemført en landsdækkende brugerundersøgelse blandt alle reformområdets mål-

grupper.

Initiativpakke II: Bedre rammer omkring ressourceforløb og større tryghed for bor-

gerne (2017)

Med et fælles mål om bedre ressourceforløb blev forligskredsen bag reformen i

marts 2017 enig om endnu en initiativpakke om klare rammer for kommunernes

arbejde med ressourceforløb og større tryghed for borgerne. Baggrunden var for

mange eksempler på ressourceforløb, hvor borgeren ikke kunne se meningen og

målet med indsatsen.

Hovedsigtet med initiativpakken var at understøtte, at kommunerne får tilrettelagt

bedre ressourceforløb. Initiativpakken skal skabe større tryghed for borgere i res-

sourceforløb gennem inddragelse af borgeren og klare rammer for, hvem der skal

have ressourceforløb, fleksjob og førtidspension, og hvad formålet er med indsat-

sen i ressourceforløb.

Der er vedlagt et uddybende notat om indholdet i den nyeste initiativpakke, som

består af (1) et forsøg med ret til at få inddraget en sundhedskoordinator i vurderin-

gen af en konkret indsats i ressourceforløb, (2) en målrettet prioritering af en pulje

til bedre ressourceforløb på godt 40 mio. kr. samt (3) en opdateret skrivelse om

ressourceforløb. Sidstnævnte har været genstand for debat i løbet af sommeren

2017, og formålet med skrivelsen samt den juridiske status er derfor gennemgået

nedenfor.

Orienteringsskrivelse om ressourceforløb

Formålet med den opdaterede skrivelse om ressourceforløb er at understøtte kom-

munernes praksis, da en række enkeltsager i pressen i løbet af 2015 og 2016 har

givet indtryk af, at kommunerne ikke forvalter i overensstemmelse med lovgivnin-

gen.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Skrivelsen indeholder blandt andet en beskrivelse af målgruppen for ressourcefor-

løb, betingelserne for visitation og indsatsen i ressourceforløb. Enkeltsagerne kred-

ser særligt om tre områder, hvor skrivelsen med følgende pointer skal understøtte

kommunernes praksis:



Indsatsen i ressourceforløb må aldrig forværre borgerens helbred.

Indsatsen i ressourceforløb skal give mening for den enkelte borgers situation.

Alle indsatser skal ikke være afprøvet i praksis før, at der kan tilkendes førtids-

pension.

Skrivelsen skal således ses som en hjælp og inspiration til kommunernes arbejde

med målgruppen. Det er lovens ordlyd, bekendtgørelser, lovgivningens forarbejder

og Ankestyrelsens praksis, der udgør grundlaget for, hvordan lovgivning skal for-

tolkes. Der kan udsendes administrative vejledninger og orienteringsskrivelser fra

Beskæftigelsesministeriet som en hjælp til kommunerne for at forstå, hvordan reg-

lerne skal fortolkes og administreres.

En orienteringsskrivelse er altså en vejledning til, hvordan loven skal fortolkes og

administreres inden for de rammer, som lovgivningen og Ankestyrelsen sætter.

Skrivelsen ændrer ikke på Ankestyrelsens praksis for, hvornår en sag er tilstrække-

ligt dokumenteret til, at der kan tilkendes førtidspension. Det kan den ikke, og det

var heller ikke meningen med orienteringsskrivelse.

Ifølge lovgivningen skal kommunerne altid udøve et konkret og individuelt skøn,

når der skal træffes en afgørelse om, hvilken ordning, der er rigtig for den enkelte

fx ressourceforløb/førtidspension.

Budskabet i orienteringsskrivelsen er, at de indsatser, som kommunerne vurderer,

skal sættes i værk

–

herunder ressourceforløb

–

skal give mening i den enkelte sag,

skal give mening for den enkelte borger og aldrig må forværre borgerens helbred.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vurderer, at der er overensstemmelse

mellem skrivelsen om ressourceforløb, den gældende lovgivning og Ankestyrel-

sens praksis på området.

Samlet evaluering af reformområdet

Reformen trådte i kraft 1. januar 2013, og reformen har således været i gang i ca. 4

�½ år nu. Den næste milepæl er den store evaluering af hele reformområdet, som det

med aftalen fra 2012 blev aftalt skulle forløbe i 2017.

Evalueringen skal give forligskredsen et solidt fundament for at se på, om og hvor

der er behov for at ændre på reformen, så den lever op til forligskredsens intentio-

ner for området. Regeringen og forligskredsen er på et oplyst grundlag fuldt indstil-

let på at ændre på området for at sikre, at reformen kan virke som tænkt.

Fremrykket delevaluering

Den 23. august 2017 besluttede forligskredsen bag reformen af førtidspension og

fleksjob (SF, S, RV, V, K og LA) at

intensivere og fremrykke

en del af evaluerin-

gen af reformen.

Det drejer sig om en delevaluering af lovgivningens rammer i form af kriterier og

dokumentationskrav for at tilkende førtidspension. Beslutningen sker blandt andet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

på baggrund af, at en række af landets kommuner har givet udtryk for, at de mener,

at reglerne for at tilkende førtidspension er upræcise, og at reglerne er formuleret

uhensigtsmæssigt stramt.

Beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, Anne Mee

Allerslev (RV) og 6-byerne (Aarhus, Aalborg, Odense, Esbjerg, Kolding og Ran-

ders) har samtidig med breve til beskæftigelsesministeren rettet kritik af lovgivnin-

gens krav til omfanget af det dokumentationsgrundlag, som skal foreligge, før der

kan tilkendes førtidspension. Det giver ifølge kommunerne dels anledning til

kommunal variation dels, at meget syge borgere uden et realistisk udviklingspoten-

tiale sendes i ressourceforløb. Det tager forligskredsen meget alvorligt.

Beskæftigelsesministeren havde den 18. august 2017 derfor et møde med Køben-

havns Kommune om kommunens konkrete kritik af reformen. Det var et konstruk-

tivt møde, hvor det blev aftalt, at jurister fra Beskæftigelsesministeriet og kommu-

nen henover efteråret 2017 skal mødes for at drøfte de juridiske spørgsmål, som

kommunen har rejst. Beskæftigelsesministeren skal i løbet af efteråret ligeledes

mødes med landets seks største kommuner om samme problemstilling.

Forligskredsen har aftalt at fremrykke en delevaluering med tre dele:

1. Møder med og gennemgang af sager fra Københavns Kommune

2. Møder med og gennemgang af sager fra 6-byerne

3. Kvantitativ analyse af udviklingen i kommunal variation i nytilkendelser.

Forligskredsen ønsker at belyse den kritik kommunerne har rejst og er først og

fremmest optaget af, at kommunerne administrerer efter lovgivningen. Mennesker

skal naturligvis ikke trækkes igennem alle tænkelige indsatser, hvis man på forhånd

kan se, at det ikke giver mening.

Delevalueringen forventes at være færdig ved årsskiftet, hvorefter forligskredsen

vil mødes og drøfte resultaterne med henblik på at foretage eventuelle lovændrin-

ger hurtigst muligt, så det sikres, at intentionerne bag reformen har det rette lov-

grundlag.

Indhold i delevalueringen

Der er den 29. august 2017 indledt dialog mellem Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering og Københavns Kommune for at få uddybet, hvor det konkret er i

lovgivningen på førtidspensionsområdet, at kommunerne mener, at der er udfor-

dringer.

Der vil herefter blive indledt en gennemgang af konkrete sager fra kommunerne,

som de bliver bedt om at sende til styrelsen. Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-

kruttering vil bede Københavns Kommune sende 30 sager, mens de øvrige byer i 6-

by-samarbejdet (Aarhus, Aalborg, Odense, Esbjerg og Randers) bedes indsende 10

sager hver.

Kommunerne bliver bedt om at fremsende forskellige sagstyper, som skal give et

bredere indblik i og eksemplificere de sager/situationer, hvor kommunerne mener,

at lovgivningen giver udfordringer.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Det er over for Folketinget væsentligt at understrege, at der vil være tale om en

anonymiseret sagsgennemgang udelukkende til analytisk brug. Formålet er at få

konkrete eksempler på sager, hvor kommunerne oplever, at lovgivningen giver

udfordringer, herunder dokumentationskravene.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ikke kompetence til eller grund-

lag for at tage stilling til, om afgørelserne i de konkrete sager er juridisk korrekte.

Der vil således

ikke

blive foretaget en juridisk efterprøvning af kommunens afgø-

relser. Det vil også blive understreget over for kommunerne.

De indsendte sager vil blive gennemgået af jurister i styrelsen og to socialmedici-

nere med et indgående kendskab til reformen og med stor erfaring fra klinisk funk-

tion og møder i rehabiliteringsteam. Det skal være med til at kvalificere undersø-

gelsen.

Der vil herefter blive afholdt en fælles drøftelse mellem kommunerne, lægerne, KL

og styrelsen på grundlag af en afrapportering fra sagsgennemgangen. Resultaterne

drøftes med udgangspunkt i de problemstillinger, som kommunerne har rejst. Det

vil desuden blive drøftet, om sagsgennemgangen har vist, at der er behov for præ-

ciseringer af lovgivningen.

Der vil på baggrund af delevalueringen blive udarbejdet en afrapportering, der

redegør for resultaterne heraf og drøftelserne med kommunerne og KL. Der vil

udover dialogen med kommunerne og sagsgennemgang blive udarbejdet en kvanti-

tativ analyse af omfanget af og udviklingen i den kommunale variation i tilkendel-

ser af førtidspension.

Delevalueringen forventes som nævnt færdiggjort til jul med henblik på efterføl-

gende politiske drøftelser primo januar 2018. Der vil på den baggrund hurtigst

muligt blive sat gang i eventuel lovgivningsproces for ændringer på området.

Det øvrige evalueringsarbejde forventes afsluttet i begyndelsen af februar 2018,

hvorefter der ligeledes hurtigst muligt vil blive indledt politiske drøftelser om

eventuelle ændringer på reformområdet, så det sikres, at intentionerne med refor-

men indfries.