UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 242: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Etablering af Nationalt ID-center), fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del Bilag 242
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven

(Etablering af Nationalt ID-center)

§1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016, som ændret senest ved

lov nr. 704 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

Efter

§ 40 h

indsættes:

»§

40 i.

Nationalt ID-center afgiver udtalelser og yder rådgivning og bistand til offentlige

myndigheder i forhold til spørgsmål om fastlæggelse og kontrol af identiteten på udlæn-

dinge, som ønsker at indrejse i, eller som opholder sig i Danmark. Nationalt ID-center

etablerer endvidere et ID-netværk.

Stk. 2.

Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke

offentlige myndigheder der er omfattet af stk. 1.

Stk. 3.

De offentlige myndigheder, som er omfattet af stk. 1, kan uden udlændingens

samtykke videregive oplysninger, herunder oplysninger om udlændingens rent private

forhold og andre fortrolige oplysninger, til Nationalt ID-center, hvis videregivelsen er nød-

vendig for varetagelsen af Nationalt ID-centers funktioner.

Stk. 4.

Oplysninger, der modtages i medfør af stk. 3, registreres og opbevares i en data-

base, der føres af Nationalt ID-center, og kan behandles af Nationalt ID-center til de for-

mål, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt.

Stk. 5.

Nationalt ID-center udøver sine funktioner i fuld uafhængighed.

Stk. 6.

Fastlæggelsen af Nationalt ID-centers overordnede strategi, prioriteringer og ind-

satsområder såvel som retningslinjerne for centrets langsigtede virksomhed og udvikling

sker i Nationalt ID-centers referencegruppe. Nationalt ID-centers leder deltager i referen-

cegruppens møder.

§ 40 j.

Nationalt ID-center afgiver en årlig beretning om sin virksomhed til udlændinge-

og integrationsministeren. Beretningen offentliggøres.«

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

§3

1/21

Side

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 242: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Etablering af Nationalt ID-center), fra udlændinge- og integrationsministeren

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller

delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller

grønlandske forhold tilsiger.

Side

2/21

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 242: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Etablering af Nationalt ID-center), fra udlændinge- og integrationsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Gældende ret

2.1. Udlændinges oplysningspligt

2.2. Fastlæggelse af udlændingens identitet i praksis

2.3. Godkendelse af rejsedokumenter

2.4. Persondatalovens og forvaltningslovens regler om videregivelse samt person-

datalovens regler om opbevaring af data

3. Ministeriets overvejelser

4. Den foreslåede ordning

4.1. Nationalt ID-centers opgaver

4.2. Behandling af oplysninger

4.3. Snitflader i forhold til Nationalt Kriminalteknisk Center

4.4. Nationalt ID-centers organisation mv.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Miljømæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

11. Sammenfattende skema

Side

3/21

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 242: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Etablering af Nationalt ID-center), fra udlændinge- og integrationsministeren

1. Indledning

Fastlæggelse af udlændinges identitet er en vigtig del af myndighedernes kontrolarbejde

på udlændingeområdet. Til det formål anvendes en række forskellige metoder, f.eks.

ægthedsundersøgelser af dokumenter, interviews, sprogtest, aldersundersøgelser og un-

dersøgelser af fingeraftryk.

Fastlæggelse af udlændinges identitet giver anledning til en række udfordringer. Eksem-

pelvis fremlægger mange asylansøgere ingen identitetsdokumenter, ligesom nogle ud-

lændinge forsøger at benytte falske eller forfalskede dokumenter til at indrejse og opnå

ret til ophold her i landet. Således er der risiko for, at myndighederne i dag i visse tilfælde

meddeler opholdstilladelse i Danmark til udlændinge, uden at myndighederne med sik-

kerhed ved, hvem de pågældende er. Ligeledes sker der et misbrug med og tyveri af iden-

titeter, hvilket gør det muligt for nogle udlændinge uretmæssigt at tage et længerevaren-

de ophold her i landet, opnå rettigheder her i landet, som de pågældende ikke har krav

på, f.eks. en opholdstilladelse eller velfærdsydelser, eller at begå f.eks. skattesvig, forsik-

ringssvig eller anden form for kriminalitet.

Regeringen (Lars Løkke Rasmussen II) indgik den 18. november 2016 en aftale med Dansk

Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om finansloven for 2017. Et

element i aftalen var at styrke sikkerheds- og kontrolindsatsen på udlændingeområdet,

herunder ved at etablere en ny national ID-enhed, der

–

som et uafhængigt kompetence-

center på ekspertniveau

–

skal sikre et kvalitetsmæssigt og ressourcemæssigt løft af kon-

trolindsatsen på udlændingeområdet, rådgive og yde bistand til andre offentlige myndig-

heder i principielle og vanskelige sager og spørgsmål, dele viden og erfaringer om ID-

spørgsmål med relevante myndigheder samt bidrage til et bedre samarbejde på tværs af

myndighederne og dermed til en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne, øget kvalitet,

samt bedre fastlæggelse af udlændinges identitet. Regeringens inspiration til at etablere

en sådan myndighed er hentet i bl.a. Norge, hvor man har haft gode erfaringer med en

tilsvarende myndighed (Nasjonalt ID-senter), der siden etableringen i 2010 har bidraget

positivt til at styrke myndighedernes arbejde med at fastlægge udlændinges identitet.

Formålet med lovforslaget er at udmønte ovennævnte politiske aftale om at styrke kon-

trol- og sikkerhedsindsatsen på udlændingeområdet, således at der etableres en ny myn-

dighed

–

Nationalt ID-center

–

med ekspertise inden for identitets- og dokumentkontrol

mv. med henblik på at styrke arbejdet med at fastlægge udlændinges identitet.

2. Gældende ret

2.1. Udlændinges oplysningspligt mv.

Efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., har en udlænding oplysningspligt over for

udlændingemyndighederne, idet en udlænding skal meddele de oplysninger, som er nød-

vendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til loven kan gives, inddrages eller

bortfalde, eller om udlændingen opholder sig eller arbejder lovligt her i landet.

Side

4/21

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 242: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Etablering af Nationalt ID-center), fra udlændinge- og integrationsministeren

Hvis oplysningspligten efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., ikke opfyldes, kan dette

i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige regler indebære, at f.eks. en ud-

lændings ansøgning om opholdstilladelse ikke imødekommes.

2.2. Fastlæggelse af udlændinges identitet i praksis

Hvis en udlænding over for en offentlig myndighed fremviser et pas, et identitetskort eller

et andet dokument, som indeholder oplysninger om den pågældendes identitet og til-

knytning til et oprindelsesland, en situation eller andre omstændigheder, f.eks. fødselsat-

test, militære dokumenter, vielsesattester mv., skal myndigheden, når det er relevant,

vurdere, om dokumentet er ægte og gyldigt, og om udlændingen, der fremviser doku-

mentet, er dets rette ejer.

I den forbindelse skal myndigheden således vurdere bl.a., om det fremviste dokument er

udstedt af rette myndighed på rette måde, at det ikke ser ud til at være ændret på uauto-

riseret vis, og at det i øvrigt fremstår ægte. Oplysningerne i dokumentet skal også holdes

op mod personen, som fremviser det, herunder om billede, øjenfarve osv. stemmer

overens, og om personen, der benytter dokumentet, har viden om og kan forklare de

oplysninger, som fremgår af dokumentet. Endvidere skal myndigheden vurdere, om op-

lysninger i sagen eller f.eks. baggrundsoplysninger om udlændingens hjemland tilsiger, at

dokumentet ikke kan lægges til grund, eksempelvis hvis et identitetskort fra et givent land

generelt set har lav troværdighed. Det bemærkes i den forbindelse, at den omstændig-

hed, at et dokument er ægte, ikke nødvendigvis betyder, at dets indhold er korrekt. Såle-

des kan f.eks. et ægte identitetskort være udstedt på grundlag af falske underliggende

dokumenter.

Til brug for identitetsfastlæggelsen kan der med udlændingens samtykke iværksættes

nødvendige personundersøgelser, herunder aldersundersøgelse, sprogtest eller DNA-test,

ligesom dokumenter kan blive sendt til Nationalt Kriminalteknisk Center under Rigspolitiet

med henblik på teknisk ægthedsundersøgelse.

I forhold til myndighedernes arbejde med fastlæggelsen af udlændinges identitet bemær-

kes, at der i dag er stor forskel på bl.a., hvordan dette arbejde er organiseret, samt hvilke

kompetencer og hvilket teknisk udstyr der er til rådighed for myndighederne mv.

2.3. Godkendelse af rejsedokumenter

Efter § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1197 af 26. september 2016 om udlændinges adgang

her til landet følger det, at andre landes pas og anden rejselegitimation godkendes af ud-

lændinge- og integrationsministeren efter indstilling fra Rigspolitiet.

I praksis foregår dette ved, at Rigspolitiet modtager prøveeksemplarer (specimens) af pas

og øvrige rejsedokumenter fra andre landes ambassader via henholdsvis Udenrigsministe-

riet eller Udlændinge- og Integrationsministeriet. Rigspolitiet foretager på den baggrund

en teknisk undersøgelse af, hvorvidt dokumentet opfylder betingelserne i medfør af be-

kendtgørelsens §§ 2-6.

Side

5/21

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 242: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Etablering af Nationalt ID-center), fra udlændinge- og integrationsministeren

Rigspolitiet udarbejder herefter en indstilling om, hvorvidt rejsedokumentet opfylder be-

tingelserne for at blive anerkendt som gyldig rejselegitimation i Danmark.

2.4. Forvaltningslovens og persondatalovens regler om videregivelse af oplysninger samt

persondatalovens regler om opbevaring af data

Adgangen for en forvaltningsmyndighed til at videregive oplysninger om enkeltpersoner

(personoplysninger) til en anden forvaltningsmyndighed reguleres af persondatalovens

regler, uanset om videregivelsen sker manuelt eller elektronisk, jf. forvaltningslovens § 28,

stk. 1.

I det omfang en forvaltningsmyndighed er berettiget til at videregive en oplysning, skal

myndigheden på begæring af en anden forvaltningsmyndighed videregive oplysningen,

hvis den er af betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som myn-

digheden skal træffe, jf. forvaltningslovens § 31, stk. 1.

Persondatalovens § 5 fastlægger en række grundlæggende principper for behandling af

personoplysninger.

Efter persondatalovens § 5, stk. 1, skal oplysninger behandles i overensstemmelse med

god databehandlingsskik. Det betyder, at databehandlingen skal være rimelig og lovlig.

Efter persondatalovens § 5, stk. 2, 1. pkt., skal indsamling af oplysninger ske til udtrykke-

ligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse

formål.

Efter persondatalovens § 5, stk. 3, skal oplysninger, som behandles, være relevante og

tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvor-

til oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles.

Efter persondatalovens § 5, stk. 5, må personoplysninger ikke opbevares på en måde, der

giver mulighed for at identificere den registrerede i et længere tidsrum end det, der er

nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles.

Persondatalovens § 6, stk. 1, indeholder de generelle betingelser for, hvornår behandling,

herunder videregivelse, af personoplysninger må finde sted. Af bestemmelsen følger, at

behandlingen af personoplysninger kun må finde sted, hvis én af de i nr. 1-7 angivne be-

tingelser er opfyldt, herunder hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af

en opgave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige

eller en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt (nr. 6).

Persondatalovens § 7, stk. 1, bestemmer, at behandling af følsomme personoplysninger

–

om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fag-

foreningsmæssige tilhørsforhold eller oplysninger om helbredsmæssige og seksuelle for-

hold

–

ikke må finde sted. Dog følger det af § 7, stk. 2, at sådanne personoplysninger må

behandles, hvis bl.a. den registrerede har givet sit samtykke hertil, eller hvis behandlingen

er nødvendig for, at et retskrav kan fastsættes, gøres gældende eller forsvares.

Side

6/21

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 242: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Etablering af Nationalt ID-center), fra udlændinge- og integrationsministeren

Efter persondatalovens § 8, stk. 2, må forvaltningsmyndigheder som udgangspunkt ikke

videregive oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent

private forhold end de i § 7, stk. 1, nævnte, men videregivelse kan dog ske, hvis bl.a. den

registrerede har givet sit samtykke hertil, eller hvis behandlingen er nødvendig for udfø-

relsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden

skal træffe.

3. Ministeriets overvejelser

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at der er et behov for at styrke sikkerheds-

og kontrolindsatsen på udlændingeområdet, herunder ikke mindst arbejdet med at fast-

lægge identiteten på udlændinge, som ønsker at indrejse i eller allerede opholder sig i

Danmark. En vigtig del af dette arbejde handler om at forhindre identitetsmisbrug

–

ikke

kun det misbrug, som sker ved brug af falske eller forfalskede dokumenter, men også de

tilfælde, hvor f.eks. en person legitimerer sig med ægte dokumenter, som vedrører en

anden person, eller hvor en person anvender et ægte dokument, som er udstedt på

grundlag af falske eller forfalskede underliggende dokumenter.

Hvis udlændinges identitet kan fastlægges tidligt i processen, vil det lette den videre be-

handling af de enkelte sager og forbedre kvaliteten og effektiviteten på hele udlændinge-

området, ligesom det vil kunne bidrage til forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet.

Eksempelvis kan en styrket identitetsfastlæggelse medvirke til et mere effektivt udsendel-

sesarbejde, idet uklarhed om en asylansøgers identitet vanskeliggør arbejdet med at ud-

sende den pågældende. Herudover vil en styrket identitetsfastlæggelse af udlændinge

også have en præventiv signalværdi og vil således alt andet lige bidrage til at nedbringe

antallet af asylansøgere samt ulovlige indvandrere, der indrejser i Danmark uden identi-

tetsdokumenter eller med falske eller forfalskede dokumenter.

Der er i dag stor forskel på bl.a., hvordan kontrolindsatsen på udlændingeområdet og ikke

mindst arbejdet med at fastlægge udlændinges identitet er organiseret, samt hvilke kom-

petencer og hvilket teknisk udstyr der er til rådighed for myndighederne mv. Det kan så-

ledes ikke udelukkes, at myndighederne kan vurdere ægtheden og troværdigheden af

samme type dokumenter forskelligt.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at etableringen af en ny uafhængig myn-

dighed

–

Nationalt ID-center

–

med ekspertise inden for identitets- og dokumentkontrol

mv. kan være et centralt tiltag med henblik på at sikre et kvalitets- og ressourcemæssigt

løft af kontrolindsatsen på udlændingeområdet, herunder ikke mindst i forhold til at for-

hindre identitetsmisbrug f.eks. ved personelfalsk eller ved brug af falske eller forfalskede

dokumenter i alle typer af sager, som afgøres på grundlag af udenlandske dokumenter.

Hertil kommer, at en styrkelse af kontrolindsatsen på udlændingeområdet også vil være til

gavn i andre tilfælde, hvor myndighedernes fastlæggelse af udlændinges identitet danner

grundlag for en myndighedsbeslutning, f.eks. i forhold til udbetaling af sociale ydelser.

Der er således behov for bl.a. at etablere et dokumentteknisk laboratorium på højeste

faglige niveau, som i fuld uafhængighed kan gennemføre ægthedsundersøgelser af doku-

Side

7/21

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 242: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Etablering af Nationalt ID-center), fra udlændinge- og integrationsministeren

menter i vanskelige enkeltsager, hvor der er mistanke om, at et dokument er falsk eller

forfalsket. I den forbindelse skal Nationalt ID-center afgive skriftlige udtalelser om resulta-

tet af disse undersøgelser, som kan indgå i myndighedernes videre sagsbehandling.

4. Den foreslåede ordning

Det foreslås med lovforslaget, at der oprettes en ny myndighed

–

Nationalt ID-center

–

der som et uafhængigt kompetencecenter på ekspertniveau skal sikre et kvalitetsmæssigt

og ressourcemæssigt løft af kontrolindsatsen på udlændingeområdet.

Erfaringerne fra Norge i forbindelse med etableringen af Nasjonalt ID-senter har vist, at

det for at sikre en effektiv opgavevaretagelse og en utvetydig ansvarsfordeling er vigtigt at

fastsætte klare og bindende regler om Nationalt ID-centers arbejdsopgaver og organisati-

on.

4.1. Nationalt ID-centers opgaver

Nationalt ID-center skal afgive udtalelser og yde rådgivning og bistand til offentlige myn-

digheder i forhold til spørgsmål om fastlæggelse og kontrol af identiteten på udlændinge,

som ønsker at indrejse i eller som opholder sig i Danmark.

I den forbindelse bemærkes det, at størstedelen af udlændingekontrollen i praksis sker

ved den umiddelbare, ofte personlige kontakt, en udlænding har med de danske myndig-

heder. Eksempler på dette er den indledende kontrol af en tilrejsende ved kontrolboksene

i lufthavnen, eller af en udlænding ved fremmøde hos en af udlændingemyndighederne i

forbindelse med en ansøgning. Denne kontrol

–

som omfatter kontrol af ID-dokumenter

samt andre dokumenter såvel som personkontrol, dvs. kontrol af ID-dokumentet i forhold

til udlændingen

–

foregår oftest med relativt enkle hjælpemidler til rådighed, ligesom

sagsbehandlernes kompetencer og viden om identitetskontrol kan variere.

Der skal under Nationalt ID-center etableres et dokumentteknisk laboratorium på højeste

faglige niveau. Nationalt ID-center skal således kunne gennemføre ægthedsundersøgelser

af alle typer dokumenter vedrørende en udlændings identitet, herunder pas og identitets-

kort samt dokumenter, som indeholder oplysninger om indehaverens identitet og tilknyt-

ning til et oprindelsesland, en situation eller andre omstændigheder, f.eks. fødselsattest,

militære dokumenter, vielsesattester mv.

Nationalt ID-center skal afgive skriftlig udtalelse om resultatet af en ægthedsundersøgelse

af et dokument til den forelæggende offentlige myndighed til brug for fastlæggelse eller

kontrol af udlændinges identitet.

Det bemærkes i den forbindelse, at myndighederne omfattet af § 40 i, stk. 1, ikke skal

forelægge samtlige identitetspapirer for Nationalt ID-center med henblik på ægthedsvur-

dering, men at det alene skal ske i tvivlstilfælde, hvor det er af væsentlig betydning for en

sags udfald, og hvor den forelæggende myndighed ikke selv er i stand til med tilstrækkelig

sikkerhed at foretage ægthedsvurderingen.

Side

8/21

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 242: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Etablering af Nationalt ID-center), fra udlændinge- og integrationsministeren

Nationalt ID-center skal endvidere bl.a. medvirke til at sikre, at de offentlige myndigheder,

der er omfattet af § 40 i, stk. 1, har de nødvendige kompetencer på ID-området, herunder

ved at forestå struktureret undervisning i kontrol af dokumenters ægthed samt i identifi-

kationsfastlæggelse i øvrigt. Centret får desuden en central rolle i forhold til at sikre, at

trends, erfaringer og risikovurderinger fra hele verden bearbejdes, kvalitetssikres og gøres

tilgængelige for de relevante myndigheder. Nationalt ID-center skal endvidere forholde

sig til ID-området på et strategisk niveau og være retningsgivende for myndighedernes

arbejde med fastlæggelse af identiteten af udlændinge, herunder ved at udarbejde pro-

cedurer og vejledninger herom.

Nationalt ID-center skal derigennem bidrage til et styrket samarbejde på tværs af myndig-

hederne og dermed til en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne, øget kvalitet, samt

mere kvalificeret fastlæggelse af udlændinges identitet.

Nationalt ID-center skal varetage den overordnede og tværgående koordination af myn-

dighedssamarbejdet på ID-området, herunder bl.a. metodeudvikling i forhold til afklaring

af udlændinges identitet. Nationalt ID-center skal i den forbindelse have ansvaret for at

udarbejde retningslinjer, spørgeguides, vejledninger og procedurebeskrivelser med hen-

blik på at kvalificere og ensarte myndighedernes tilgang til fastlæggelse og kontrol af ud-

lændinges identitet.

Nationalt ID-center skal

–

i samarbejde med Rigspolitiet

–

indsamle, bearbejde og formid-

le relevant viden om trends og metoder vedrørende dokumentfalsk og personelfalsk (risi-

koprofiler) med henblik på, at oplysningerne bliver gjort tilgængelige for de relevante

myndigheder. Dette skal bl.a. ske på grundlag af kontrolindsatsen på området for doku-

mentægthed.

Nationalt ID-center skal i relevant omfang indgå i centrale internationale fora og samar-

bejdsrelationer for at sikre løbende kenskab til trends mv.

Nationalt ID-center skal herudover overtage Rigspolitiets opgave med at vurdere og ind-

stille til udlændinge- og integrationsministerens godkendelse, hvorvidt andre landes pas

og anden rejselegitimation kan accepteres som gyldige til indrejse i Danmark, jf. § 2 i be-

kendtgørelsen om udlændinges adgang her til landet.

For at sikre, at relevant information om ID-udfordringer, viden eller erfaring på systema-

tisk vis gøres tilgængelig for myndighederne, foreslås det i § 40 i, stk. 1, 2. pkt., at der i

regi af Nationalt ID-center etableres et ID-netværk, hvor myndigheder kan erfaringsud-

veksle, drøfte aktuelle udfordringer og problemstillinger og sikre videndeling mellem

myndighederne i forhold til det praktiske arbejde med at fastlægge udlændinges identitet.

Det foreslås i § 40 i, stk. 2, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nær-

mere regler om, hvilke offentlige myndigheder der er omfattet af stk. 1.

I den forbindelse foreslås det, at følgende myndigheder fra tidspunktet for Nationalt ID-

centers etablering skal kunne fremsætte begæring over for centret om afgivelse af udta-

lelse om et dokument til brug for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som

Side

9/21

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 242: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Etablering af Nationalt ID-center), fra udlændinge- og integrationsministeren

myndigheden skal træffe på grundlag af udenlandske dokumenter: Ankestyrelsen, Flygt-

ningenævnet, Justitsministeriet, politiet, Statsforvaltningen, Styrelsen for International

Rekruttering og Integration, Udenrigsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet,

Udlændingenævnet og Udlændingestyrelsen.

4.2. Behandling af oplysninger

Endvidere foreslås det i § 40 i, stk. 3, at der indføres adgang til, at de offentlige myndighe-

der, som er omfattet af stk. 1, uden udlændingens samtykke kan videregive oplysninger,

herunder oplysninger om udlændingens rent private forhold og andre fortrolige oplysnin-

ger, til Nationalt ID-center til brug for varetagelsen af Nationalt ID-centers funktioner, hvis

videregivelsen er nødvendig for varetagelsen af Nationalt ID-centers funktioner. Hermed

tilvejebringes der klar hjemmel til, at de relevante myndigheder kan videregive de oplys-

ninger, der er nødvendige for, at ID-centret kan varetage sine opgaver.

Den foreslåede bestemmelse vil sikre, at Nationalt ID-center til brug for varetagelsen af

sine funktioner vil kunne modtage alle relevante oplysninger om en udlænding, herunder

formodede falske og forfalskede dokumenter, hvilket er vigtigt i forhold til centrets opga-

ve med at afdække misbrugsmønstre i forhold til identitetsmisbrug. Det vil samtidig være

vigtigt i forhold til at identificere tendenser og kortlægge metoder om dokumentfalsk med

henblik på, at oplysningerne bliver gjort tilgængelige for de relevante myndigheder. Der

vil kunne forekomme tilfælde, hvor videregivelse efter de almindelige regler i persondata-

loven ikke vil kunne ske, f.eks. fordi der ikke foreligger samtykke, og fordi videregivelsen

ikke kan siges at være nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges.

Eksempelvis kan Nationalt ID-center som led i sin generelle virksomhed

–

evt. på bag-

grund af oplysninger modtaget fra tilsvarende myndigheder i andre lande

–

blive op-

mærksom på en ny metode for dokumentfalsk, hvor det vil være relevant fra offentlige

myndigheder at modtage eksempler på f.eks. pas eller vielsesattester fra et givent land.

Tilsvarende kan en offentlig myndighed også blive opmærksom på nye tendenser eller

mulige misbrugsmønstre, hvor myndigheden vurderer, at videregivelse af oplysninger

herom vil være nødvendigt for varetagelsen af Nationalt ID-centers funktioner.

Det bemærkes, at videregivelsen af oplysninger til Nationalt ID-center normalt vil ske på

baggrund af den forelæggende myndigheds anmodning om bistand til fastlæggelse eller

kontrol af en udlændings identitet.

Behandling, herunder videregivelse, af oplysninger efter den foreslåede bestemmelse skal

i øvrigt altid ske i overensstemmelse med de grundlæggende databeskyttelsesretlige reg-

ler, som er indeholdt i bl.a. persondatalovens §§ 5 og 28-29. Det betyder bl.a., at det på-

hviler den myndighed, der videregiver personlige oplysninger til ID-centret om en udlæn-

ding, i fornødent omfang at orientere den pågældende udlænding om videregivelsen.

Det foreslås desuden i § 40 i, stk. 4, at Nationalt ID-center registrerer og opbevarer oplys-

ninger, som centret modtager i forbindelse med varetagelsen af sine opgaver efter § 40 i,

stk. 1, i en database, der føres af Nationalt ID-center. Formålet hermed er at afdække

misbrugsmønstre og løbende styrke arbejdet med at afsløre falske og forfalskede doku-

Side

10/21

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 242: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Etablering af Nationalt ID-center), fra udlændinge- og integrationsministeren

menter. Oplysninger efter 1. pkt. kan efter forslaget behandles af Nationalt ID-center til

de formål, der er nævnt i § 40 i, stk. 1, 1. pkt.

Opbevaring af de oplysninger, som Nationalt ID-center registrerer i den nævnte database,

vil ske i overensstemmelse med persondatalovens regler, herunder persondatalovens § 5,

stk. 5, hvorefter indsamlede oplysninger ikke må opbevares på en måde, der giver mulig-

hed for at identificere den registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af

hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles. Det bemærkes i den forbindelse, at

det i mange tilfælde vil være nødvendigt, at oplysninger opbevares i en længere periode,

idet det vil være en forudsætning for, at Nationalt ID-center kan udføre en effektiv kontrol

af identiteten på udlændinge og identificere misbrug, herunder gennem ægthedsunder-

søgelser af udlændinges dokumenter. Eksempelvis vil en udlænding over en årrække flere

gange kunne forsøge at begå dokumentfalsk eller personelfalsk. Ligeledes vil det være

nødvendigt for Nationalt ID-center at opbevare eksempler på falske eller forfalskede do-

kumenter med henblik på i andre sager at identificere sammenlignelige misbrugstilfælde. I

den forbindelse bemærkes endvidere, at det er væsentligt for Nationalt ID-center at holde

sig ajour med trends og misbrugsmønstre for dokumentfalsk og personelfalsk.

Nationalt ID-center har ansvaret for behandlingen af oplysninger i databasen, herunder

rettigheder til bl.a. at berigtige, slette og opdatere oplysninger i databasen, ligesom myn-

digheden har dispositionsretten over oplysningerne i databasen.

4.3. Snitflader i forhold til Nationalt Kriminalteknisk Center

Nationalt ID-center og Nationalt Kriminalteknisk Center vil skulle arbejde tæt sammen,

idet der vil være tale om to ekspertmiljøer, hvis sagsområder tematisk dækker mange af

de samme elementer i arbejdet, uanset om der er tale om straffesager eller forvaltnings-

sager.

Nationalt ID-center vil imidlertid som udgangspunkt ikke skulle beskæftige sig med sager,

der indebærer politimæssig efterforskning, herunder til eventuel brug for strafferetlig

forfølgning. Sådanne sager vil som udgangspunkt skulle håndteres af politikredsene bistå-

et af Rigspolitiet, Nationalt Kriminalteknisk Center. Dette vil som hidtil gælde i alle politi-

ets sager, herunder også i eventuelle forvaltningsretlige afgørelsessager uden for straffe-

retsplejen, selv om de måtte angå udlændinge.

Der vil dog kunne forekomme tilfælde, hvor Nationalt ID-center vil modtage forespørgsler

fra myndigheder i sager, hvor det senere viser sig, at der vil kunne være grundlag for at

indlede strafferetlig forfølgning. Det vil imidlertid ikke nødvendigvis på tidspunktet for

anmodningen til Nationalt ID-center stå klart, at en strafferetlig forfølgning vil kunne

komme på tale. I disse tilfælde vil sagen blive færdigbehandlet af Nationalt ID-center, som

svarer den anmodende myndighed, og det vil derefter på baggrund af en samlet vurdering

af sagens omstændigheder være op til den pågældende myndighed at afgøre, om sagen

skal overgives til videre behandling hos politiet. Ved vurderingen heraf kan Nationalt ID-

centers vurdering af sagen indgå, ligesom Nationalt ID-centers vurdering vil kunne indgå

som bevis i en eventuel straffesag.

Side

11/21

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 242: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Etablering af Nationalt ID-center), fra udlændinge- og integrationsministeren

Det forudsættes i den forbindelse, at der som udgangspunkt ikke indhentes udtalelser fra

både Nationalt Kriminalteknisk Center i Rigspolitiet og Nationalt ID-center vedrørende det

samme dokument.

4.4. Nationalt ID-centers organisation mv.

Det foreslås med lovforslaget i § 40 i, stk. 5, at Nationalt ID-center skal udøve sine funkti-

oner i fuld uafhængighed. Hverken Udlændinge- og Integrationsministeriet eller andre

offentlige myndigheder vil således kunne give instruks om behandlingen af en konkret

sag, f.eks. en ægthedsundersøgelse af en udlændings dokument.

Det bemærkes i den forbindelse, at Nationalt ID-center i administrativ henseende placeres

under Udlændinge- og Integrationsministeriet, der vil være den øverste ansvarlige for

Nationalt ID-centers bevillinger og andre økonomiske forhold, personale og IT.

Det daglige ansvar for Nationalt ID-centers arbejde vil påhvile Nationalt ID-centers leder,

der er chef for centrets medarbejdere. Lederen udnævnes af Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 40 i, stk. 6, etableres der en referencegruppe i til-

knytning til Nationalt ID-center, hvor fastlæggelsen af Nationalt ID-centers overordnede

strategi, prioriteringer og indsatsområder såvel som retningslinjerne for centrets langsig-

tede virksomhed og udvikling skal ske. Referencegruppen vil ikke have beføjelser til at

gribe ind i den daglige opgavevaretagelse.

Med etableringen af en referencegruppe opnås en god balance mellem den faglige del af

myndigheden, der skal forestå det daglige arbejde, og ekstern inddragelse i form af refe-

rencegruppen, der kan understøtte centrets strategiske udvikling og samarbejdet med

myndighederne.

Referencegruppen består af medlemmer fra Ankestyrelsen, Flygtningenævnets Sekretari-

at, Justitsministeriet, Rigspolitiet, Statsforvaltningen, Styrelsen for International Rekrutte-

ring og Integration, Udenrigsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Udlæn-

dingenævnets Sekretariat og Udlændingestyrelsen. Udlændinge- og Integrationsministeri-

ets medlem er formand for referencegruppen. De øvrige medlemmer udpeges af Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriet efter indstilling fra myndighederne. Det forudsættes, at

Udlændinge- og Integrationsministeriet i almindelighed vil skulle følge indstillingerne.

Sekretariatsfunktionen for referencegruppen varetages at Nationalt ID-center. Nationalt

ID-centers leder deltager også i referencegruppens møder.

Det foreslås i lovforslagets § 40 j, at Nationalt ID-center en gang årligt skal afgive en be-

retning om sin virksomhed til udlændinge- og integrationsministeren, som offentliggøres.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Fra 2017 er der afsat 15 mio. kr. årligt til etablering og drift af Nationalt ID-center.

Side

12/21

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 242: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Etablering af Nationalt ID-center), fra udlændinge- og integrationsministeren

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den (dato) til den (dato) været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer mv.: [høringsparter].

11. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/

mindreudgifter

Ingen

Negative

konsekvenser/

merudgifter

Fra 2017 er der afsat 15 mio.

kr. årligt til etablering og drift

af Nationalt ID-center

[…]

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og regi-

oner

Administrative konsekven-

ser for stat, kommuner og

regioner

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekven-

ser for erhvervslivet

Administrative konsekven-

ser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Side

13/21

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 242: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Etablering af Nationalt ID-center), fra udlændinge- og integrationsministeren

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det er i dag stor forskel på bl.a. hvordan kontrolindsatsen på udlændingeområdet og ikke

mindst arbejdet med at fastlægge udlændinges identitet er organiseret, samt hvilke kom-

petencer og hvilket teknisk udstyr der er til rådighed for myndighederne mv.

Det foreslås med lovforslaget, at der etableres en ny myndighed

–

Nationalt ID-center

–

der som et uafhængigt kompetencecenter på ekspertniveau skal sikre et kvalitetsmæssigt

og ressourcemæssigt løft af kontrolindsatsen på udlændingeområdet. Nationalt ID-center

skal således afgive udtalelser og yde rådgivning og bistand til offentlige myndigheder i

forhold til spørgsmål om fastlæggelse og kontrol af identiteten på udlændinge, som øn-

sker at indrejse i, eller som opholder sig i Danmark.

Dette gælder i sager, der direkte eller indirekte omhandler fastlæggelse og kontrol af

identiteten på udlændinge. En sag, der indirekte omhandler identiteten af en udlænding,

kan være en myndighedssag, der ikke i sig selv omhandler identifikation af en udlænding,

men omhandler en vurdering af et delelement (en underliggende retstilstand eller et do-

kument) til brug for en anden myndigheds kontrol eller fastlæggelse af en udlændings

identitet. Et eksempel kan være en vurdering af et dokument til brug for anerkendelse af

en udenlandsk vielse eller af et faderskab til et barn født i udlandet, som skal bruges i en

anden myndigheds sag vedrørende en udlændings ansøgning om ophold i Danmark

Nationalt ID-center skal endvidere bl.a. medvirke til at sikre, at de offentlige myndigheder,

der er omfattet af § 40 i, stk. 1, har de nødvendige kompetencer på ID-området. Dette

skal bl.a. ske ved, at Nationalt ID-center tilbyder struktureret undervisning i kontrol af

dokumenters ægthed samt i identifikationsfastlæggelse i øvrigt.

Nationalt ID-center skal endvidere have en central rolle i forhold til at sikre, at trends,

erfaringer og risikovurderinger fra hele verden bearbejdes, kvalitetssikres og gøres til-

gængelige for de relevante myndigheder. Nationalt ID-center skal også forholde sig til ID-

området på et strategisk niveau og være retningsgivende for myndighedernes arbejde

med fastlæggelse af identiteten af udlændinge, herunder ved at udarbejde procedurer og

vejledninger herom. Nationalt ID-center skal også have en koordinerende rolle for fag- og

metodeudviklingen i myndighedernes identitets- og kontrolarbejde i forhold til udlændin-

ge. Nationalt ID-center skal derigennem bidrage til et bedre samarbejde på tværs af myn-

dighederne og dermed til en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne, øget kvalitet, samt

bedre fastlæggelse af udlændinges identitet.

En forudsætning for at kunne indtage en central koordinerende rolle vil være, at Nationalt

ID-center skal samarbejde med relevante fagmiljøer og aktører i Danmark og i udlandet.

Lovforslaget indebærer, at der under Nationalt ID-center etableres et dokumentteknisk

laboratorium på højeste faglige niveau. Nationalt ID-center skal således på sigt kunne

gennemføre ægthedsundersøgelser af alle typer dokumenter vedrørende en udlændings

Side

14/21

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 242: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Etablering af Nationalt ID-center), fra udlændinge- og integrationsministeren

identitet, herunder pas og identitetskort samt dokumenter, som indeholder oplysninger

om indehaverens identitet og tilknytning til et oprindelsesland, en situation eller andre

omstændigheder, f.eks. fødselsattest, militære dokumenter, vielsesattester mv. Det for-

udsættes, at undersøgelserne foretages af sagkyndige dokumentteknikere og med avan-

ceret udstyr baseret på internationalt anerkendte metoder.

Nationalt ID-center skal afgive skriftlig udtalelse om resultatet af en ægthedsundersøgelse

af et dokument til den forelæggende offentlige myndighed i en sag om fastlæggelse eller

kontrol af udlændinges identitet. En sådan udtalelse skal være ledsaget af en begrundelse

for udtalelsens konklusioner.

Det bemærkes i den forbindelse, at Nationalt ID-centers skriftlige udtalelser ikke er for-

valtningsretlige afgørelser, men alene har til formål at bidrage til at oplyse grundlaget for

den myndighed, som skal træffe afgørelse eller i øvrigt udtale sig i en sag, som afgøres på

grundlag af udenlandske dokumenter. Det vil således efter lovforslaget være en anden

(ofte den forelæggende) offentlige myndighed, der i øvrigt fastlægger betydningen af

udlændingens identitet for den afgørelse, som myndigheden skal træffe.

Det bemærkes endvidere, at Nationalt ID-centers skriftlige udtalelser om resultatet af en

ægthedsundersøgelse af et dokument ikke vil kunne påklages til Udlændinge- og Integra-

tionsministeriet eller nogen anden administrativ myndighed.

Det bemærkes endvidere, at Nationalt ID-center alene vil skulle påtage sig at udarbejde

udtalelser til brug for myndigheder inden for den offentlige forvaltning.

Nationalt ID-center bør fra begyndelsen i videst muligt omfang bidrage til udviklingen af

nationale og internationale referencedatabaser, herunder påbegynde opbygningen af en

egen referencesamling af fysiske prøveeksemplarer (specimens) af pas og andre doku-

menter vedrørende udlændinges identitet.

I relation hertil skal Nationalt ID-center have ansvaret for at koordinere med relevante

myndigheder, herunder bl.a. Nationalt Kriminalteknisk Center under Rigspolitiet, med

henblik på at finde en model, hvormed myndighederne på tværs kan udnytte hinandens

referencesamlinger, f.eks. ved et fælles elektronisk oversigt over specimens.

Nationalt ID-center skal også varetage den overordnede og tværgående koordination af

myndighedssamarbejdet på ID-området, herunder bl.a. metodeudvikling i forhold til afkla-

ring af udlændinges identitet. Nationalt ID-center skal i den forbindelse have ansvaret for

at udarbejde retningslinjer, spørgeguides, vejledninger og procedurebeskrivelser med

henblik på at kvalificere og ensarte myndighedernes tilgang til fastlæggelse og kontrol af

udlændinges identitet.

Nationalt ID-center skal medvirke til at sikre, at de offentlige myndigheder, der er omfat-

tet af den foreslåede bestemmelse i § 40 i, stk. 1, har de nødvendige kompetencer på ID-

området, herunder ved at tilbyde struktureret undervisning i kontrol af dokumenters

ægthed samt i identifikationsfastlæggelse i øvrigt. Nationalt ID-center vil således have

Side

15/21

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 242: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Etablering af Nationalt ID-center), fra udlændinge- og integrationsministeren

ansvar for at tilrettelægge kompetenceudvikling og skal bl.a. bistå med oplæring og un-

dervisning i samarbejde med myndighederne.

Nationalt ID-center skal besidde analyseekspertise med henblik på at identificere mis-

brugsmønstre på grundlag af f.eks. kontrolindsatsen på området for dokumentægthed

eller i forhold til udlændinge, der gør brug af ægte dokumenter, som er udstedt på grund-

lag af falske underliggende dokumenter. Således vil Nationalt ID-center

–

i samarbejde

med Rigspolitiet

–

skulle indsamle, bearbejde og formidle relevant viden om trends og

metoder om dokumentfalsk og personelfalsk (risikoprofiler) med henblik på, at oplysnin-

gerne bliver gjort tilgængelige for de relevante myndigheder. Et sådant analysearbejde vil

på sigt kunne bidrage til udarbejdelse af et efterretnings- og analysebaseret situationsbil-

lede vedrørende misbrug på ID-området.

Det bemærkes, at i takt med, at myndighederne får de teknologiske redskaber til at fore-

tage digital behandling, herunder sammenligninger af biometriske data om udlændinge,

bør ID-centret opbygge ekspertise på dette område.

Nationalt ID-center bør ligeledes iværksætte initiativer, som i fremtiden kan være egnede

værktøjer til fastlæggelse af udlændinges identitet og afdækning af misbrugsmønstre.

Eksempler herpå kan være investering i viden og udstyr til ansigtsgenkendelse og udvik-

ling af metoder til håndtering af meget store informationsmængder fra f.eks. mobile en-

heder.

Herudover skal Nationalt ID-center overtage Rigspolitiets nuværende opgave med at ind-

stille andre landes pas og anden rejselegitimation til udlændinge- og integrationsministe-

rens godkendelse, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 1197 af 26. september 2016 om udlændin-

ges adgang her til landet.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 40 i, stk. 1, 2. pkt., etableres der et ID-netværk i regi

af Nationalt ID-center, hvor myndigheder kan erfaringsudveksle, drøfte aktuelle udfor-

dringer og problemstillinger og sikre videndeling mellem myndighederne i forhold til det

praktiske arbejde med at fastlægge udlændinges identitet. Dette skal medvirke til at sikre,

at relevant information om ID-udfordringer, viden eller erfaring på systematisk vis gøres

tilgængelig for myndighederne.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 40 i, stk. 2, kan udlændinge- og integrationsministe-

ren fastsætte nærmere regler om, hvilke offentlige myndigheder der er omfattet af stk. 1.

I den forbindelse foreslås det, at følgende myndigheder fra tidspunktet for Nationalt ID-

centers etablering skal kunne fremsætte begæring over for centret om afgivelse af udta-

lelse om et dokument til brug for at træffe afgørelse eller i øvrigt at udtale sig i en sag,

som afgøres på grundlag af udenlandske dokumenter: Ankestyrelsen, Flygtningenævnets

Sekretariat, Justitsministeriet, Rigspolitiet, Statsforvaltningen, Styrelsen for International

Rekruttering og Integration, Udenrigsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet,

Udlændingenævnets Sekretariat og Udlændingestyrelsen.

Side

16/21

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 242: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Etablering af Nationalt ID-center), fra udlændinge- og integrationsministeren

Efter den foreslåede bestemmelse i § 40 i, stk. 3, indføres der adgang til, at de offentlige

myndigheder, som er omfattet af stk. 1, uden udlændingens samtykke kan videregive

oplysninger, herunder oplysninger om udlændingens rent private forhold og andre fortro-

lige oplysninger, til Nationalt ID-center, hvis videregivelsen er nødvendig for varetagelsen

af Nationalt ID-centers funktioner.

Derved sikres det, at Nationalt ID-center til brug for varetagelsen af sine funktioner vil

kunne modtage alle relevante oplysninger om en udlænding, herunder formodede falske

og forfalskede dokumenter, hvilket er vigtigt i forhold til centrets opgave med at afdække

misbrugsmønstre i forhold til identitetsmisbrug. Det vil samtidig være vigtigt i forhold til

bl.a. at identificere tendenser og kortlægge metoder om dokumentfalsk med henblik på,

at oplysningerne bliver gjort tilgængelige for de relevante myndigheder.

Det bemærkes, at videregivelsen af oplysninger til Nationalt ID-center normalt vil ske på

baggrund af den forelæggende myndigheds anmodning om bistand til fastlæggelse eller

kontrol af en udlændings identitet. Der vil dog også kunne være tilfælde, hvor Nationalt

ID-center som led i sin generelle virksomhed bliver opmærksom på tendenser mv., hvor

det vil være relevant at modtage eksempelvis pas eller andre id-dokumenter fra andre

myndigheder.

Endvidere foreslås det i § 40 i, stk. 4, at Nationalt ID-center registrerer og opbevarer op-

lysninger, som centret modtager i medfør af § 40 i, stk. 3, i forbindelse med varetagelsen

af sine opgaver efter § 40 i, stk. 1, i en database, der føres af Nationalt ID-center. Oplys-

ninger efter 1. pkt. kan efter den foreslåede bestemmelse behandles af Nationalt ID-

center til de formål, der er nævnt i § 40 i, stk. 1, 1. pkt.

Nationalt ID-center har ansvaret for behandlingen af oplysninger i databasen, herunder

rettigheder til bl.a. at berigtige, slette og opdatere oplysninger i databasen, ligesom myn-

digheden har dispositionsretten over oplysningerne i databasen. Det bemærkes i den

forbindelse særligt, at opbevaring af de oplysninger, som Nationalt ID-center registrerer i

den nævnte database, vil ske i overensstemmelse med persondatalovens § 5, stk. 5, hvor-

efter indsamlede oplysninger ikke må opbevares på en måde, der giver mulighed for at

identificere den registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til

de formål, hvortil oplysningerne behandles.

Det bemærkes, at Nationalt ID-center som udgangspunkt ikke vil skulle beskæftige sig

med sager, der indebærer politimæssig efterforskning, herunder til eventuel brug for

strafferetlig forfølgning. Sådanne sager vil som udgangspunkt skulle håndteres af politi-

kredsene bistået af Rigspolitiet, Nationalt Kriminalteknisk Center. Der vil dog kunne fore-

komme tilfælde, hvor Nationalt ID-center vil modtage forespørgsler fra myndigheder i

sager, hvor det senere viser sig, at der vil kunne være grundlag for strafferetlig forfølg-

ning. I disse tilfælde vil sagen blive færdigbehandlet af Nationalt ID-center, som svarer

den anmodende myndighed, og det vil derefter på baggrund af en samlet vurdering af

sagens omstændigheder være op til den pågældende myndighed at afgøre, om sagen skal

overgives til videre behandling hos politiet. Ved vurderingen heraf kan Nationalt ID-

centers vurdering af sagen indgå.

Side

17/21

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 242: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Etablering af Nationalt ID-center), fra udlændinge- og integrationsministeren

Nationalt ID-centers vurdering vil kunne indgå som bevis i en eventuel straffesag. Det

forudsættes i den forbindelse, at der som udgangspunkt ikke indhentes udtalelser fra

både Nationalt Kriminalteknisk Center i Rigspolitiet og Nationalt ID-center vedrørende det

samme dokument.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.1-4.3.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 40 i, stk. 5, skal Nationalt ID-center udøve sine funk-

tioner i fuld uafhængighed. Det indebærer, at Nationalt ID-center ikke er underlagt Ud-

lændinge- og Integrationsministeriet eller andre offentlige myndigheder i faglig henseen-

de. Hverken Udlændinge- og Integrationsministeriet eller andre offentlige myndigheder vil

således kunne give instruks om behandlingen af en konkret sag, f.eks. en ægthedsunder-

søgelse af en udlændings dokument.

Det bemærkes, at Nationalt ID-center i administrativ henseende placeres under Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriet, der vil være den øverste ansvarlige for Nationalt ID-

centers bevillinger og andre økonomiske forhold, personale og IT.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 40 i, stk. 6, etableres der en referencegruppe i til-

knytning til Nationalt ID-center, hvor fastlæggelsen af Nationalt ID-centers overordnede

strategi, prioriteringer og indsatsområder såvel som retningslinjerne for centrets langsig-

tede virksomhed og udvikling skal ske. Referencegruppen vil ikke have beføjelser til at

gribe ind i den daglige opgavevaretagelse.

Det daglige ansvar for Nationalt ID-centers arbejde vil påhvile Nationalt ID-centers leder,

der er chef for centrets medarbejdere.

Referencegruppen består af medlemmer fra Ankestyrelsen, Flygtningenævnets Sekretari-

at, Justitsministeriet, Rigspolitiet, Statsforvaltningen, Styrelsen for International Rekrutte-

ring og Integration, Udenrigsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Udlæn-

dingenævnets Sekretariat og Udlændingestyrelsen. Udlændinge- og Integrationsministeri-

ets medlem er formand for referencegruppen. De øvrige medlemmer udpeges af Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriet efter indstilling fra myndighederne. Det forudsættes, at

Udlændinge- og Integrationsministeriet i almindelighed vil skulle følge indstillingerne.

Sekretariatsfunktionen for referencegruppen varetages af Nationalt ID-center. Nationalt

ID-centers leder deltager også i referencegruppens møder.

Det bemærkes, at Nationalt ID-center bør etablere en egen hjemmeside med henblik på

bl.a. formidling om Nationalt ID-centers opgaver, tiltag og resultater såvel som om de

undervisningstilbud, som centret kan tilbyde offentlige myndigheder, samt med henblik

på at synliggøre den samfundsmæssige betydning af ID-arbejdet.

Det foreslås i lovforslagets § 40 j, at Nationalt ID-center en gang årligt skal afgive en be-

retning om sin virksomhed til udlændinge- og integrationsministeren. Årsberetningen skal

offentliggøres.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.4.

Side

18/21

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 242: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Etablering af Nationalt ID-center), fra udlændinge- og integrationsministeren

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2018.

Til § 3

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed og indebærer, at loven ikke gælder

for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft

for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold

tilsiger.

Side

19/21

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 242: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Etablering af Nationalt ID-center), fra udlændinge- og integrationsministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

412 af 9. maj 2016, som ændret senest ved lov

nr. 704 af 8. juni 2017, foretages følgende æn-

dringer:

Efter § 40 h indsættes:

§ 40 i.

Nationalt ID-center afgiver udtalelser og

yder rådgivning og bistand til offentlige myn-

digheder i forhold til spørgsmål om fastlæggelse

og kontrol af identiteten på udlændinge, som

ønsker at indrejse i, eller som opholder sig i

Danmark. Nationalt ID-center etablerer endvi-

dere et ID-netværk.

Stk. 2.

Udlændinge- og integrationsministeren

kan fastsætte nærmere regler om, hvilke offent-

lige myndigheder der er omfattet af stk. 1.

Stk. 3.

De offentlige myndigheder, som er om-

fattet af stk. 1, kan uden udlændingens samtyk-

ke videregive oplysninger, herunder oplysninger

om udlændingens rent private forhold og andre

fortrolige oplysninger, til Nationalt ID-center,

hvis videregivelsen er nødvendig for varetagel-

sen af Nationalt ID-centers funktioner.

Stk. 4.

Oplysninger, der modtages i medfør af

stk. 3, registreres og opbevares i en database,

der føres af Nationalt ID-center, og kan behand-

les af Nationalt ID-center til de formål, der er

nævnt i stk. 1, 1. pkt.

Stk. 5.

Nationalt ID-center udøver sine funktio-

ner i fuld uafhængighed.

Stk. 6.

Fastlæggelsen af Nationalt ID-centers

overordnede strategi, prioriteringer og indsats-

områder såvel som retningslinjerne for centrets

langsigtede virksomhed og udvikling sker i Nati-

Side

20/21

UUI, Alm.del - 2016-17 - Bilag 242: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Etablering af Nationalt ID-center), fra udlændinge- og integrationsministeren

onalt ID-centers referencegruppe. Nationalt ID-

centers leder deltager i referencegruppens mø-

der.

§ 40 j.

Nationalt ID-center afgiver en årlig be-

retning om sin virksomhed til udlændinge- og

integrationsministeren. Beretningen offentlig-

gøres.«

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland,

men kan ved kongelig anordning helt eller delvis

sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de

ændringer, som de færøske eller grønlandske

forhold tilsiger.

Side

21/21