Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Spørgsmål 685
Offentligt
1782942_0001.png
Fra:
Harry Lahrmann <[email protected]>
Dato:
22. august 2017 kl. 18.53.39 CEST
Til:
"[email protected]" <[email protected]>
Emne: Forslag om højere hastigheder på udvalgte landeveje og motorveje
Kære Roger!
Transportministeren har fremsat et forslag om højere hastighed på udvalgte landeveje og motorveje, og i
forslaget anføres det, at hastigheden kan sættes op uden det går på kompromis med trafiksikkerheden. Det
fremgår ikke af forslaget, hvad der ligger til grund for denne vurdering, men al forskningsmæssig baseret
viden
både danske og udenlandsk - peger på, at dette ikke er muligt. Højere hastigheder giver flere
dræbte og kvæstede.
Samtidig er der grund til at gøre opmærksom på, at der faktisk er danske erfaringer med effekten af at
hæve hastigheden til hhv. 130 og 90. I 2004 blev hastigheden på halvdelen af motorvejene sat op til 130, og
det betød, at antal dræbte og kvæstede på denne halvdel af motorvejene blev 37% højere end forventet.
Fra 2011-2014 gennemførtes et forsøg med 90 på ca. 100 km hovedlandeveje. Resultatet af dette forsøg
var, at antallet af personskader perioden på de 100 km var 88 mod forventet 60. I øvrigt viste dette forsøg
en negativ samfundsmæssig forrentning.
I forslaget anføres, at strækningerne opgraderes sikkerhedsmæssigt, og det er formentlig dette forhold, der
får ministeren til at mene, at der ikke vil komme flere dræbte og kvæstede. Til dette er der følgende at sige
man opgraderede også i forbindelse med ændringen til 130 på halvdelen af motorvejene og i forbindelse
med forsøget på de 100 km statsveje
men det var altså ikke nok til at kompensere for den øgede
hastighed
der er derfor ingen grund til at tro, at den planlagte opgradering vil kunne forebygge en
forringet trafiksikkerhed på strækningerne.
Dette forslag peger trafiksikkerhedsmæssigt den forkerte vej
og det går faktisk ikke særlig godt med
trafiksikkerheden
antallet af dræbte i trafikken stiger og vi har stadig 35.000 kvæstede på landets
skadestuer efter trafikulykker.
Jeg uddyber selvfølgelig gerne ovenstående, hvis det har interesse.
Gode hilsner
Harry Lahrmann
Harr y Lahrmann
Lektor
|
Trafikforskningsgruppen
Institut for Byggeri og Anlæg
Tlf . : +45 9940 8381 | M obil +45 4056 0375 | Em ail:
hs l@c iv il. aau. dk
|
W eb:
www. a au. dk
Aalborg Universitet | Thomas Manns Vej 23, lokale 1.363 |
9220 Aalborg Ø